Langebæk udnævner Lars Dam Kristensen til ny Partner

Langebæk er glade for at kunne annoncere forfremmelsen af Lars Dam Kristensen fra Director, Finance & Administration til Partner, CFO. Udnævnelsen er et udtryk for Langebæks fortsatte faglige udvikling og en yderligere styrkelse af virksomhedens organisatoriske og operationelle fundament.

Foto: Langebæk

Lars startede hos Langebæk i februar 2008 og har gennem mere end 18 år spillet en central rolle i virksomhedens professionalisering. Hans bidrag har rakt ud over logistikrådgivning og omfattet finansiel ledelse, interne processer, governance samt organisations- og ledelsesstrukturer - elementer, som i dag udgør en væsentlig del af den ramme, Langebæk arbejder indenfor.

Som Director har Lars haft ansvaret for finansiel styring, strategisk planlægning og interne driftsområder, herunder budgettering, forecasting, interne kontroller, risikostyring og people development strategi. Hans indsats har været afgørende for opbygningen af skalerbare og robuste interne processer, der understøtter Langebæks nuværende størrelse og fremtidige vækst.

Lars har oprindeligt baggrund som projektleder og har herudover solid erfaring fra kundeorienterede roller tidligere i sin karriere. Hans arbejde har haft fokus på udviklingen af forretningsorienterede ledelsesværktøjer og beslutningsrammer, tilpasset konkrete driftsmæssige behov – og han har dermed fungeret som et vigtigt bindeled mellem strategi, økonomi og operationel eksekvering.

Peter Gyldendal, CEO i Langebæk A/S, udtaler:

“Lars har i mange år været en nøgleperson i Langebæks udvikling. Hans dybe forståelse for vores forretning, kombineret med evnen til at omsætte strategi til solide strukturer og processer, har været grundlæggende for det professionelle fundament, vi står på i dag.”

“Forfremmelsen anerkender ikke alene Lars’ mangeårige engagement, men understreger også den betydning, vi tillægger stærk intern ledelse og governance som en del af vores partner­model,” tilføjer Peter Gyldendal.

Lars’ indtræden i partnergruppen understreger Langebæks fokus på at styrke den organisatoriske struktur sideløbende med virksomhedens konsulentkompetencer.

Partnergruppen består nu af Peter Gyldendal, Lars Bek Jensen, Christoph Ohly, Anders Bartholin, Peter Landenberg og Lars Dam Kristensen. Den udvidede ledergruppe omfatter desuden Martin Schultz, Rudi Kjeldsen, Morten Badsberg, Peter Lamp Sørensen, Heidi Bergsveen, Anna Olsén og Magnus Schultz.

Vi ønsker Lars tillykke med hans nye rolle og ser frem til hans fortsatte bidrag som Partner.

Om Langebæk

Langebæk blev grundlagt i 1977 og er et skandinavisk konsulenthus med speciale i logistik og supply chain management. Virksomheden beskæftiger mere end 45 medarbejdere på kontorer i Danmark, Sverige og Norge med hovedsæde i Allerød.

Mere fra...

05.05.2026Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk udnævner Lars Dam Kristensen til ny Partner

29.01.2025Langebæk A/S

Sponseret

Ny CEO udnævnt for Langebæk Consulting AS, Norge

30.09.2024Langebæk A/S

Sponseret

Få indsigt i logistikkonsulenternes aktiviteter i Skandinavien

26.09.2024Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk udpeger ny partner

01.05.2024Langebæk A/S

Sponseret

Langebæk udvider i Sverige: Nyt kontor i centrum af Stockholm

18.09.2023Langebæk A/S

Sponseret

Langebaek and Optilogic have formed a strategic partnership