Jysk optimerer leveringsevne til svenske og finske butikker
Jysk satser hårdt på tilgængelighed og pålidelighed som konkurrenceparametre. Vækstvirksomheden har derfor foretaget en kraftig opgradering af centrallageret for Sverige og Finland. Resultatet er en ypperlig leveringsevne ud til butikkerne.
Vi oplever, at kunderne bliver mere krævende og mindre loyale. Er varen ikke let tilgængelig, eller får kunden ikke pålidelig information om, hvornår varen er tilgængelig, ja så er der altså ikke langt over til konkurrenten på den anden side af gaden.
Vækstvirksomheden har derfor opgraderet centrallageret i Nässjö, der dækker det svenske og finske marked. Resultatet er en fordobling af automatiseringsgraden, en forøgelse af produktiviteten med 7 procent, en kraftigt forbedret leveringsevne og en betydelig forbedring af sygefraværsprocenten.
Verdensmester i tilgængelighed
Jysk er en detailkæde i voldsom vækst. Siden 2005 er antallet af Jysk-butikker i Nord- og Østeuropa vokset fra 1000 til 1450, og omsætningen er vokset fra 1,4 til 1,9 milliarder euro. En af nøglerne til Jysks dramatiske vækst er ifølge Henrik Bøgelund, at vi skal være verdensmester i varetilgængelighed og dertilhørende pålidelig information, mens vi IKKE skal være verdensmester i omsætningshastighed på lageret.
Koncernens Supply Chain strategi er på papiret ikke så forskellig fra andre virksomheders strategi, men den er forskellig i udførelsen. Udførelsen af Supply Chain strategien fokuserer nemlig på at understøtte butikkernes evne til at levere varen til kunderne. Jysk accepterer en vis lagerbinding som en nødvendig pris for at kunne tilfredsstille kundens behov for rette vare på rette plads i rette tid til rette pris.
Lagrenes værdi er beredskab
Centrallagrene fungerer som stødpude mellem leverandør og butik, hvilket er kædens primære fleksibilitet. Normalt betragter man lagre som en omkostning. Vi ser det anderledes: Den værdi, som centrallagrene skaber, er beredskab. Målet er, at vi til enhver tid skal være klar til at reagere på markedets ønsker, fortæller Henrik Bøgelund.
Opgraderingen af centrallageret i Nässjö bestod dels af en udvidelse af kapaciteten med et ekstra højlager med op til 30.000 pallepladser og dels af en kraftig effektivisering af lagerets flow.
Baggrunden for opgraderingen er, at antallet af butikker er vokset fra 10 i Finland i 2000 til 55 i dag og fra 75 butikker Sverige i 2000 til foreløbig 123 butikker i 2008. Vi havde derfor behov for at sikre, at centrallageret kan følge med butikkernes efterspørgsel nu og de næste 2-4 år. Vi havde også et behov for at forbedre arbejdsmiljøet, så vores medarbejdere får en bedre hverdag, fortæller logistikchef Ulf Näversten, der er leder af centrallageret i Nässjö.
Han fortæller også, at sygefraværet er faldet med 1,3 %, og at den fortsat falder. Omvendt er medarbejdertilfredsheden steget pga. ergonomien og arbejdsmiljøet i kraft af den automatiserede materialehåndtering.
Fra manuelt til automatisk lager
Centrallageret i Nässjö havde tidligere automatiseret cirka 33 % af flowet, hvor resten var manuel håndtering. Efter opgraderingen er cirka 66 % af lageret automatiseret. Lageret var tidligere et traditionelt man-to-goods lager, det vil sige, at medarbejdere ved hjælp af trucks kørte rundt på lageret og plukkede varer. Lageret er i dag et goods-to-man lager, hvor varen via automatisk plukke- og conveyorsystemer sørger for, at pallevarer bliver transporteret til avancerede plukkestationer, hvor plukkemedarbejdere ved hjælp af teknologisk løfteudstyr plukker varerne. Mindre kolli bliver transporteret til sorteringsanlægget, som automatisk sørger for at sortere varer til de forskellige butikker.
Lageret er i dag langt mere højteknologisk med conveyors, robotter, kraner, sorteringsanlæg etc. Det betyder, at vi kan håndtere flere varer med den samme mængde medarbejdere. Vi kan endda gøre det med en bedre kvalitet og en bedre leveringstid, så Jysks butikker kan imødekomme kundernes krav om service og hurtig levering, fortæller Ulf Näversten.
60.000 kolli på 16 timer
Det højteknologiske lager er i dag dimensioneret til ved spidsbelastning at kunne håndtere 60.000 kolli på 16 timer. Endnu har det ikke været over 42.000 kolli på 16 timer, men via avanceret computersimulering er lagerflowet gennemtestet, så de er helt sikre på at kunne klare en spidsbelastning på 60.000 kolli, fortæller Ulf Näversten.
Lageret i Nässjö er altså skalerbart og kan håndtere yderligere vækst i Jysks butiksnet og omsætning på det svenske og finske marked i de næste år.
Smertefri implementering
Investeringen i opgraderingen af centrallageret i Nässjö repræsenterer et trecifret millionbeløb i svenske kroner, og det omfatter også implementering af nye IT-systemer til styring af lagerflowet. Jysks styregruppe bestod af en projektleder på WMS, en projektleder på MHE (materialehåndteringen), Ulf Näversten samt et par nøglepersoner fra lageret. Dematic havde ansvaret for al hardware og materialehåndteringen, mens Consafe Logistics leverede Warehouse Management System.
Fire gode råd
Enhver handling giver anledning til læring, og det gælder også for Ulf Näverstens oplevelse af det store opgraderingsprojekt. Han fremhæver fire gode råd, han mener andre logistikchefer kan have nytte af, hvis de står over for udfordringen med at opgradere et eksisterende lager. De fire råd omfatter:
1) Leverandøren af WMS (Warehouse Management System) og MHE (Material Handling Equipment) skal være den samme. Der er for mange snitflader til, at det er hensigtsmæssigt, at to leverandører leverer på hvert sit felt. Der er brug for meget tæt koordinering af integrationen mellem de to områder.
2) Den forberedende flowanalyse kan ikke blive grundig nok. Tid brugt på foranalyse kommer mangefold tilbage i sparet implementeringstid, fordi en grundig analyse kan forebygge fejldisponeringer, som kan være yderst tidskrævende i implementeringsfasen.
3) Det samme gælder den forberedende analyse af produktiviteten. Jo bedre forberedelse, jo mere præcist og succesfuldt resultat.
4) Det er en god idé at foretage mange referencebesøg. Referencebesøg er den væsentligste kilde til at vurdere, om en leverandør er egnet til det pågældende projekt.
-PBH
