Ferskvarelager udstyres med verdens største CO2-kølesystem
Verdens største transkritiske CO2-kølesystem i supermarkedskæden Nettos nye ferskvarelager på 21.500 kvadratmeter ved Århus kan reducere CO2-udledning.
Op til 1.300 kW kan Nettos nye enorme CO2-køle/fryseanlæg bruge, når supermarkedskædens frost- og ferskvarer skal køles ned, skriver ing.dk. Frostrummet er på 2.000 kvadratmeter og har 11,5 meter til loftet, mens kølerummet er på 9.500 kvadratmeter. Kølesystemets kølemiddel er luftarten CO2, som inden for et særligt trykområde, kaldet den transkritiske tilstand, har værdifulde egenskaber som kølemiddel. Desuden skader det ikke ozonlaget, hvis det skulle slippe ud. Kapaciteten er på 1,3 MW, og hvis anlægget skal fryse mange varer ned på én gang, kommer der en betragtelig varmemængde ud af anlægget. Varmen bruges så i andre dele af bygningen, f.eks. i de dele af lageret, som ikke skal være for kolde. Brugen af et effektivt CO2-køleapparat kan ifølge Danfoss gennemsnitligt halvere et supermarkeds samlede CO2-udledning.
-JR