Greenwash-lovens lange arm i praksis

I 2023 forbød den svenske Patent- och marknadsdomstolen en mejeriproducent at bruge udsagnet ”netto nul klimaaftryk” og andre lignende udsagn, fordi de ifølge domstolen var egnede til at give forbrugeren indtryk af, at produktet ikke havde nogen klimapåvirkning, eller at klimapåvirkningen var blevet fuldt kompenseret, selv om det ikke var tilfældet. 

Ifølge de nordiske forbrugermyndigheder bør principperne i dommen fra den svenske Patent- och marknadsdomstolen tages i betragtning af alle virksomheder, der benytter udsagn om klimakompensation i deres markedsføring målrettet forbrugere.

Baggrunden for dommen i den konkrete sag fra Sverige var, at på trods af at klimakreditterne, som var grundlaget for udsagnet ”netto nul klimaaftryk”, var certificeret af førende standardsættere, så var det stadig nemt at misforstå, hvad kreditterne egentlig medførte. 

For eksempel havde virksomheden i beregningerne af produkternes CO2-udledning anvendt målingen Global Warming Potential med en tidsperiode på 100 år (GWP100), og Patent- och marknadsdomstolen fandt, at forbrugerne ikke kan forventes at forstå, at den lovede klimaeffekt ved klimakompensationen først opnås efter 100 år. Domstolen mente, at forbrugerne måtte forstå udsagnet på kartonerne således, at produktet slet ikke påvirker klimaet, eller i hvert fald at klimaaftrykket allerede er blevet fuldt kompenseret. 

Og selv om virksomhedens beregninger var baseret på accepterede standarder og tog højde for nogle usikkerhedsfaktorer, fandt retten, at der ikke kunne drages sikre konklusioner om, at klimaeffekten ville blive opnået efter de 100 år, fordi mejeriproducenten ikke havde dokumenteret, at projekterne ville eksistere de næste 100 år. 

Sager hos den danske forbrugerombudsmand

Dommens principper er også håndhævet i behandlingen af sager hos den danske forbrugerombudsmandsinstitution. F.eks. sager om markedsføring af produkter som værende CO2-kompenserede, fordi virksomhederne ydede støtte til skovbevarelses- og skovrejsningsprojekter.

I en sag tilbød en tankstation sine kunder, at de mod merbetaling for den tankede benzin kunne kompensere CO2-udledningen ved deres brændstofforbrug gennem skovbevarelsesprojekter. Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at en fremtidig afskovning af skovområderne faktisk ville finde sted, hvis områderne ikke var omfattet af skovbevarelsesprojekterne. Da dokumentationskravet ikke var opfyldt, var markedsføringen egnet til at vildlede forbrugerne. 

I to andre sager vurderede Forbrugerombudsmanden, at det var vildledende, at elhandlere markedsførte deres elprodukter med, at CO2-udledningen ved kundernes elforbrug blev kompenseret gennem skovrejsningsprojekter, fordi der med projekterne ikke blev plantet et tilstrækkeligt antal træer. Læs mere om de to sager her og her.

EU undersøger flyselskabers kompensations-påstande

Også uden for de nordiske lande tager myndighederne nu særligt fat på klimaudsagn baseret på kompensation og kreditter. 

EU-Kommissionen og de europæiske forbrugermyndigheder behandler lige nu i fællesskab en række sager om flyselskabers markedsføring med blandt andet udsagn om CO2-reduktion og CO2-neutralitet. Sagerne er taget op efter en klage fra den europæiske forbrugerbeskyttelsesorganisation BEUC. 

I en pressemeddelelse fra 30. april 2024 fortalte EU-Kommissionen, at der var blevet sendt et brev til 20 flyselskaber med anmodning om at bringe deres markedsføring i overensstemmelse med EU's forbrugerbeskyttelsesret inden for 30 dage.

Fokus i brevene er luftfartsselskabernes anprisninger over for forbrugere om, at de CO2-emissioner, som forårsages af en flyvning, kan afbødes ved hjælp af klimaprojekter eller ved brug af bæredygtige brændstoffer, som forbrugerne kan bidrage til ved at betale yderligere gebyrer. Det er myndighederne ikke helt sikre på holder vand, og luftfartsselskaberne får nu mulighed for at præcisere, hvorvidt sådanne anprisninger kan underbygges af solid videnskabelig dokumentation.

Når luftfartsselskaberne har afleveret deres svar, følger møder med drøftelser af de løsninger, selskaberne foreslår i deres svar, og EU-Kommissionen begynder at overvåge gennemførelsen af de aftalte ændringer. Hvis selskaberne ikke får løst de identificerede problemer, kan yderligere håndhævelsesforanstaltninger, bl.a. sanktioner sættes i værk.

Flyselskabers anprisninger der måske ikke holder vand

Nogle af de potentielt vildledende praksisser hos 20 luftfartsselskaber er at:

• give et forkert indtryk af, at forbrugeren ved at betale et ekstra gebyr til finansieringen af klimaprojekter med mindre miljøpåvirkning eller til fremme af anvendelsen af alternative flybrændstoffer kan mindske eller helt modvirke CO2-emissioner
• benytte udtrykket "bæredygtige flybrændstoffer" uden klart at redegøre for sådanne brændstoffers miljøpåvirkning
• benytte udtryk som "grøn", "bæredygtig" eller "ansvarlig" på en absolut måde eller andre implicitte grønne anprisninger
• påstå, at luftfartsselskabet bevæger sig i retning af nettonulemission af drivhusgasser eller andre fremtidige miljøresultater uden at angive klare og verificerbare oplysninger om forpligtelser, mål og et uafhængigt overvågningssystem
• give forbrugerne en "beregner" af CO2-emissionerne fra en bestemt flyvning uden at give tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at en sådan beregning er pålidelig og uden at oplyse, hvilke elementer der ligger til grund for en sådan beregning
• give forbrugerne en sammenligning af flyvninger med hensyn til deres CO2-emissioner uden at give tilstrækkelige og præcise oplysninger om, hvilke elementer sammenligningen bygger på.

- EHS