”Vi har altid gjort det sådan”

”Vi har altid gjort det sådan”.

Det er en sætning, de fleste har hørt. Måske har de endda selv sagt den.

Den virker uskyldig. Den skaber tryghed og signalerer, at der findes en arbejdsgang, som fungerer. Problemet er bare, at den samtidig kan være en effektiv stopklods for udvikling.

For i en tid, hvor virksomheder konstant arbejder med produktivitet, mangel på arbejdskraft og stigende omkostninger, kan vanetænkning blive langt dyrere end de fleste forestiller sig.

Ikke fordi den fører til store fejl.

Men fordi den fastholder hundredvis af små ineffektiviteter, som ingen længere lægger mærke til.

Det usynlige tidstab

Forestil dig en medarbejder, der bruger tre minutter på at hente en palle.

Tre minutter lyder ikke af meget.

Men hvis opgaven gentages 40 gange om dagen, svarer det til to timer. Ganges det op på en uge, en måned og et år, bliver det pludselig en betydelig mængde arbejdstid.

Det samme gælder ventetid.

Ventetid ved pakkelinjen

Ventetid på en truck.

Ventetid fordi materialerne endnu ikke er kørt frem.

Ingen af delene ser dramatiske ud, når man observerer dem enkeltvis. Men tilsammen bliver de en skjult omkostning, som mange virksomheder aldrig får sat tal på.

Derfor handler effektivisering sjældent om én stor forbedring. Den handler ofte om at eliminere hundredvis af små gentagelser.

Vaner bliver hurtigt til standard

Når en arbejdsgang først har fungeret i nogle år, holder mange op med at stille spørgsmål.

Ikke fordi processen nødvendigvis er optimal.

Men fordi den er blevet normal.

Nye med arbejdere lærer den eksisterende metode. Erfaring bliver videregivet. Procedurer bliver skrevet ned. Efter nogle år kan ingen længere huske, hvorfor processen egentlig blev indført.

Den eksisterer bare.

Det betyder også, at virksomheder nogle gange optimerer omkring en ineffektiv proces i stedet for at udfordre selve processen.

Det er lidt som at købe hurtigere trucks til en transportopgave, der måske slet ikke udføres manuelt længere.

Teknologien har ændret sig hurtigere end mange arbejdsgange

For blot få år siden krævede intern automatisering ofte omfattende ombygninger, faste installationer og lange implementeringsprojekter.

I dag ser virkeligheden anderledes ud.

Mobile robotter kan navigere dynamisk, tilpasse sig ændringer i produktionen og arbejde side om side med medarbejdere. Det betyder, at automatisering ikke længere nødvendigvis handler om at bygge fabrikken om. Ofte handler det om at gentænke materialeflowet.

Derfor er spørgsmålet heller ikke længer:

”Kan det automatiseres”?

Men snarere:

”Giver det stadig mening, at mennesker bruger tid på denne opgave”?

AMR og AGV handler om mere end robotter

Når mange hører ordene AMR eller AV, tænker de først på robotter, sensorer og software.

Men i praksis handler mobil automatisering om noget langt mere grundlæggende.

Det handler om at flytte menneskers tid fra rutineprægede transporter til opgaver, hvor deres erfaring og dømmekraft skaber større værdi.

Interne transporter er nødvendige.

De skaber dog bare sjældent værdi i sig selv.

En palle bliver ikke mere færdig, fordi den bliver flyttet tre gange.

Når virksomheder automatiserer disse transporter, er målet derfor ikke blot at reducere antallet af køreture. Målet er at skabe et mere stabilt og forudsigeligt flow gennem hele produktionen eller lageret.

Fleksibilitet er blevet et konkurrenceparameter

En anden ændring er forventningen til fleksibilitet.

Tidligere blev automatisering ofte betragtet som noget statisk.

I dag forventer virksomheder, at løsninger kan følge med ændringer i layout, produktion og efterspørgsel.

Det er blandt andet derfor, løsninger som AGILOX har fået opmærksomhed i markedet. AGILOX bygger på tanken om mobil automatisering, hvor fleksibilitet er en central del af løsningen. Det giver virksomheder mulighed for løbende at tilpasse materialeflowet, når behovene ændrer sig, frem for at være bundet af faste installationer.

Det betyder ikke, at mobil automatisering er den rigtige løsning i alle tilfælde.

Men det betyder, at langt flere processer i dag kan automatiseres, end mange virksomheder tror.

De bedste spørgsmål starter med "hvorfor?"

De største forbedringer begynder sjældent med ny teknologi.

De begynder med nysgerrighed.

Hvorfor bliver denne palle flyttet tre gange?

Hvorfor skal en medarbejder bruge tid på intern transport?

Hvorfor accepterer vi ventetid som en naturlig del af hverdagen?

Når virksomheder begynder at stille den slags spørgsmål, opdager de ofte, at de største effektiviseringsmuligheder har ligget lige foran dem hele tiden.

Ikke skjult.

Bare overset.

Måske er det den dyreste sætning i dansk industri

Mange virksomheder udsætter automatisering, fordi de frygter investeringen.

Det er en forståelig overvejelse.

Men den største omkostning er ikke nødvendigvis investeringen.

Den kan lige så vel være alle de ineffektive arbejdsgange, som fortsætter måned efter måned, fordi ingen længere udfordrer dem.

Derfor er den dyreste sætning måske ikke:

"Det er for dyrt."

Måske er det stadig:

"Vi har altid gjort det sådan."