Sports Group Denmark stiller skarpt på effektiviteten med LOGIA
Med etableringen af et nyt centrallager i Funder, har Sports Group Denmark valgt at indkalde forstærkninger til understøttelse af effektiviteten. Sports Group Denmark har valgt at implementere lagerstyringssystemet LOGIA på det 24.000 m2 store centrallager.
Sports Group Denmark er en multibrand virksomhed, som forhandler en bred vifte af både egne og andre sportsbrands. Virksomheden har fokus på at højne effektiviteten, og derfor implementeres LOGIA til styring af både manuelle og automatiske lagerområder i ét samlet flow i det nye lagersetup.
Rutestyring er en fast bestanddel af løsningen, som styrer og effektiviserer håndteringen af ordrer baseret på lagerets forsendelsestidspunkter og leveringsdestinationer. AutoStore spiller ligeledes en stor rolle i lageropsætningen og involverer 52 robotter og 83.408 kasser. De specifikke kundekrav til plukke- pakke og forsendelsesprocessen understøttes effektivt via opsætning af Value Added Services (VAS).
Som forberedelse og for at lette flytteprocessen er Sports Group Denmark gået i drift med løsningen på det nuværende lager i Silkeborg. Det nye centrallager vest for Silkeborg idriftsættes i juni i år og kan nyde gavn af løsningen fra dag ét.
Læs mere her.