Gode udsigter for 3PL i Indien
Den indiske tredjepartslogistikindustri går en lys fremtid i møde. Anderledes dystert ser det ud for branchen i USA.
Udsigterne for verdens firmaer indenfor tredjepartslogistik (3PL) er meget forskellige, afhængig af, hvor virksomheden måtte befinde sig henne, skriver about.com. Således går indikatorerne på, at det indiske 3PL-marked går en lys fremtid i møde, mens det stik modsatte gør sig gældende for den tilsvarende industri i USA. Det er en rapport fra RNCOS, et af markedets førende konsulentfirmaer, der viser, at markedet i Indien begynder at opleve pæne vækstrater, primært genereret af nye skattereformer fra regeringen og et stigende behov for outsourcing. Omsætningen for 3PLs indenfor detailhandelen forventes at stige med 40 % inden 2012, mens andre industrier som bil- og computerbranchen også ser ud til at ville øge deres brug af 3PL i de kommende år.
Knap så lyst tegner billedet sig i USA. Her viser data fra supply chain-konsulenten Armstrong & Associates, at omsætningen på 3PL-markedet faldt i 2009, det første fald siden virksomheden på årsbasis begyndte samle og analysere data i 1995. Tallene dækker over syv individuelle sektorer, der alle oplevede fald i det forgangne år, størst indenfor detailhandelen, der mistede 11,3 % af sin omsætning.
-AK