Hotel Vejlefjord, Store energibesparelser med effektiv varmepumpeløsning.

Hotel Vejlefjord opnår økonomiske besparelser på over 4 mio. kroner, og sparer miljøet for udledning af over 2.000 tons C02 i de kommende ti år, ved investering i hybrid varmepumpeløsning.

©www.hotelvejlefjord.dk.

Ved at supplere et eksisterende gasanlæg med en luft/vand-varmepumpe
kan man opnå store økonomiske og miljømæssige besparelser. Det viser et
energioptimeringsprojekt, som Bravida Danmark har gennemført på Hotel
Vejlefjord med en forventet reduktion af energiforbruget på over 1,2 mio.
kWh/år, og en tilbagebetalingstid på kun godt to år.

Opgaven:
Det tidligere tuberkulosesanatorium Vejlefjord, er i dag omdannet til et moderne
4 stjernet hotel med 116 værelser og en ca. 2.000 m2 stor spa- og kurafdeling.
Specielt wellness-delen har et stort energiforbrug til at opvarme de mange vandbassiner,
saunaer og dampbade, der er i drift hele året rundt. Derfor ønskede
hotellet som led i en grøn omstilling at finde en rentabel energioptimeringsløsning,
der kunne nedsætte energiforbruget markant, uden at det gik ud over komforten.

Løsningen:
Bravida blev indbudt til at komme med nogle løsningsforslag. Efter en indledende
energianalyse og kortlægning af hotellets energiforbrug, regnede Bravida på flere
løsninger bl.a. solvarme og jordvarme. Men det viste sig, at en løsning med en
hybrid luft-til-vand varmepumpe, som supplement til hotellets gasanlæg, var mest
effektiv. Valget faldt på en danskproduceret varmepumpe fra DVI Energi på 200 kW,
bygget op af fem kaskadesammenkoblede 40 kW-moduler med hvert sit temperatursæt.
Denne løsning giver en høj virkningsgrad på anlægget, idet hver af de
fem moduler hæver temperaturen successivt i intervaller på 5 til 8 grader, frem for
at hele varmepumpen skal hæve temperaturen på én gang.

Resultat:
Løsningen giver hotellet markante besparelser både økonomisk og miljømæssigt.
Med en investering på ca. 950.000 kr. efter energitilskud sparer hotellet årligt
420.000 kr. og reducerer C02 udledningen med over 200 tons om året.
”Vi er meget tilfredse med løsningen og samarbejdet med Bravida. Vi har fået en
professionel energirådgivning og en samarbejdspartner, der har kompetencer til
energianalyser og beregninger in-house i modsætning til flere af de konkurrerende
virksomheder, vi fik tilbud fra. Installationsarbejdet blev gennemført så fleksibelt,
at det generede hotellets daglige drift minimalt. Så det har været en tryg proces
fra start til slut.”
Niels Lauritsen, Teknisk chef, Hotel Vejlefjord.

15.06.2021DVI Energi A/S

Sponseret

Varmepumper, som er designet og produceret til det danske klima

12.04.2021DVI Energi A/S

Sponseret

Hotel Vejlefjord, Store energibesparelser med effektiv varmepumpeløsning.

23.03.2021DVI Energi A/S

Sponseret

Årlig besparelse kr. 550.000