N.C. Nielsen håndterer værkstedet hos Copenhagen Malmö Port

Havneoperatøren Copenhagen Malmö Port AB (CMP) har valgt N.C. Nielsen som fast samarbejds-partner til deres værkstedsfunktion. Tre-fire servicemontører fra N.C. Nielsen har fast base på CMP-området i Københavns nordhavn, hvor de betragtes som ”egne medarbejdere” med dertil hørende faciliteter som indendørs værksted, reservedelslager, kontor og kantineordning.

N.C. Nielsen og CMP kender hinanden godt fra mange års samarbejde, og på den baggrund var det naturligt at udvide forretningsmodellen til også at omfatte den samlede værkstedsfunktion:

– Værkstedet er en vigtig funktion, der skal fungere optimalt i terminalens åbningstid. Hele året rundt. Vi har brug for en hands-on tilgang, brede kompetencer og et stærkt beredskab. Vores travle container-terminal stiller ekstreme krav til det kørende materiel. Så flåden af straddle carriers, empty stackere og gaffeltruck skal være fuldt funktionsdygtige hele tiden, fortæller Purchasing Manager Teis Lind fra CMP.

Fuld servicepakke – og fleksibilitet

N.C. Nielsens servicemontører klarer den fulde service på stedet, både når det gælder planlagt vedligehold og småreparationer. Ved de højloftede værkstedsbygninger er der etableret en kommandocentral, hvor en N.C. Nielsen servicemontør har ansvaret for dagens opgaver og løbende holdes statusmøder, hvor indsatsen koordineres.

– Ved at udlicitere værkstedsfunktionen kan vi koncentrere os om vores kerneområde, nemlig at levere optimal servicekvalitet til vores kunder. Vi har valgt at nedbryde nogle interne ”siloer” for at komme frem til fleksible partnerskaber – både omkring værkstedsfunktionen og flere af vores andre forretningsområder. Et tæt samarbejde handler i høj grad om, at vi får en fælles forståelse af endemålet om øget service for kunderne, understreger Purchasing Manager Teis Lind fra CMP.

Maskinkoordinator Bent Jensen og Purchasing Manager Teis Lind fra Copenhagen Malmö Port er svært tilfredse med N.C. Nielsen-samarbejdet, hvor hele værkstedsfunktionen nu er udliciteret..

Service uden grænser

For N.C. Nielsen er CMP-samarbejdet et godt eksempel på konceptet ”Service uden grænser”, hvor kunderne hos N.C. Nielsen får tilpasset deres service præcist til det aktuelle behov – her i form af en samlet udlicitering:

– Tiden er moden til at gå dybere ind i virksomhedernes værdikæde og operere med stærkt kundetilpassede serviceløsninger. Vi vil gå langt for at yde den bedste service på markedet. Flere og flere af vores kunder og samarbejdspartnere ønsker et tæt og fleksibelt samarbejde, hvor de køber vores kompetencer i afmålte mængder. Teknisk service stiller store krav til opdaterede kompetencer på vores mange maskinmærker – og her kan vi byde ind med højt specialiserede teknikere til opgaverne, fortæller servicechef Ole H. Pirchert fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?

Kontakt servicechef Ole H. Pirchert fra N.C. Nielsen på +45 99 83 83 22 eller mail
ohp@nc-nielsen.dk om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.

N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med over 225 medarbejdere og en årlig omsætning på over 675 mio. kr. Virksomheden importerer og forhandler kørende materiel fra Linde, Terberg, Combilift, SMV Konecranes, Baumann m.fl. Udvalget rækker fra små palleløftervogne over store containertruck og mobile kraner til kundespecifikke specialløsninger.

Service uden grænser – hos Copenhagen Malmö Port

• Fleksibel stab på tre-fire N.C. Nielsen servicemontører
• Daglig koordinator på værkstedet i København
• Faste statusmøder hver måned
• En og kun én kontaktperson hos N.C. Nielsen i Balling
• Åbent værksted 7-17 hele året rundt (minus fire helligdage)
• Fokus på løbende efteruddannelse

Mere fra...

24.05.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Fleksibel lagerhåndtering med elektrisk Terberg YT203-EV

02.05.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Bliv godt beskyttet med nye Linde-modeller

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

08.03.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde lancerer nyeste lagerteknologi

28.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

ACO FUNKI: Linde har ændret hele logistikken

05.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

En investering i sikkerhed er en investering i dine medarbejdere