Linde Connect og de globale forbindelser

Den globale luftfragtvirksomhed Worldwide Flight Services (WFS) i Københavns Lufthavn er flyvende. Siden 2007 er virksomheden vokset fra stort set ingenting til i dag at kunne håndtere over 100.000 tons gods årligt på den enorme terminal. Alt peger på, at godsmængderne vil stige, og at aktiviteterne vil kræve nye pakhuse, nyt transportudstyr og endnu mere styring.

Med Linde Connect kan WFS registrere alle chokpåvirkninger på alle maskiner, uanset om dette skyldes kørsel på ujævne overflader, påkørsler af lagerreoler eller paller eller tabt gods. Foto: N.C. Nielsen A/S.

”Vi står klar til at håndtere alverdens gods og er et logistisk mellemled i de globale forsyningslinjer. Når flyene kommer til terminalen, skal det gå stærkt og vi har kun kort tid til tømme eller fylde lastrummet. Det kræver dygtige medarbejdere, en stærk flåde af gaffeltruck, trækkere og stablere samt it-systemer til at overvåge håndteringen”, fortæller Warehouse and Ramp Manager Peter Kehler Krabbe fra WFS.

Linde hos WFS

På europæisk plan har WFS-koncernen besluttet at alle stationer skal bruge Linde-materiel. På terminalen i København opererer således 32 Linde-maskiner fordelt på Linde-stablere til pallegods, Linde el-trækkere til bugsering af vogne med flypaletter og Linde gaffeltruck med klemmeaggregat og gaffeltruck med afsmitningsfrie dæk til kørsel på det temperaturstyrede medicinallager.

Effektiv opdragelse

Med Linde Connect kan WFS registrere alle chokpåvirkninger på alle maskiner, uanset om dette skyldes kørsel på ujævne overflader, påkørsler af lagerreoler eller paller eller tabt gods. Hver enkelt maskinfører registrerer sig med sit ”havnekort” ved start og chokpåvirkningerne er derfor knyttet til navngivne personer, der på denne vis tilskyndes til at køre mere forsvarligt. 

”Der ligger helt klart et opdragelseselement i systemet. Vores maskinførere skal køre forsvarligt, passe på hinanden og mindske antallet af påkørsler. Sker der fem chokpåvirkninger om ugen, tager vi en snak med maskinføreren, så der bliver rettet op på det. Vi er nok lidt irriterende på det punkt, men det hjælper faktisk”, fortæller Warehouse and Ramp Manager Peter Kehler Krabbe fra WFS.

Sikker kørsel

Sikkerhed er et andet væsentligt aspekt af Linde Connect-systemet. WFS-maskiner må ikke køre mere end 12 km/t hos WFS, hvilket gælder alle stationer rundt om i verden. Undtagelsen fra denne regel er, at Linde-maskinerne gerne må køre hurtigere i udendørsmiljøet, når eksempelvis en Linde-trækker med godsvogne skal over på airside for at køre hurtigere ud til det ventende fly.

Samarbejdet mellem WFS og N.C. Nielsen bliver løbende udvidet i takt med nye kørselsbehov og i kraft af den løbende vedligeholdelse af maskinflåden. Linde Connect bliver løbende opdateret og N.C. Nielsen står klar med træning i nye features, support og teknisk assistance, så Linde Connect-løsningen hele tiden er funktionsdygtig.

”Visionen skal være på plads, hvis man skal udnytte Linde Connect fuldt ud. Der er rige muligheder for at måle på for eksempel påkørsler, hastigheder, løftetid og samtidig løfte-køretid. Et stigende antal Linde-maskiner er ”født” med et Linde Connect-modem, men alle maskiner kan få det eftermonteret og derefter integreret i virksomhedens øvrige it-system”, fortæller teknisk supporter Bruno Mærsk Knudsen fra N.C. Nielsen.

Mere fra...

10.07.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Reachstacker med imponerende 180 ton løftekapacitet til Blue Water Shipping

24.05.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Fleksibel lagerhåndtering med elektrisk Terberg YT203-EV

02.05.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Bliv godt beskyttet med nye Linde-modeller

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

08.03.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde lancerer nyeste lagerteknologi

28.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

ACO FUNKI: Linde har ændret hele logistikken