Lige om lidt rammer producentansvar for emballager stort set alle danske virksomheder

Elektronikbranchen har kendt det siden 2012. WEEE-direktivet skal sikre, at elektronikproducenterne tager ansvar for deres elektronikprodukter, når det efter endt levetid bliver til affald – eller netop ikke skal blive ’affald’, men derimod genanvendes. Det samme gælder for producenter af batterier og akkumulatorer samt udrangerede køretøjer.

Nu kommer turen til emballageproducenter og alle brugere af emballage. Det vil sige, at EU allerede i 1994 indførte direktivet om emballage og emballageaffald (94/62/EF) for at håndtere emballageaffald, men forskellige nationale implementeringer førte til uoverensstemmelser. For at løse dette foreslog Europa-Kommissionen PPWR i 2022 og skiftede fra et direktiv til en direkte gældende forordning. PPWR fastsætter harmoniserede, juridisk bindende regler for at sikre ensartet overholdelse og støtte til en cirkulær økonomi. Europa-Parlamentet godkendte det den 24. april 2024, efterfulgt af Rådet den 16. december 2024.

Og det påvirker mange brancher - ja stort set alle brancher, fordi det omfatter alle, der markedsfører emballage eller emballerede produkter, og hvem gør ikke det? Emballage omfatter nemlig også etiketter, tape, labels samt logistikemballage som for eksempel paller og foliewrap.

Kurs mod mere cirkularitet

Lad os se på et tænkt eksempel: GrønTek A/S er en fiktiv middelstor dansk virksomhed, der producerer og sælger økologiske rengøringsmidler. Virksomheden har altid lagt vægt på bæredygtighed, men med indførelsen af det nye EU-direktiv om producentansvar for emballage, stod de over for nye udfordringer og muligheder. De største udfordringer:

1. Dataindsamling og -håndtering: GrønTek A/S måtte opbygge en digital infrastruktur til at håndtere data om deres emballage. Dette inkluderede information om materialetype, vægt, genanvendelighed og livscyklus. Implementeringen af et nyt it-system til at håndtere disse data krævede betydelige investeringer og tid til at træne personalet.
2. Kompleksitet i forsyningskæden: GrønTek A/S' forsyningskæde omfatter flere leverandører og distributører, hver med deres egne systemer og processer. At sikre, at alle parter i kæden kunne levere og modtage de nødvendige data om emballage, var en stor udfordring. Det krævede tæt samarbejde og tilpasning af eksisterende processer.
3. Regulatoriske forskelle: Selvom EU-forordningen har som mål at harmonisere reglerne, er der stadig nationale forskelle, som GrønTek A/S måtte tage højde for. Dette betød, at de måtte tilpasse deres emballage og rapportering efter de specifikke krav i de lande, hvor de solgte deres produkter.

Og så til det spændende - muligheder:

1. Forbedret bæredygtighed: Direktivet tvang GrønTek A/S til at tage et nærmere kig på deres emballage og finde måder at reducere affald og forbedre genanvendeligheden. Dette resulterede i udviklingen af nye, mere bæredygtige emballageløsninger, som også appellerede til forbrugere, der lægger vægt på miljøvenlighed.
2. Øget effektivitet: Den nye digitale infrastruktur gav GrønTek A/S bedre indsigt i deres forsyningskæde. Dette muliggjorde optimeringer, der reducerede omkostninger og forbedrede effektiviteten. For eksempel kunne de nu nemmere spore emballage, der blev returneret til genanvendelse, og justere produktionen efter behov.
3. Forbedret branding og markedsføring: GrønTek A/S kunne bruge deres indsats for bæredygtighed som en del af deres branding. De kommunikerede åbent om deres arbejde med at overholde direktivet og deres nye bæredygtige emballageløsninger. Dette styrkede deres image som en grøn og ansvarlig virksomhed, hvilket tiltrak nye kunder.

Konklusion: GrønTek A/S' erfaringer viser, at indførelsen af producentansvar for emballage både indebærer udfordringer og muligheder. Selvom opbygningen af en digital infrastruktur og tilpasning til nye regler krævede investeringer og tid, førte det også til forbedret bæredygtighed, øget effektivitet og styrket branding. Dette fiktive eksempel illustrerer, hvordan en digital forsyningskæde kan understøtte overgangen til en mere cirkulær økonomi. Men lad os se lidt nærmere på baggrund for og kravene i direktiv samt forordning – samt ikke mindst hvordan virksomheder ’bygger’ en digital forsyningskæde, der kan håndtere kravene.

Producentansvaret skal mindske affald

Baggrunden for den nye EU-forordning om emballage og emballageaffald (PPWR) er et EU-ønske om at bevæge sig i retning af en cirkulær økonomi ved at sætte fokus på reduktion af emballageaffald og fremme bæredygtige emballageløsninger. Direktivet om producentansvar for emballage – kendt som ’emballagedirektivet’ – er indført i alle lande i EU, men det bliver håndhævet forskelligt i landene. EU har derfor valgt at indføre PPWR-forordningen, som harmoniserer producentsansvaret, så reglerne bliver ensartede i alle EU-lande. Det er en stor fordel, da mange varer krydser en eller flere grænser.

Ansvaret kræver data og struktur

”Sætter din virksomhed emballage eller emballerede produkter på det danske marked? Så er du forpligtet til at overholde reglerne om producentansvaret for emballage. Det betyder, at din virksomhed får ansvaret for emballagen i hele dens livscyklus, også når den er tom og blevet til affald”, fortæller Mads Kibsgaard, der er Senior Standards & Sustainability Specialist hos GS1 og tilføjer:

”Det stiller store krav til, at virksomheder får styr på, hvilke materialer emballagen indeholder og så lagre de præcise data om materialerne i en digital infrastruktur, som gør det muligt for virksomheden at deklarere, hvad emballagen indeholder”.

For producenterne kræver PPWR betydelige justeringer i emballagedesign, styring af forsyningskæden og materialeindkøb. Virksomhederne skal investere i bæredygtige materialer, redesigne emballagen, så den kan genbruges, og engagere sig i cirkulære forretningsmodeller.

Efterlevelse af PPWR, som træder i kraft i august 2026, vil påvirke virksomheder meget forskelligt afhængigt af, hvor moden virksomheden er med at arbejde struktureret med data og ESG compliance. Det vil for mange være en betydelig opgave at løfte producentansvaret for emballage; mens det for andre vil betyde en mindre tilpasning af eksisterende systemer og processer.

Kompleksiteten i at overholde kravene kræver for de fleste betydelige investeringer, især for mindre virksomheder, og for større virksomheder vil det kræve tilpasning af globale forsyningskæder. Krav til genbrugsindhold kan øge konkurrencen om materialer og påvirke omkostninger og tidsfrister. Genbrugs- og genopfyldningssystemer øger den operationelle kompleksitet.

GS1Trade Packaging huser og udveksler dataene

GS1 har udviklet et system, der kan håndtere stamdata om emballager og materialer på sine medlemmers vegne. Medlemmerne skal stadig kortlægge, hvad emballagerne består og indsamle data om materialerne. Dataene kan så uploades til GS1Trade Packaging , som systemet hedder, hvor data derefter let kan knyttes til specifikke produkter og deles med kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Emballage-stamdataene er baseret på standarden for produktstamdata GDSN (Global Data Synchronisation Network), som mange virksomheder i forvejen arbejder med.