CHEP får topkarakter for bæredygtighedsindsats fra EcoVadis

Forsyningskædeeksperten CHEP har netop modtaget platinbedømmelse, den højest mulige vurdering, fra den uafhængige organisation EcoVadis. Det er andet år i træk, at virksomhedens bæredygtighedsindsats får topkarakter.

CHEP Europe, der er eksperter i forsyningskædeløsninger, er blevet tildelt en EcoVadis-platinbedømmelse for andet år i træk for virksomhedens bæredygtighedsresultater i 2021. Det er den højeste anerkendelse, som tildeles af den uafhængige og anerkendte organisation EcoVadis, der vurderer erhvervslivets bæredygtighedsindsats.

EcoVadis placerer CHEP blandt den øverste 1 procent i kategorien "Udlejning og leasing af andre maskiner, udstyr og materielle goder".  

"Vi er ekstremt stolte over at modtage endnu en anerkendelse for vores indsats på området for bæredygtighed. Det er med til at bekræfte, at vi gør en reel forskel – og at vi ikke kun gør vores egen, men hele verdens forsyningskæder grønnere,” siger Torben Lund, dansk landechef hos CHEP.

Som en del af bedømmelsen har CHEP opnået ”Leader”-niveau inden for kulstofstyring for virksomhedens drivhusgasambitioner og -styringssystem, der vurderes som førende i klassen.

"Vores vision er at bane vejen for regenerative forsyningskæder. Som ledere inden for den cirkulære økonomi bestræber vi os på at opbygge et kollektivt svar på vores tids største udfordringer: Dekarbonisering af den globale økonomi og regenerering af naturressourcerne,” siger Alejandro Tostado, der er ansvarlig for bæredygtighed og statsanliggender hos CHEP Europe.

EcoVadis evaluerer 75.000 virksomheder fra 200 forskellige brancher i 160 lande. Metoden fokuserer på 21 emner, som er inddelt i fire temaer (miljø, arbejdsmiljø og menneskerettigheder, etik og bæredygtigt indkøb). De 21 emner eller kriterier bygger på internationale bæredygtighedsstandarder som fx Global Compact-principperne, ILO-konventionerne (International Labour Organization), GRI-standarden (Global Reporting Initiative), ISO 26000-standarden og CERES-principperne.

Denne anerkendelse er en tilføjelse til de bæredygtighedsranglister, hvor CHEP og dets moderselskab, Brambles, har været repræsenteret i de seneste år. Brambles var fx en af de første til at modtage HRH The Prince of Wales’ Terra Carta Seal ved FN's klimakonference i 2021, COP26. Virksomheden blev desuden vurderet til at være blandt de 10 mest bæredygtige virksomheder på Corporate Knights’ prestigefyldte Global 100-liste i 2022 og på Clean200™-listen, som omfatter de 200 virksomheder, der investerer mest i en fremtid med ren energi. Sustainability Magazine har desuden inkluderet Brambles i deres publikation Top 100 Companies in Sustainability.

Udmærkelserne er resultatet af CHEPs og Brambles’ bæredygtighedsmål, der er opnået i de seneste år, og deres ambitiøse bæredygtighedsmål for 2025, som sigter mod at gøre dem til pionerer inden for regenerative forsyningskæder. Programmet omfatter blandt andet en forpligtelse til at være CO2-neutral i deres egne aktiviteter – hvilket de allerede opnåede i 2021 – en klimafremtid på 1,5 grader, herunder et videnskabeligt baseret mål for CO2-emissioner i overensstemmelse med Parisaftalen, nul produktspild til deponering og udvidelse af den cirkulære model til flere kunder i flere regioner verden over.

CHEP har foruden Europa også opnået EcoVadis-platinanerkendelse i Canada og guld i USA.

CHEPs nye algoritme øger antallet af indsamlede paller i Europa med 500.000 enheder om året

21.05.2023CHEP Denmark

Sponseret

03.05.2023CHEP Denmark

Sponseret

CHEP Danmark planter læring om træer og naturressourcer hos næste generation

25.04.2023CHEP Denmark

Sponseret

CHEP Danmark på LOOP Forum 2023

12.04.2023CHEP Denmark

Sponseret

Et internationalt flow betyder mere effektiv forsyningskæde

09.01.2023CHEP Denmark

Sponseret

Brambles awarded CDP double ‘A’ score for transparency and action on climate change and forests

02.01.2023CHEP Denmark

Sponseret

Brambles for første gang nr. 1 på Dow Jones’ indeks over bæredygtighed