Descartes opkøber Idelic
Opkøbet tilfører data til Descartes Global Logistics Network (GLN) og styrker virksomhedens AI-baserede tilbud til vognparker.
Foto: Descartes | Adobe Stock
Descartes, global leverandør af software til logistikintensive virksomheder, meddeler, at selskabet har opkøbt Idelic, som leverer AI-baserede løsninger til chaufførsikkerhed og opfølgning på chaufførers arbejde.
Idelics platform samler alle førerdata – herunder sikkerhed, uddannelse, overvågning, rapportering og coaching – i ét samlet værktøj. Platformen er AI-baseret og bygger på store mængder virkelige køre- og ulykkesdata for at kunne forudsige risici og hjælpe virksomheder med at forebygge ulykker. Datagrundlaget består af telematikdata som hastighed, opbremsning og position fra mere end 64 milliarder kilometers kørsel samt information fra over 400.000 ulykker, hvilket gør analyserne særdeles præcise. Realtidsdata på meget detaljeret hændelsesniveau indsamles gennem et integreret netværk med mere end 80 integrationer til systemer for telematik, risikostyring og compliance. Platformen bygger på flere års anvendelse af maskinlæring i modeller, der forudsiger ulykker, baseret på data fra mere end 150 vognparker. Idelics AI-funktioner er testet i virkelig drift og anvendes til at forudsige risici for chauffører og forbedre sikkerhedsuddannelse.
”Produktivitet og sikkerhed er lige vigtige for transportvirksomheder med vognparker,” siger James Wee, General Manager Fleet Management hos Descartes. ”Opkøbet tilfører data til vores globale logistiknetværk, Global Logistics Network (GLN), og styrker Descartes’ position inden for last mile-leverancer ved at tilføre mere avancerede sikkerhedssystemer samt dyb domæneekspertise. Med Idelics AI-baserede risikoanalyse kombineret med Descartes’ system til ruteplanlægning kan vi tilbyde en komplet løsning til fleet management, hvor data om kørselsadfærd og sikkerhed integreres med operationelle data, hvilket skal føre til risikominimering og bedre uddannelse af chauffører.”
”Efterspørgslen efter pålidelige realtidsdata om vognparker og driftsaktiviteter stiger i takt med, at kunder udvikler og implementerer deres AI-strategier,” siger Edward J. Ryan, CEO hos Descartes. ”Ved at kombinere Idelics AI-baserede sikkerhedsanalyser og unikke, kritiske data med Descartes’ globale logistiknetværk (GLN) styrker vi det datagrundlag, som gør det muligt at træffe bedre beslutninger om vognparkers performance og gennemføre mere sikre og effektive transporter.”
Idelic har hovedkontor i Pittsburgh, Pennsylvania, USA. Descartes har opkøbt Idelic for en indledende købesum på cirka 28 millioner USD, finansieret med eksisterende likvide midler, samt en potentiel resultatbaseret tillægskøbesum. Den maksimale tillægskøbesum, som udbetales kontant, udgør 12 millioner USD og er betinget af, at den sammenlagte virksomhed opnår fastsatte omsætningsmål i hvert af de første to år efter gennemførelsen af opkøbet. Eventuel tillægskøbesum forventes udbetalt i regnskabsårene 2028 og 2029.
Om Descartes
Descartes leverer cloudbaserede logistikløsninger til responsive, sikre og bæredygtige forsyningskæder. Platformen Global Logistics Network (GLN) forbinder logistikintensive aktører i et netværk, hvor teknologiske værktøjer, data og AI anvendes til at planlægge, spore og optimere transporter, håndtere told samt sikre compliance på tværs af hele verden. Descartes har hovedkontor i Canada og er til stede flere steder i Norden. Læs mere om Descartes på www.descartes.com/da og følg os på LinkedIn og X.
