5 trin til en stærkere post-pandemi supply chain
Pandemien har været et gigantisk opvågningskald til verdens forsyningskæder. Vi vil heldigvis gradvis opleve en relativ normalisering af de fleste globale forsyningskæder i løbet af 2022. Men vi vil også opleve, at sourcing og supply chain ledere vil få mere taletid på direktionsmøder, og at der bliver behov for nye tilgange og tankesæt.
”Vi har i 2020 og 2021 oplevet ekstremt vanskelige arbejdsvilkår for globale forsyningskæder, men vi i Forto ser indikatorer fra en række kilder på, at forsyningsflow fra Asien til Europa vil blive relativt normaliseret i løbet af 2022; mens Asien-Nordamerika forsyningsflow måske vil kræve længere restitueringstid. Det inkluderer også fragtpriser, som de seneste mange måneder har været ekstremt høje”, fortæller Jochen Freese. Han er nyudnævnt executive vice president of procurement and business development hos Forto og har næsten 20 års erfaring med logistik og supply chain løsninger fra en række forskellige virksomheder.
Men han fremhæver, at pandemien har disruptet forsyningskæder i en grad, så fremtidens ledelse af forsyningskæden vil kræve nye måder at tænke og arbejde på.
Han peger på, at fremtidens forsyningskæder vil kræve langt skarpere fokus på:
- Resiliens – for indkøbschefer kan en fremtidig ansvarlig tilgang omfatte et skifte væk fra single-sourcing leverandører og single-regional sourcing. Hurtig reaktionsevne bliver et andet vigtig middel til højere resiliens.
- Samarbejde - de rette samarbejdspartnere, de rette forsyningsnetværk og ikke mindst høj samarbejdskvalitet skaber afgørende konkurrencefordele. Pris, risici og leveringskvalitet vil fortsat vægte tungt, men kriterierne vil blive suppleret af samarbejds- eller relationskvalitet.
- Lokationer – vi vil se mere nuancerede forsyningskanaler og fysiske placeringer af produktion med mix af reshoring og produktion/sourcing i lavomkostningslande samt mix af sø/luft/tog som transportkanal.
- Bæredygtighed – bredt samfundsansvar bliver en afgørende parameter for valg af leverandører, samarbejdspartnere og strategi – på samme måde som virksomhedens kunder i stigende grad vil gå efter bæredygtighed, når de foretager købsbeslutninger.
- Data & digital – forsyningskæden vil fortsat blive drevet af dygtige medarbejdere. Men digitale værktøjer skal befri dem for trivielle rutineprægede opgaver, og de skal forsynes med realtidsopdaterede data som grundlag for de rigtige beslutninger. Supply chain medarbejdere skal i fremtiden fungere som piloter i et flycockpit, der har alle informationer til rådighed og skal styre flyet ved hjælp af state of the art teknologi.
Få styr på din supply chain
Forto anvender sin digitale platform til at forenkle interaktioner, fjerne procesfriktion og øge gennemsigtighed i forsyningskæden – det vil gøre kunder i stand til at foretage smartere kommercielle beslutninger. Målet er at gøre globale varestrømme mere enkle og sikre og samtidig bidrage til at gøre logistikindustrien mere bæredygtig.
“Det vil tage noget tid, og nogle ubalancer og flaskehalse i efterspørgsel-udbud vil ikke forsvinde fuldstændig. Der vil altid være en dimension af uforudsete hændelser, som forsyningskæder skal være klar til at absorbere”, fortæller Jochen Freese og supplerer: ”Men selvom vi ser nye optimistiske tendenser, og vi forventer, at forstyrrelserne vil finde et mindre ekstremt niveau, skal vi blive dygtigere til at bygge langt mere gennemsigtighed og reaktionsevne ind i vores forsyningskæder. Predictive analytics er et godt eksempel på ny teknologi, der kan hjælpe med at skabe gennemsigtighed og reaktionsevne”.