Hvad har hindbær og stregkoder til fælles?

De er begge eksempler på, at det kan være ret smart at overføre teknologier, der har skabt værdi på ét område til andre anvendelsesscenarier. Det kræver snedighed og visioner, men den mulige gevinst er markant.

Spinoff-teknologi på vejen til Mars

Måske kender du allerede NASAs ”Technology Utilization Program”? Det har til formål at udbrede kendskabet til, hvordan rumteknologi kommer os til gavn i hverdagen. Det er vigtigt for NASA at demonstrere, at deres ufatteligt store udviklingsomkostninger bidrager med mere, end ”bare” at bringe os tættere på Mars.

Et eksempel er frysetørring. Denne teknik blev oprindelig opdaget af Nestlé i 1938, men blev videreudviklet til Apollo-missionerne, hvor NASA havde behov for at kunne bibeholde næringsindhold i fødevarer samtidig med at vægten blev reduceret – et ret vigtigt krav på lange rumrejser. Med frysetørring kan man typisk reducere vægten med 80%, og teknikken bruges i dag ikke kun til at frysetørre hindbær og ”lette” rummissioner, men også til at gøre det nemmere at sende holdbar, næringsrig mad til mennesker i hungersnød.

Men hvad nu med stregkoder?

På samme måde fungerer det med stregkoder. Næsten i hvert fald. De første 40 år stregkoder blev brugt systematisk, var det primært i supermarkedet – tænk bare på det klassiske ”bip”, som over hele verden forbindes med salg ved en kasseterminal. I supermarkedet handler det om registrering af pris og bon som dokumentation. Men stregkoder kan bruges til meget mere end det.

En genvej på sundhedsområdet

Tanken om at overføre teknologi og ”tune” den til et nyt område ser vi udlevet i sundhedssektorens stigende brug af stregkoder. Med stregkodens historik for at kunne optimere processer i detailhandlen, har det uden tvivl været lettere for diverse aktører i sundhedssektoren at se – og stole på – værdien af stregkoder til registrering af bl.a. lægemidler og medicinsk udstyr. Fordelene ved sikkerhed i registrering, sporbarhed og meget andet var simpelthen bevist. Derfor har det taget meget kortere end 40 år for sundhedssektoren at nå en global brug af stregkoder. Og det kommer os alle til gode i form af større patientsikkerhed.

Dig og din stregkode

Stregkodens rolle i detailhandlen har i øvrigt også ændret sig, især drevet af smartphonens udbredelse. For nu kan du jo selv scanne stregkoden på din pose med frysetørrede hindbær og finde oplysninger om produktet på nettet. Der kan naturligvis være et troværdighedsspørgsmål i forhold til de stamdata, man finder – for hvem er kilden? Men teknologien er der. Det er kun et spørgsmål om at få den tilpasset til det nye brugsscenarie.

Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Mere fra...

23.02.2023GS1 Denmark

Sponseret

Hvad har bilbatterier, brystimplantater, kaffekopper og flødeboller til fælles?

20.01.2023GS1 Denmark

Sponseret

Dansk Retursystem og GS1-stregkoder i unik kombination

22.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

Stregkoder kan guide danskerne gennem mærkningsjunglen

19.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

Ny undersøgelse: Smarte stregkoder minimerer madspild

15.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

GS1 sætter standarden på Frode Laursens 166.000 kvm. store logistikcenter

04.05.2022GS1 Denmark

Sponseret

- Målet er at få GRØD ud i hele verden