Landia Case Story - Catellae WMS
Dobbelt så effektivt pluk hos Landia - Virksomheden Landia A/S i Lem Stationsby ved Ringkøbing fremstiller pumper til håndtering af gylle og spildevand med mere. I flere generationer har lager og logistik været styret mere eller mindre manuelt og det var man egentlig meget godt tilfredse med. Men så besluttede direktøren, at virksomheden skulle anskaffe en lagerautomat og med den fulgte Catellae WMS.
Nyanskaffelsen blev mødt med sund vestjysk skepsis, men den vendte hurtigt. - Vi er blevet meget mere effektive. Det har selvfølgelig krævet noget tilvænning, og i starten stod jeg ofte og ventede på, at automaten fandt varerne frem. Men i dag pakker jeg, samtidig med at automaten arbejder, og så er der ikke noget spildtid, fortæller Peder Hindsig, Lager- og logistikmedarbejder, der er pilot på automaten.
Han fortsætter:
- Før vi fi k automaten, var vi tre medarbejdere, der ræsede rundt på hele lageret for at fi nde stumperne, og vi havde da en del plukkefejl, blandt andet fordi vi også håndterede modtagelse og forsendelse. I dag er det kun mig, der plukker smådelene fra automaten og håndterer ind- og udlagring, og det fungerer godt. Vores WMS-system, som vi har fået fra Lyngsoe, fungerer fi nt sammen med vores Navision. Det giver en meget høj effektivitet, som vi ikke kunne have fået alene ved at købe lagerautomaten. Og vi har i det forgangne år kun haft én plukkefejl.
Peder Hindsig, Lager- og logistikmedarbejder, Landia Ingen spild – ingen fejl - Der er ingen tvivl om, at vi har fået effektiviseret vores pluk. Vi har mange specialproduktioner med en del bolte, som vi tidligere havde svært ved at holde styr på. Catellae™ WMS ved nøjagtigt, hvor mange bolte vi har, og de har en fast plads i automaten, så vi har også minimeret spild og samtidig fået en større overskuelighed, påpeger Logistikchef i Landia, Lars Alverljung.
Hardwaren - automaten - er en Hänel Leanlift, der er leveret af Mas-Høvik, mens WMSsystemet Catallae™ som nævnt er fra Lyngsoe Systems.
Catellae™ WMS er et standard warehouse management system, som både er let og hurtigt at implementere. Det oplevede Landia også, der kun havde få dages omlægning, før man var i gang med det nye system. Det er kompatibelt med alle gængse ERP-systemer, og brugerfl aden er lavet så enkel og logisk, at man aldrig skal lede efter den funktion, man har behov for.
Og når først det er installeret, så kører det – det er erfaringen fra Landia.
Tjent sig ind på blot ét år
- Vi har haft ét stop – og det var ikke softwaren men derimod en ekstern tekniker, der havde monteret en ledning forkert, fortæller Lars Alverljung og fortsætter:
- Lagerautomaten med tilhørende software kostede os omkring 300.000 kr. Og den har nok allerede tjent sig ind. Fejl i styklister bliver opdaget med det samme, og vi sparer tid og slipper for dyre fejl - som hvis man eksempelvis har sendt den forkerte vare til Singapore.
Den slags har vi jo prøvet før.
På Landia har man valgt at lade én mand styre maskinen, men fl ere er selvfølgelig oplært som backup. Men konsulent i Mas-Høvik A/S, Kjeld Johansen, påpeger, at man kan give indskrænkede brugerrettigheder til fl ere medarbejdere, så de eksempelvis kun kan plukke varer fra en bestemt varegruppe. Det øger sikkerheden, hvis det for eksempel er medicinalvarer, der ligger i maskinen. - Vi kan nok plukke det dobbelte antal ordrer i dag - uden fejl, fastslår Peder Hindsig.
Enkel og overskuelig brugerflade
En væsentlig forklaring på, at systemet har kørt så smertefrit hos Landia siden starten, ligger i Catellae’s brugerflade.
- Det skærmbillede, operatøren får frem, er overskueligt og indeholder kun lige de informationer, han har brug for. Og så sørger softwaren for et optimalt plukkefl ow. Hvis du bruger automaten manuelt, kræver detjo, at du har en stor viden om, hvor varerne ligger, forklarer Chefkonsulent Flemming Bo Svanholm, Lyngsoe Systems A/S. Han har selv taget aktiv del i udviklingen af Catellae™.
- Det betyder også, at Catellae™ ikke bare styrer automater men kan styre hele lagret, hvis man ønsker det.
Han forstår godt, hvis Landia har været lidt skeptiske, da de blev præsenteret for Catellae™. - Men da de så, hvor enkelt, brugervenligt og effektivt det er, så vendte stemningen. Og i dag er man meget begejstret for Catellae™ understreger Flemming Bo Svanholm. PROVEN TECHNOLOGY With more than 2,100 installations worldwide, the Lyngsoe team demonstrates extensive experience in system design, software manufacturing, installation, service and maintenance, project management and consultancy services.
LYNGSOE SYSTEMS
Lyngsoe Systems er leverandør af logistikløsninger bl.a. Warehouse Management, Asset Management, Fødevaresporbarhed og RFID. Lyngsoe Systems’ løsninger baserer sig på kendte og anvendte teknologier, der sætter vores kunder i stand til at forbedre deres kundeservice, produktivitet samt markant reducerer omkostningerne i deres forretning.
Lyngsoe Systems har siden midten af 1970’erne leveret kvalitetsløsninger på verdensplan og har herigennem opbygget en omfattende viden og erfaring med projektledelse, systemdesign, rådgivning, installation, support og vedligeholdelse af små og store it-baserede logistikløsninger. Vores referenceliste er omfattende med mere end 2700 installationer i Europa, USA, Asien, Australien og tæller bl.a. GAP, Target Stores, HAVI Logistics, Skanlog, Parcelforce, Ecco, Oticon, Danfoss, Copenhagen Airport, Deutsche Post, , Australia Post, United States Postal Service, Reebok, Timberland m.fl.