Humanoide robotter – den næste game changer i logistik og produktion

Nu kan robotter skifte batterierne på sig selv og i princippet være effektive i døgndrift.

Foto: Ubtech

I årtier har automatisering og industrirobotter forvandlet måden, vi producerer og håndterer varer på. 
Fra robotarme i bilindustrien til mobile robotter i lageret er effektivitet, sikkerhed og kvalitet steget markant. Men en ny bølge er på vej – humanoide robotter, der kan udføre mange af de samme opgaver som mennesker, i de samme omgivelser og med den samme fleksibilitet. Det kan blive et vendepunkt for hele logistik- og produktionssektoren.

Fra specialiserede maskiner til fleksible kolleger

De fleste industrielle robotter i dag er designet til meget specifikke opgaver: svejsning, palletering, montage eller transport. De er hurtige, præcise og uhyre effektive – men kræver typisk faste installationer og sikkerhedsafskærmning. Humanoide robotter adskiller sig ved, at de efterligner menneskets fysik og bevægelsesmønster. De har arme, ben og hænder, og kan derfor betjene det udstyr, de fleste produktions- og logistikmiljøer allerede er indrettet til. Det gør dem langt mere fleksible i forhold til opgavetyper og arbejdspladsens layout.

Et svar på mangel på arbejdskraft
En af de stærkeste drivkræfter bag udviklingen er mangel på arbejdskraft – især i lager- og produktionsmiljøer. Mange virksomheder kæmper med at finde medarbejdere til fysisk krævende, monotone eller ubekvemme opgaver.
Her kan humanoide robotter træde ind og aflaste eller supplere menneskelige medarbejdere, uden at hele produktionslinjen skal bygges om. De kan løfte, transportere, inspicere og assistere på skiftende lokationer – 24 timer i døgnet.
 

Hurtigere implementering og lavere omkostninger
Hvor klassiske robotceller ofte kræver måneder med programmering, sikkerhedsgodkendelser og test, er humanoide robotter designet til at “gå på arbejde” i eksisterende miljøer. De kan bruge værktøj og udstyr, der allerede findes på fabrikken, og de kan oplæres via AI og “learning by demonstration” – hvor de lærer opgaver ved at observere et menneske udføre dem.

De mest avancerede modeller, som f.eks. Tesla Optimus, Figure 01, Agility Digit og UBTECH Walker X, kan i stigende grad arbejde sikkert side om side med mennesker og integreres i eksisterende IT- og logistiksystemer. Et af de største problemer med humanoide robotter har været en forholdsvis kort driftstid på batterierne, men det er nu løst Walker X fra UBTECH, da robotten skifter batterierne på sig selv løbende og dermed i princippet kan køre 24/7. 

En anden forhindring har været en forholdsvis høj pris, men som med al ny teknologi falder prisen hurtigt når produktionen stiger hurtig. De førende producenter sigter efter en markedspris på 20-40.000 USD, afhængig af model, og så vil ROI være meget attraktiv for de fleste virksomheder, hvilket vil ske indenfor en tidshorisont på 2-3 år. De første humanoide robotter kostede 100-200.000 USD, nu kan man erhverve dem for 40-50.000, men allerede næste år vil prisen reduceres kraftigt. 

Walker X fra UBTECH, skifter batteri på sig selv. Foto: Ubtech

En ny æra for automation
Indtil nu har automation ofte betydet at erstatte mennesker med specialiserede maskiner. Men humanoide robotter markerer et nyt paradigme, hvor robotter i højere grad bliver menneskelignende kolleger – i stand til at bevæge sig frit, tage beslutninger i realtid og samarbejde.
Det åbner for helt nye scenarier:

  • Produktioner, der hurtigt kan omstilles uden store anlægsinvesteringer
  • Lagre, hvor robotter kan hente og aflevere varer på tværs af flere zoner
  • Natskift, hvor humanoide robotter arbejder selvstændigt i sikre zoner
  • Service- og vedligeholdelsesopgaver udført af robotter med “menneskehænder”

Udfordringerne
Der er dog stadig væsentlige barrierer, før humanoide robotter bliver hverdag:

  • Prisen er fortsat forholdsvis høj – selvom udviklingen går hurtigt nedad.
  • Energiforbruget skal reduceres, hvis robotterne skal køre i døgndrift.
  • Standarder for sikkerhed og samarbejde mellem mennesker og humanoider er stadig under udvikling.

Men ligesom med autonome mobile robotter (AMR’er) og Cobots, vil teknologien modnes markant de kommende 3–5 år. Og de virksomheder, der tidligt eksperimenterer og implementerer med humanoide løsninger, vil stå stærkt, når teknologien bliver mainstream. Om ikke så længe vil de humanoide robotter kunne indgå i de fleste aktiviteter og procedurer i logistik og produktion, men også som servicerobotter i mange sammenhænge.

Humanoide robotter bliver ikke blot en ny type automation – de repræsenterer et strategisk skifte. I stedet for at bygge fabrikker og lagre til robotterne, kan man nu bruge robotter, der passer ind i de eksisterende rammer. Det gør dem til en game changer i en tid, hvor fleksibilitet, tilpasningsevne og adgang til arbejdskraft er afgørende konkurrenceparametre.

Troels Jensen, direktør Hans Schourup A/S

Kontakt os

Mere fra...

23.10.2025Hans Schourup A/S

Sponseret

Humanoide robotter – den næste game changer i logistik og produktion

23.09.2025Hans Schourup A/S

Sponseret

Optimeret lagerplads

29.08.2025Hans Schourup A/S

Sponseret

Besøg Hans Schourup A/S og oplev en verden af løsninger!

17.08.2025Hans Schourup A/S

Sponseret

Fra automatisering til agilitet

21.05.2025Hans Schourup A/S

Sponseret

Automatisering i den kolde forsyningskæde

28.04.2025Hans Schourup A/S

Sponseret

Effektiv lagerstyring med fokus på bæredygtighed