Kursus
Bliv Sustainability Manager og vær med til at drive forandringen i din virksomhed
På uddannelsen som Sustainability Manager hos Dansk Standard får du den nødvendige viden og ekspertise til at drive indsatser med fokus på bæredygtighed. Fire moduler og otte undervisningsdage fordelt over fire måneder
Værktøjer til at understøtte virksomhedens bæredygtighedsrapportering
På uddannelsen bliver du ført igennem hele processen fra at udarbejde en bæredygtighedsstrategi til at implementere den systematisk via jeres ledelsessystem. Du lærer at definere meningsfyldte KPIer, arbejde med troværdige data, forstå livcyklusvurderinger samt at vurdere din organisations evne til at bringe strategien til live og fremstå som en troværdig samarbejdspartner.
Du opnår en solid forståelse for de komplekse udfordringer, som samfundet og virksomheder står overfor, samt nuværende og kommende krav og regulering, og hvordan I inden for disse rammer skaber konkrete løsninger og praksisser, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid.
Med udgangspunkt i internationalt anerkendte standarder får du på uddannelsen konkrete værktøjer til fx bæredygtighedsrapportering (fx CSRD) og til at skabe troværdig og dokumenteret kommunikation omkring din organisations indsatser. Du får en forståelse af, hvordan et ledelsessystem understøtter virksomheden i at styre risici, interessentrelationer og leve op til lovkrav.
Efter endt uddannelse får du et bevis på dine kompetencer til at drive og lede indsatser med fokus på bæredygtighed.
Vidste du at..
SMV'er kan søge op til 60.000 kr til et åbent kompetencegivende kursus under SMV:Grønne Kompetencer / Virksomhedsprogrammet. Læs mere på deres hjemmeside.
Hvad du kan forvente af uddannelsen:
- Værktøjer til bæredygtighedsstrategi: Du får præsenteret værktøjer, så du kan vurdere potentialer og risici knyttet til bæredygtighed, og som udgør fundamentet for at udarbejde en bæredygtighedsstrategi.
- Overblik: Du får metoder og værktøjer til etablering, implementering og opfølgning på en jeres bæredygtighedsstrategi, herunder hvordan ledelsessystemer understøtter eksekvering af strategien.
- Praktisk viden: Gennem praktiske øvelser, cases og oplæg fra forskellige virksomheder perspektiveres din viden. Dette giver dig indsigt og forståelse, der kan bidrage til at træffe kvalificerede beslutninger og drive forandringen i din virksomhed.
- Indsigt i standarder: Du opnår kendskab til standarder, der understøtter dig i at skabe varige processer, der styrker evnen til kontinuerligt at udvikle forretningen.
- Kendskab til bæredygtighedskrav: Du opnår viden om relevant bæredygtighedslovgivning og ESG-krav, samt værktøjer til, hvordan du styrer overholdelsen af disse.
- Netværk: Uddannelsen giver dig mulighed for at opbygge et stærkt netværk af ligesindede fagfolk, der deler din interesse for bæredygtighed. Dette netværk styrker din faglige udvikling og åbner for nye samarbejdsmuligheder.
Hvad din virksomhed får ud af uddannelsen:
- Etablering af en bæredygtighedsstrategi:Kompetencer til at etablere og udfolde en bæredygtighedsstrategi samt at evaluere effektiviteten heraf.
- Bæredygtighed som konkurrenceparameter: Bidrag til at skærpe jeres bæredygtighedsprofil.
- Inspiration til arbejdet med bæredygtighed:Idéer til, hvordan et styrket fokus på bæredygtighed kan gavne forretningen og tilføre værdi.
- Værktøjer til bæredygtighedsrapportering:Indsigt i, hvordan brugen af internationale standarder hjælper virksomheden med at fremskaffe data, som understøtter bæredygtighedsrapporteringen.
- En attraktiv arbejdsplads: Øget mulighed for at tiltrække fremtidens medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere samt fastholde de eksisterende.
- Et fundament til grøn omstilling: En styrket position ift. at stille relevante krav gennem virksomhedens forsyningskæder og opnå højere grad af troværdighed.
Uddannelsens opbygning. Foto: Dansk Standard
Uddannelsen består af 8 undervisningsdage samt hjemmearbejde med afsæt i egen virksomhed.
Der er hjemmeopgaver mellem modulerne, og du kan få feedback på dine hjemmeopgaver af underviserne. Holdet og underviserne udgør dit faglige netværk. Der er en gennemgående kursusleder fra Dansk Standard på hvert hold.
Uddannelsen er baseret på internationalt anerkendte metoder, standarder og ledelsessystemer, som kan anvendes til implementering og dokumentation af jeres bæredygtighedsindsats.
Download vores brochure og bliv klogere på uddannelsen
Overblik over moduler
Modul 1: Lovgivning og udvikling af bæredygtighedsstrategi (2 dage)
- Introduktion til lovgivning (bl.a. CSRD, ESRS, CSDDD, EU's taksonomi mv).
- Double Materiality - få kendskab til, hvad en dobbelt væsentlighedsvurdering er, og hvordan man arbejder med det.
- Metoder til at forstå virksomhedens kontekst og interessenter.
- Proces for udvikling af bæredygtighedsstrategi.
- Introduktion til Hoshin Kanri: En metode til strategisk planlægning.
Modul 2: Anvendelse af et ledelsessystem til eksekvering af bæredygtighedsstrategien (2 dage)
- Forståelse af et ledelsessystem og ledelsesstandarder.
- Ledelsessystem som platform for eksekvering af strategi.
- Understøttelse af indsatser identificeret i den dobbelte væsentlighedsvurdering.
- Sammenhæng mellem FN’s verdensmål og organisationens indsatsområder.
- Processer til understøttelse af forandringer.
Modul 3: Troværdige data, introduktion til livscyklusanalyser og deres anvendelse (2 dage)
- Forstå grundprincipperne i en livscyklusvurdering (LCA).
- Få kendskab til forskellige LCA-værktøjer og forstå deres styrker og svagheder, så I kan vælge den rigtige metode for jeres virksomhed.
- Introduktion til SCOPE 1, 2 og 3, og hvordan klimakompasset kan bruges som et hotspot-analyseværktøj, så I kan se, hvor I skal fokusere jeres klimaindsats.
- Få styr på styrkerne ved en traditionel LCA, og hvordan den kan bruges i arbejdet med at reducere jeres miljøpåvirkning.
- Få indblik i vigtigheden af dataindsamling, og få overblik over, hvilken data der kan være relevant at indsamle for netop jeres virksomhed.
- Forstå de forskellige systemer, der kan have betydning for jeres miljøpåvirkning.
- Få redskaber til at bestille den rigtige LCA første gang ved at stille de rigtige spørgsmål.
- Forstå resultaterne fra en LCA, og gør jeres virksomhed mere miljøvenlig.
- Få viden om troværdig kommunikation og markedsføring, og gør jer klar til fremtidens rapporteringskrav.
Modul 4: Audit og Assessment samt online eksamen (2 dage)
- Audit som metode til overvågning af bæredygtighedsstrategi og -indsatser.
- Udarbejdelse af et risikobaseret auditprogram.
- Planlægning af audit.
- Gennemgang af selvevalueringsmetoden i ISO 9004.
- Evaluering af præstation, modenhed og strategisk indsats.
- Online eksamen.
Fakta
Målgruppe for uddannelsen
Uddannelsen henvender sig til professionelle, der ønsker at styrke deres viden og ekspertise inden for systematisk arbejde med bæredygtighed.
SMV'er kan søge op til 60.000 til et åbent kompetencegivende kursus under SMV grøn/Virksomhedsprogrammet. Læs mere på deres hjemmeside.
Dette omfatter bl.a. personer med ansvar for at udvikle, integrere og implementere en omfattende bæredygtighedsstrategi i deres organisation – fx:
- Personer, der arbejder med kvalitetsledelse, miljø og/eller arbejdsmiljø (QHSE-medarbejdere), systemansvarlige, ledere, konsulenter, auditorer, miljømedarbejdere, ingeniører og chefer.
- Personer, der arbejder med compliance/lovgivning – ESG, CSRD og andet lovgivning inden for miljø, arbejdsmiljø og bæredygtighed.
- Personer, som ønsker en helhedsforståelse af, hvordan standarder og ledelsessystemer bruges til succesfuld implementering af en virksomhedsstrategi og til opfølgning på strategien.
- Personer, som ønsker et langt dybere kendskab til værktøjer og standarder, der hjælper deres virksomheder med at arbejde med indsatser med fokus på bæredygtighed.
Datoer for uddannelsen i 2026
Med start 27. januar
- Modul 1 (2 dage): 27.–28. januar.
- Modul 2 (2 dage): 25.–26. februar.
- Modul 3 (2 dage): 24.–25. marts.
- Modul 4 (2 dage): 22.–23. april.
Med start 2. september
- Modul 1 (2 dage): 2. – 3. september.
- Modul 2 (2 dage): 30. september – 1. oktober.
- Modul 3 (2 dage): 4. – 5. november.
- Modul 4 (2 dage): 1. -2. december.
Orienteringsmøder om uddannelsen
6. oktober kl 13-14
Mød underviserne, der orienterer om uddannelsens formål, forløb og udbytte. Mød andre potentielle deltagere. Få mulighed for at stille uddybende og afklarende spørgsmål om Sustainability Manager-uddannelsen.
7. november kl 13-14
Mød underviserne, der orienterer om uddannelsens formål, forløb og udbytte. Mød andre potentielle deltagere. Få mulighed for at stille uddybende og afklarende spørgsmål om Sustainability Manager-uddannelsen.
9. december kl 09-10
Mød underviserne, der orienterer om uddannelsens formål, forløb og udbytte. Mød andre potentielle deltagere. Få mulighed for at stille uddybende og afklarende spørgsmål om Sustainability Manager-uddannelsen.