Linde K 5231 sætter nye standarder

N.C. Nielsen kan nu præsentere den nye Linde K 5231 smalgangstruck, som imponerer med en løftehøjde på op til 18 meter. Samtidig kommer Linde-nyheden med en forbedret ergonomi, sikkerhed og ydeevne – med blandt andet det innovative Linde Dynamic Reach Control-system, som effektivt kompenserer for mastens pendulbevægelser.

Den nye Linde K 5231 smalgangstruck når en svimlende løftehøjde på 18 meter og er udviklet med en forbedret ergonomi, sikkerhed og ydeevne. Linde navigation og Linde Dynamic Reach Control sikrer et hurtigt, smidigt og effektivt materialeflow på højlageret – og øger præstationsevnen mærkbart..

Kravene til opbevaringsplads og hurtigere gennemløbstid er stigende, og lageransvarlige verden over søger efter værdifuld hyldeplads. Linde K 5231 bidrager til at løse udfordringen på højlagre med smalle reolgange. Linde-trucken udvider arbejdsområdet i højden uden at gå på kompromis med effektivitet, sikkerhed eller arbejdskomfort for operatøren.

Linde K 5231 er flagskibet i Linde K-serien, som modulopbygges til de specifikke opgaver ud fra 64 forskellige mastevarianter, ti kabinebredder i to versioner, mange chassisbredder og en bred vifte af avanceret ekstraudstyr.

– Linde K-maskinen bliver et naturligt omdrejningspunkt på højlageret. Både hardware og software er skræddersyet ned til mindste detalje. Maskinen kan køre med et integreret Linde navigations-system, der automatisk leder den fra position til position, så den finder den mest effektive og energioptimerede rute i gangene, udtaler produktchef Henrik Gram Nielsen fra N.C. Nielsen A/S.

Den automatiske navigation fungerer i et tæt samspil med sikkerhedssystemer og motorer, der får Linde K 5231 til både at kunne køre og samtidig hæve, sænke eller rotere gaflerne i én bevægelse. Dette giver et optimalt logistikflow, der er mindst 25% mere effektivt end håndterings- og plukkeopgaver uden Linde navigation.

– Med den præcise VNA-navigation kan Linde K 5231 ved hjælp af automatik løse opgaver i højden. Den opererer på autopilot inde i de smalle reolgange, og orienterer sig ved hjælp af RIFD Tags. Selvfølgelig stadig med mulighed for at operatøren hele tiden kan finjustere. Navigationsdelen – og maskinen som helhed – er fremtidssikret, så den kan opgraderes eller leveres som en fuldautomatisk AGV-løsning, udtaler produktchef Henrik Gram Nielsen fra N.C. Nielsen A/S.

Hjælpesystemet Dynamic Reach Control forebygger store udsving, når maskinen opererer i højden. Et fintfølende system kompenserer for mastbevægelser med specifikke modbevægelser. Operatøren skal ikke vente på, at masten stopper med at svinge, inden pallen sættes på plads eller tages ud. Det sparer værdifuld tid og samtidig undgås kollisioner med hylder og beskadigelse af udstyret.

Med Linde Active Stability Control (ASC) scannes gulvoverfladen med en intelligent kombination af mekaniske og elektroniske sensorer. Hvis systemet opdager ujævnheder i overfladen, justeres lasthjulene straks for at forhindre, at trucken svajer. Den bevares derfor i en sikker og stabil tilstand, så produktiviteten holdes højt på et ujævnt gulv. Højden på venstre og højre lasthjul justeres automatisk ved ujævnheder og sikrer en høj fart i køregangene.

Vil du vide mere?

Kontakt salgsdirektør Allan Christensen fra N.C. Nielsen på +45 99 83 83 83 eller mail

ac@nc-nielsen.dk om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.

Mere fra...

28.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

ACO FUNKI: Linde har ændret hele logistikken

05.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

En investering i sikkerhed er en investering i dine medarbejdere

31.10.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde tager fra hos Randers Tegl

24.08.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Flere maskiner til Gothenburg RoRo Terminal

14.08.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Fremtidens truckteknologi med Linde og N.C. Nielsen

21.06.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Bring får fem nye maskiner på Oslo Havn