Konference
Inspirationsdag 2026: Få hele værdikæden til at hænge bedre sammen
Hvordan skaber I bedre sammenhæng mellem salg, planlægning, indkøb, logistik og service? Få inspiration på Inspirationsdag 2026 den 18. november i Musikhuset Aarhus.
Foto: 9altitudes
Når information skal bevæge sig fra salg og engineering videre til indkøb, planlægning, produktion og logistik, opstår der let brud undervejs. Data kommer måske for sent, skal overføres manuelt eller mangler den nødvendige sammenhæng.
Derfor inviterer 9altitudes til Inspirationsdag 2026 i Musikhuset Aarhus. Her sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan skabe ét mere sammenhængende workflow fra den første kundekontakt til levering, service og eftermarked.
Fra siloer til en sammenhængende værdikæde
Mange virksomheder har moderne systemer, men arbejder stadig med adskilte processer og datastrømme. Det kan gøre det vanskeligere at planlægge, reagere på ændringer og skabe et fælles overblik over kundernes behov og virksomhedens kapacitet.
På inspirationsdagen får du konkrete perspektiver på, hvordan data, dokumenter og processer kan hænge bedre sammen på tværs af virksomheden.
Du kan blandt andet blive klogere på:
- hvordan den digitale tråd kan forbinde processer fra første kundekontakt til aftersales
- hvordan en fælles datakilde kan understøtte processen fra tilbud til produktion
- hvordan AI-agenter kan skabe konkret forretningsværdi
- hvordan bedre sammenhæng kan reducere manuelle processer og styrke beslutningsgrundlaget
Keynotes, break-out-sessioner og netværk
Programmet byder på en keynote fra Niels Stenfeldt, CEO i 9altitudes Group, om sammenhængende systemer, arbejdsgange og den digitale tråd gennem virksomheden.
I løbet af dagen kan du vælge mellem break-out-sessioner inden for Microsoft og engineering. Der bliver desuden tid til netværk, erfaringsudveksling og besøg i udstillerområdet.
Er dagen relevant for dig?
Inspirationsdagen er relevant for beslutningstagere og fagfolk med ansvar for supply chain, logistik, indkøb, planlægning, IT eller digitalisering. Den henvender sig både til dig, der arbejder strategisk, og til dig, der har praktisk indsigt i, hvor processer og data ikke hænger godt nok sammen i dag.
