ITD raser over tysk stigning i vejskat
Den tyske regering har for nylig vedtaget en stigning af vejskatten på mellem 40 og 85 procent fra 1. januar 2009. Det vækker kritik hos ITD.
Den tyske regering har for nylig vedtaget en stigning af vejskatten på mellem 40 og 85 procent fra 1. januar 2009. For de mest miljøvenlige lastbiler er stigningen på 40 procent, og ITD har beregnet, at mautstigningen fordyrer transporten for danske lastbiler med cirka 200 millioner kroner om året. Det er uacceptabelt, mener man hos IDT:
Den tyske regerings beslutning er fuldstændig ude af proportioner - specielt set i lyset af, at transporterhvervet og dets kunder i forvejen er hårdt mærket af stigende transportomkostninger, der fortsætter med at stige i takt med oliepriserne. Mautstigningen, oliepriser og afgifter fordyrer transporten og forringer dansk eksports konkurrenceevne. Derfor kræver vi, at politikerne i det mindste imødekommer eksportvognmændenes krav om, at den årlige indeksering af dieselolieafgiften fjernes igen, siger ITDs formand, direktør Mogens Therkelsen, Padborg. MS