Optimer din materialehåndtering med det rette løfteudstyr
Når du arbejder på at effektivisere dit lager eller din produktion, er valget af løfteudstyr afgørende. Traditionelle palleløftere og gaffeltrucks er langt fra den eneste løsning, der kan være en hjælp. Der findes en bred vifte af teknologier, der kan optimere dine arbejdsgange markant.
Foto: Tawi
Selv ved håndtering af mindre og lette emner er manuel håndtering ofte ineffektiv. Jo større, tungere eller mere uhåndterlige dine varer er, desto større bliver tidsspildet og belastningen på dine medarbejdere. Hvis du oplever flaskehalse eller udfordringer med at sikre et sikkert og ergonomisk korrekt arbejdsmiljø i dine nuværende processer, er det et klart tegn på, at det er tid til at opgradere.
Det kan være lidt af en opgave at finde det rette udstyr, som tilgodeser de behov, der er til stede. Mange har måske en idé om, hvilket udstyr de har brug for, og måske er man ikke klar over, hvilke andre muligheder der også findes. En barriere omkring omkostningerne kan også påvirke processen omkring at investere i løfteudstyr. Kan det svare sig?
I denne artikel gennemgår vi de vigtigste typer løfteudstyr, og hvordan du vælger den rigtige løsning til dine behov. Hos TAWI har vi mere end 40 års erfaring med løfteudstyr og for os som leverandør handler det i høj grad om at få hjulpet vores kunder så godt i mål som muligt og kun installere løfteudstyr, som både giver mening, og som faktisk bliver brugt. Denne guide skal give dig et overblik over, hvad der findes på markedet, og hvor de forskellige løfteudstyr hver især kan være en ekstra hjælp.
Vakuumløftere
TAWI vakuumløftere bruger industrielt drevet vakuumteknologi til sikker og skånsom håndtering af en bred vifte af varer uden risiko for skader på hverken produkter eller medarbejdere. Det ergonomiske løftehåndtag er udviklet til både venstre- og højrehåndede brugere og gør det muligt at løfte alt fra små og store sække og kasser til plader, komponenter og mere komplekse emner.
Løsningen er samtidig velegnet til håndtering af mere følsomme produkter som glasplader samt temperaturfølsomme varer som f.eks. osteblokke. Vakuumløfteren er god til håndtering af:
- Poser og sække
- Kasser og kartoner
- Plader og komponenter
- Komplekse og uensartede emner
- Skrøbelige varer som glasplader eller fødevarer
TAWI vakuumløftere kan løfte op til 270 kg. Med en hurtigkobling kan du nemt skifte værktøj afhængigt af det emne, du skal løfte. Dette gør vakuumløfteren meget velegnet i fleksible produktionsmiljøer. Løsningen er enkel og kan bruges af alle medarbejdere, reducerer ensidigt arbejde og mindsker kompetenceflaskehalse, hvilket samlet set øger produktiviteten.
Foto: Tawi
Der findes flere typer vakuumløftere, og ofte vil en kombination af modeller være den bedste løsning afhængigt af behov og arbejdsområde i produktionen. Udvalget spænder fra den multifunktionelle vakuumløfter, som kombinerer vakuumkraft med udskiftelige sugekopper, til højfrekvente vakuumløftere, der med specialdesignede sugekopper sikrer præcis løft, rotation og placering. Vores pladeløftere løfter træpaneler, glasplader, døre, vinduer, plastikpaneler og meget mere. Derudover findes løsninger i rustfrit stål, som er ideelle til renrum og brancher med høje hygiejnekrav. Løfterne tilpasses og skræddersys til håndtering af overdimensionerede emner, køretøjer og andre specialopgaver med unikke specifikationer. Arbejder du i en ATEX-zone? Her kan vi gennemgå dine konkrete krav og vurdere, hvordan vores løsninger bedst kan tilpasses dit ATEX-miljø.
Foto: Tawi
Mobile vakuumløftere
Når du har brug for en mere mobil løsning, kan mobile vakuumløftere være et godt valg. De kombinerer industriel vakuumteknologi og løfteværktøj med sugekopper og giver dig mulighed for at losse lastbiler og containere eller løfte fra pallereoler og transportbånd. Den mobile enhed bruges sammen med enten en palleløfter eller stabler eller som en plug-and-play-løsning. Deres udskiftelige eller specialdesignede sugekopper er designet til at løfte kasser, dæk, sække og meget andet. TAWI Ordreplukker til en palleløfter kan fastgøres til enhver stabler eller palleløfter, hvilket giver dit team mulighed for at plukke ordrer uden at række ud eller bøje kroppen.
Foto: Tawi
Løftevogne
Udover vakuumløfteudstyr har vi også klassiske TAWI løftevogne i vores produktudvalg. Løftevognene fås både som standard med standardværktøj, men det kan også lade sig gøre at få specialtilpassede versioner, som tilgodeser dine specifikke behov og ønsker.
Foto: Tawi
Kransystemer
Kransystemer er en vigtig del af moderne løfteudstyr på lager og i produktion, hvor de bruges til effektiv håndtering på tværs af samlebånd og logistikområder. Kransystemerne er væsentlige elementer i vores løfteudstyrs-setup, fordi det er her, vakuumløfterne monteres, og det er det element, som bærer emnerne sikkert og gnidningsfrit rundt.
Talje / elektrisk talje
Kæde- og wiretaljer er en ideel løsning, når der er behov for høj præcision, nøjagtighed og kontrol i løfteprocesser. TAWI kædetaljer er IP65-klassificerede og dermed velegnede til både udendørs brug og krævende miljøer. De er støjsvage, fjernbetjente og udstyret med en 360° roterbar krog, der kan løfte op til 2500 kg. Til lettere og mere hastighedskrævende opgaver findes højhastigheds wiretaljer, som kan håndtere belastninger op til 120 kg.
Containertømmere
TAWI Containertømmere eller aflæssere giver dit team mulighed for hurtigt og nemt at losse løs last fra lastbiler og containere. Disse kraftfulde aflæssere er designet til at mindske belastningen af kroppen med 80 procent eller mere, samtidig med at aflæsningstiden reduceres drastisk.
Foto: Tawi
Mindre belastning – højere effektivitet
I mange industrier er gentagne løft og manuel materialehåndtering en væsentlig årsag til arbejdsrelaterede skader. Ved at skifte til semi-automatiseret løfteudstyr kan du forebygge belastninger og reducere risikoen for ulykker i hverdagen. Samtidig styrker løsningerne både sikkerhed, compliance og effektivitet på tværs af centrale KPI’er i din drift. Har du brug for hjælp til at vælge det rette udstyr, står vores team klar til at rådgive dig og finde den løsning, der passer bedst til dine behov.
