Salling Group har optimeret butiksdriften med smartphones

Danmarks største detailkoncern, Salling Group, har i samarbejde med Delfi Technologies udskiftet de gamle IP-telefoner i alle BR, Bilka og Føtex butikker med en ny mobilløsning, der består af smartphones og en række forskellige nye apps.

Hos IT i Salling Group har man været rundt i alle BR, Bilka og Føtex butikker for at optimere måden man kommunikerer på i en travl hverdag. Det er sket gennem et samarbejde med it-virksomheden Delfi Technologies, hvor mere end 5.000 nye smartphones er taget i drift ude i 155 butikker.

Danmarks største detailkoncern, Salling Group, har i samarbejde med Delfi Technologies udskiftet de gamle IP-telefoner i alle BR, Bilka og Føtex butikker med en ny mobilløsning, der består af smartphones og en række forskellige nye apps.

- Der er jo 20 års teknologispring til den her smartphone. Men det er jo ikke bare en smartphone. For vi har fyldt den op med en masse lækker software, der gør at vores medarbejdere kan yde en endnu bedre service ude i butikkerne, overfor vores kunder, siger Steen Isdahl, der er COO i Salling Group.

Medarbejderne kan arbejde hurtigere og mere effektivt

Med projektet har Salling Group givet 12.000 medarbejdere ude i butikkerne et nyt smart værktøj i hånden. Direkte på den mobile PDA (model: Delfi PM45), kan medarbejderne slå deres lagerbeholdning op, akkurat hvor de står. De kan også bestille varer dér hvor de står. Den nye løsning har sparet Salling Group for ca. 1 mio. skridt om måneden.

Læs også: Dagrofa styrker tilstedeværelsen i hovedstaden med ny Spar butik 

Nu kan kasseassistenten arbejde både hurtigere og mere effektivt ved at benytte de nye smartphones med walkie-talkie funktion (Zello push-to-talk), hvor det er muligt at tage fat i en hel afdeling eller en enkeltperson. Samtidig med at de også har mulighed for at sende billeder, så man hver eneste gang man skal finde en vare nede i afdelingen, har mulighed for at se visuelt hvad det er man leder efter.

- I gamle dage var det jo sådan at man står ved kasselinjen, der mangler en stregkode på et stykke tekstil, man kalder over højtaleren, en fra tekstil til kassen, man venter, man giver beklædningsdelen med, der kommer en ny med stregkoden og man kommer videre, fortæller Steen Isdahl.

Alt dette slipper Salling Group for i dag eftersom man ikke længere behøver at give detaljerede beskrivelser eller bruge unødig tid på at vente i kassen.

5.000 enheder er taget i drift 155 butikker

Salling Group har taget 5.000 enheder i drift ude i 155 butikker, som også er dækket af en serviceaftale fra Delfi Technologies, så butikkerne altid er kørende.

- Og hvorfor har vi så valgt den her telefon? Jamen det har vi sammen med Delfi, vi har valgt den fordi den lever op til vores krav om batterilevetid – meget vigtigt! Sikkerhed, ikke mindst. Og holdbarhed, forklarer Steen Isdahl.

Læs også: Nyt koncept har forbedret mærkningen i Nettos butikker

IT-afdelingen i Salling Group kan lave remote support på alle enhederne via SOTI, som giver et samlet overblik. Herigennem kan enhederne konfigureres, opdateres og supporteres. I Zello Analytics kan man desuden følge med i statistik på brugen af push-to-talk ude i butikkerne.

Om Salling Group
Salling Group er Danmark største detailkoncern og servicerer ugentligt 11 millioner kunder. Med dagligvarebutikker i tre lande, webshops, stormagasiner, supermarkeder, discountbutikker og hypermarkeder. Koncernen driver i dag mere end 1.500 butikker fordelt på kæderne Bilka, føtex, Netto og Salling og sammen med internationalt anerkendte brands franchise-kæderne Starbucks og Carl’s Jr.

Om Delfi Technologies
Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager og logistikbranchen samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies er vokset markant de senere år og råder i dag over 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

Mere fra...

04.06.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Tættere på kunderne med digitale prisskilte

03.06.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Erfaren cykelforhandler har succes med digitale prisskilte

30.05.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

24/7 ubemandede butikker vinder frem med digitale prisskilte

29.05.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Cycle Sport Silkeborg optimerer kundeoplevelsen med digitale prisskilte

21.05.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Effektiv lagerstyring med Delfi Technologies på NORMALS nye topmoderne 78.000 m2 logistikcenter

13.05.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Cube Store – Radsport Bert drager fordel af digitale prisskilte