Lagerstyringen flasker sig for Supervin

Supervin er en af Danmarks største online vinhandlere og har 25 års erfaring indenfor branchen. Virksomheden var de første mange år ren detailhandel, hvor god vin fyldte hylderne og blev solgt fra den lokale butik i Hjørring. Supervin så fidusen i online handel, og det greb hurtigt om sig.

Foto: Roima Denmark

Supervin er en af Danmarks største online vinhandlere og har 25 års erfaring indenfor branchen. Virksomheden var de første mange år ren detailhandel, hvor god vin fyldte hylderne og blev solgt fra den lokale butik i Hjørring. Supervin så fidusen i online handel, og det greb hurtigt om sig. Med den betydelige vækst stod virksomheden over for pladsmangel på lageret og behov for flere hænder. For at imødegå den stigende efterspørgsel valgte Supervin i 2021 at etablere et nyt stort lager og samtidig sætte fokus på at digitalisere deres lagerprocesser.  

Logistikchef hos Supervin Nicolai Thomsen fortæller på godt nordjysk: ”Vi har vækstet en del de sidste par år, og det har sat lidt pres på vores lager og pakkeri, så vi så en fordel i den styring og det overblik, som LOGIA giver os. Med LOGIA har vi virkelig fået optimeret vores plukkeproces. Vi plukker, bestiller fragt, påsætter fragtlabel og sætter pakkerne direkte på forsendelsespallen til fragtruten i samme håndtering. Det betyder, at vi kun har fat i varen én gang fra den ankommer på lageret, til at den er pakket til ordre og klar til forsendelse. Det en stor gevinst for os! "

Behov for optimerede arbejdsgange 

Supervin havde brug for, at arbejdsgangene blev optimeret, og gik i drift med lagerstyringssystemet LOGIA i marts 2022. Supervin har den fordel, at de kan levere i vinkasserne – altså i varens egen emballage – og dermed ikke skal pakke i en yderligere fragtemballage. Ved at udnytte LOGIA's funktionalitet, der sammensætter ordrer til rene fragtruter, integrerer fragtbestilling samt udskriver fragtlabels til påsætning direkte på vinkasserne i samme håndtering, er ordrehåndteringen blevet markant mere effektiv. 

Allerede efter et halvt års tid havde Supervin realiseret mange gevinster, og i dag hvor de har været i drift med LOGIA i snart 2 år taler resultaterne for sig selv. Kundeservicechef Lars Pedersen er yderst tilfreds og udtaler: ”Efter vi er kommet på LOGIA og alt er lagerstyret, så oplever vi faktisk, at pakkefejlene er reduceret til et minimum. Den ekstra effektivitet, vi oplever efter at være kommet over på LOGIA, har også gjort, at vi har reduceret vores pakkemedarbejdere med 50%”, hvortil CEO og ejer af Supervin, Mads Jensen tilføjer: ”Det er korrekt, og samlet set har vi reduceret lønomkostningerne i både logistik og kundeservice med 50%.” 

Resultaterne omfatter også flere gode gevinster indenfor bedre arbejdsmiljø og reduceret miljøbelastning. Dette er blandt andet i form af færre tunge løft, mindre intern transport, regnskab over returpaller, fragt i varens egen emballage, optimeret fragt, stort set ingen fejlleverancer og dermed minimale efterleveringer. 

LOGIA styrer alle processer fra varemodtagelse til forsendelse og sikrer en effektiv ordrebehandling.  


Løsningen har integration til Supervins ERP-system Visma og fragtbestillingssystemet CoolRunner.  

Se videoen fra Supervin her.

Mere fra...

01.02.2024Roima Denmark A/S

Sponseret

Ny LOGIA-funktionalitet styrker varemodtagelsen

18.12.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

Sports Group Denmark stiller skarpt på effektiviteten med LOGIA

11.12.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

Besko opnår 78% øget effektivitet med lagerautomater og WMS

04.12.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

European House of Beds har fokus på logistikoptimering

29.11.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

Lagerstyringen flasker sig for Supervin

11.04.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

Migatronic indleder 2023 med en opgradering af LOGIA