Industrien og it-branchen samarbejder om grøn it

Både industrien og branchen kom med gode bud på fremtidens grønne it-indkøbskriterier og bæredygtighedskrav til it-leverandører, da der var møde i IT-Branchens high-level forum for bæredygtig it.

Både industrien og branchen kom med gode bud på fremtidens grønne it-indkøbskriterier og bæredygtighedskrav til it-leverandører, da der var møde i IT-Branchens high-level forum for bæredygtig it. Foto: Arkivfoto..

25.01.2023

SCM.dk

Med den stigende klimabevidsthed og fokus på virksomhedernes ressourceforbrug, er der ingen tvivl om, at en aktiv bæredygtighedsindsats bliver et afgørende konkurrenceparameter.
Senest kan man i PwC’s netop offentliggjorte CEO Survey 2023 da også læse, at 58 procent af virksomhederne allerede har eller er i gang med at implementere datadrevne strategier for, hvordan de nedsætter deres klimaaftryk.
For it-leverandørerne betyder det, at man generelt kan se frem til et stigende behov for at kunne sikre og dokumentere, at it-systemer og -services understøtter virksomhedens bæredygtighedsindsats og lever op til fremtidens grønne indkøbskrav fra kunderne.

High-level forum for bæredygtig it
Risikoen, for at der udarbejdes en lang række forskellige grønne indkøbskrav fra stort set hver virksomhed eller branche, er dog stor. Omvendt har it-indkøberne i virksomhederne behov for ensartede grønne kriterier og konkurrenceparametre, som de kan sammenligne it-tilbud ud fra.
Derfor har IT-Branchen nedsat et high-level forum, hvor en række af de virksomheder, der har fokus på de grønne indkøbskrav, mødes med repræsentanter for it-branchen.
Ikke kun for at få et indblik i, hvilken retning markedet er på vej i, men også for at diskutere fremtidens grønne evalueringskriterier for virksomhederne.    
På det netop afholdte møde, hvor blandt andet A.P. Møller – Mærsk, Ørsted, Rambøll Group, Hempel, Atea, Telenor, Dell, Fujitsu og KMD deltog, viste både IT-Branchen og A.P. Møller – Mærsk deres bud på, hvordan man fremover kan og bør stille konkrete grønne krav til it-leverandørerne og konkrete produkter og services.
IT-Branchen præsenterede et første udkast til, hvilke grønne minimumskrav samt tildelingskriterier man som kunde fremadrettet bør stille sine it-leverandører.
Grundlæggende anbefaler IT-Branchen, at alle it-leverandører skal kunne rapportere på deres vand- og energiforbrug.

Udover dette minimumskrav, anbefaler IT-Branchen også, at man indfører et tildelingskriterium omkring sin ESG-strategi, der inkluderer leverandørens mål for nedsættelse af klimaaftrykket. Tildelingskriterier er ikke noget en it-leverandør skal leve op til, men noget som giver et plus, hvis man lever op til disse.
Derudover anbefaler IT-Branchen, at virksomhederne indfører en række konkrete, grønne krav i forhold til både hardware, software og hosting/datacentre-ydelser.
For eksempel at indføre krav til leverandørerne om, at de skal have en ansvarlig take-back ordning på hardware samt at hosting og datacentre anvender vedvarende energi og lever op til krav om god praksis for køling, monitorering og energieffektivitet.
Også her anbefaler IT-Branchen, at virksomhederne opstiller en række tildelingskriterier, så man ansporer it-virksomhederne til at fokusere på flere grønne løsninger.

Grønt open-source indeks
A.P. Møller – Mærsk præsenterede på mødet et innovativt open-source indeks, der har til formål at vurdere it-leverandørers overordnede modenhed inden for bæredygtighed. Med henblik på at videreudvikle og udbrede indekset har A. P. Møller – Mærsk dannet et community via en åben LinkedIn-gruppe, hvor interesserede kan komme med input, og hvor it-leverandørernes modenshedsscore med tiden vil blive lagt op.
Alt efter hvordan leverandørerne besvarer spørgsmålene vedrørende deres grønne strategi, certificeringer, rapporter, politikker, processer og produkter, får de tildelt en score på 1-100, hvilket i A.P. Møller – Mærsks tilfælde vægter 15 procent i forhold til den samlede vurdering af leverandøren.
God synergi og energi
Der var stor interesse, ros og diskussion omkring de to fremlagte tilgange til, hvordan virksomhederne fremadrettet kan stille flere grønne krav til it-leverandørerne.
Selvom IT-Branchens grønne indkøbskriterier i høj grad handler om grønne krav til it-produkter og -services, der skal kunne dokumenteres, og A.P. Møller – Mærsks indeks mere handler om en selvvurdering af it-leverandørens overordnede bæredygtighedsindsats, var alle mødedeltagerne enige om, at de to metoder komplimenterede hinanden rigtigt godt.
Der bliver derfor arbejdet videre med begge tilgange, så industrien og branchen i fællesskab kan flytte sig i en mere grøn retning inden for både it-produktion, -indkøb og -anvendelse.
IT-Branchen vil snarligt lancere det endelige katalog med grønne krav og konkurrenceparametre, der skal bistå it-indkøbere med at købe bæredygtigt ind.

- PiB

N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Efter 20 år med samme truckmærke sender lagerchef stafetten videre hos INOX

SCM.dk

Stort tema om smart produktion i praksis: Fra Industri 4.0 til 5.0

Relateret indhold

24.06.2026SCM.dk

Store aktører lancerer suveræn AI-sikkerhed

22.06.2026SCM.dk

DSV tester droner til offshore logistik

SCM.dk

Kinesisk konkurrence øger globale CO₂-udledninger

SCM.dk

Kvasir henter 75 millioner kroner til grønt skibsbrændstof

22.06.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Mere fart, færre afbrydelser: Én løsning har ændret hverdagen hos SPAR Vissenbjerg

18.06.2026GS1 Denmark

Sponseret

Holder I stadig styr på emballagedata i Excel?

18.06.2026nShift

Sponseret

Levering som vækstmotor

17.06.2026SCM.dk

Standarder for digitalt produktpas er klar

17.06.2026SCM.dk

Ny dataplatform halverer ventetiden på emballager

15.06.2026Swisslog

Sponseret

Ready for the Next: Swisslog reveals five pillars of future-ready supply chain automation

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle