Seminar
ISO 14001 Inspirationsseminar
Hvordan arbejder man struktureret med miljøledelse? Hvordan bruger man ISO 14001 som et praktisk værktøj - ikke bare som dokumentation, men som et fundament for grøn drift, compliance og mindre risiko? På ISO 14001 Inspirationsseminar får du et klart overblik over standardens krav og muligheder, så du kan vurdere, hvor jeres organisation står i dag, og hvad der skal til for at komme videre.
Du får indsigt i, hvordan ISO 14001 kan:
- give overblik over alle miljøudfordringer
- styrke jeres efterlevelse af miljølovgivning
- hjælpe til at prioritere jeres indsatser og fokus på forbedringer vha. risk værktøjer
- reducere miljøpåvirkninger og driftsomkostninger
- supportere jeres arbejde med miljøforbedringer på produkters livscyklus
ISO 14001 Inspirationsseminar er udviklet på baggrund af Bureau Veritas’ erfaringer fra hundredvis af certificeringer og audits og er den perfekte start for alle, der ønsker at arbejde mere professionelt med miljø.
ISO 14001 er blevet revideret i 2026
Den internationale standard for miljøledelse er blevet opdateret i 2026. Den nye version har styrket fokus på aktuelle miljø- og bæredygtighedstemaer som klimarisici, ressourcer, leverandørkæder og tydeligere dokumentation af miljøpåvirkninger gennem hele livscyklussen. Opdateringen betyder ikke, at organisationer skal starte forfra, men det er en god idé at orientere sig mod ændringerne.
