Ny aftale sikrer lige vilkår for udenlandske chauffører i Danmark

Efter længere tids forhandlinger, har Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation indgået en aftale, der løser problemerne med underbetaling og dårlige arbejdsforhold for udenlandske chauffører i Danmark. Vedtaget EU-vejpakke hjælper til, mener DI.

Danske og udenlandske chauffører, der kører i Danmark, skal ligestilles med nyt forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Dansk Industri bakker op..

05.04.2019

Anders Kampmann, SCM.dk

Principperne i den danske model, med kollektive aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere er generelt i god form, og derfor skal de også bredes ud til at omfatte udenlandske lastbilchauffører, der kører i Danmark.

Læs også: Danish Crown klar med erklæring om chaufførers forhold

Det er hovedtrækkene i et fælles forslag til en ny transportaftale, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i går, torsdag d. 4. april, sendte til beskæftigelsesministeren.

Forud for det er gået længere tids forhandlinger, der har søgt at finde en løsning på de problemer med underbetaling og dårlige arbejdsforhold, som de udenlandske chauffører til tider oplever her i landet, og i stedet sikre dem vilkår på lige fod med deres danske kolleger.

Kort fortalt går forslaget ud på, at udenlandske transportfirmaer skal dokumentere, at deres chauffører får en løn, der svarer til danske vilkår, når de kører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark. DA og FH peger på, at den nye aftale forudsætter, at regering og Folketinget sikrer effektiv myndighedskontrol.

”Vi har brug for, at myndighederne hjælper med til at kontrollere, at virksomhederne følger danske vilkår, når udenlandske lønmodtagere arbejder i Danmark. Og udskriver bøder, hvis virksomhederne ikke overholder reglerne”, siger formand for FH, Lizette Risgaard, og fortsætter:

”Sagen med underbetalte filippinske chauffører i Danmark har været en særlig udfordring for arbejdsmarkedets parter. De almindelige spilleregler for overenskomster er udfordret, når der er tale om en filippinsk chauffør i en polsk lastbil på en dansk landevej.”

Hun bliver bakket op af administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad.

”Den nye aftale om udenlandske chauffører viser, at den danske aftalemodel virker. Vi ønsker naturligvis ikke at se flere sager med underbetalte chauffører fra udlandet. Derfor foreslår vi, at virksomhederne skal betale overenskomstmæssig løn, når de kører i Danmark. Situationen med udenlandsk vejtransport er helt særlig”, siger han.

DI: Det er en god løsning
I Dansk Industri glæder man sig over, at arbejdsmarkedets parter efter grundige drøftelser har fundet en løsning på udfordringerne på transportområdet.

”Aftalen her viser meget klart, at arbejdsgivere og lønmodtagere tager ansvar for vores arbejdsmarked – også når det gælder om at sætte en standard for løn- og ansættelsesforhold i transportsektoren. Nu ser vi frem til, at regeringen og resten af Folketinget ser nærmere på forslaget og bistår med at få løst opgaven”, siger DI’s fungerende adm. direktør, Kim Graugaard.

Videre peger han på, at transportområdet er det eneste område på det danske arbejdsmarked, hvor reglerne i overenskomsterne – i næsten 50 år – er blevet suppleret med lovgivning om løn- og ansættelsesvilkår for chaufførerne. Det bør vi holde fast i, mener organisationen.

”Med vores forslag lægger vi op til, at vi får regler, som både omfatter vilkårene for danske chauffører og for de udenlandske chauffører, som kører cabotagekørsel i Danmark. Det er en god løsning. Til gengæld vil vi kraftigt frabede os lovgivning om løn på resten af arbejdsmarkedet. Det kan og skal lønmodtagere og arbejdsgivere selv tage ansvar for”, siger Kim Graugaard.

Vedtaget EU-vejpakke er godt nyt
Ligesom Lizette Risgaard understreger han desuden behovet for effektiv myndighedskontrol, og fremhæver det i den forbindelse som en god nyhed, at Europa-Parlamentet i går blev enige om den såkaldte vejpakke, der omfatter nye bestemmelser for godstransport med lastbil i EU. 

Et flertal har således stemt ja til nye udstationeringsregler for chauffører i transportsektoren, køre- og hviletider for chauffører, og nye regler for adgangen til markedet, herunder de omstridte regler for cabotagekørsel.

”Dagens (d. 4. april, red.) vedtagelse i Europa-Parlament er et stort skridt i den rigtige retning mod mere ensartede regler for vejgodstransporten i EU. For den danske transportbranche er det helt afgørende, at vi får ens spilleregler, der er nemme at forstå, nemme af efterleve og nemme at håndhæve”, siger branchedirektør for DI Transport, Michael Svane.

Vejpakken har været under behandling siden sommeren 2017 og har ifølge DI vist stor splittelse blandt EU’s medlemslande og blandt medlemmerne i Europa-Parlamentet. Alligevel håber Michael Svane på at vedtagelsen kan bringe vejpakken videre mod en endelig godkendelse i trepartsforhandlingerne mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

”Aftalen mellem medlemslandene blev vedtaget med et lille flertal, og derfor er der ikke meget manøvrerum i de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet. Men vi er optimistiske i forhold til at lande en endelig aftale”, siger Michael Svane.

Læs også: Brancheaktører: EU-vejpakke er nødvendig, men vil give dyrere transport, specielt for Danmark

Europa-Parlamentets holdning til reglerne om udstationering af chauffører blev godkendt med 317 stemmer for, 302 imod og 14 hverken for eller imod. Forløbet for de videre forhandlinger er ikke kendt endnu.

Descartes

Sponseret

Toldbehandling fra Descartes - en del af den digitale forsyningskæde

PlanEven

Sponseret

Optimering af indkøbsprocesser med ordreportal

Relateret indhold

23.10.2024SCM.dk

COP16: Redning af biodiversiteten for vores egen skyld

23.10.2024SCM.dk

Markant omsætningsvækst for DSV i 3. kvartal

22.10.2024Bureau Veritas

Sponseret

Webinar: PCN indberetning af farlige (CLP) kemiske produkter markedsført i EU!

21.10.2024SCM.dk

Flere modne akademikere bliver på arbejdsmarkedet

19.10.2024SCM.dk

Nyt samarbejde styrker både cirkularitet og compliance

18.10.2024SCM.dk

Nye amerikanske sanktioner efter angreb i Yemen

17.10.2024SCM.dk

USA gennemfører massive angreb på Houthier

16.10.2024SCM.dk

SMVdanmark er begejstret for ny reform på uddannelsesområdet

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle
Brother Nordic A/S
Messe
Scanpack 2024, Göteborg

I Göteborg deltager vores svenske kolleager i Skandinaviens førende fagmesse inden for emballage.

Dato

22.10.2024

Tid

10:00

Sted

Svenska mässan, Göteborg

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Leanværktøjer

Dette kursus, som også er et diplommodul, er målrettet dig, der har brug for en værktøjskasse i arbejdet med implementering af Lean i både private og offentlige virksomheder.

Dato

24.10.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Agile projekter - online - aften

Vil du lære at lede agile projekter professionelt og effektivt? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og få indsigt i agile værktøjer og kompetencer i agil projektledelse.

Dato

24.10.2024

Tid

17:00

Sted

Online

DTU Learn for Life
Efteruddannelse
Ledelse og facilitering

Vil du være god til at facilitere møder, workshops, projekter og lignende? Og vil du kunne understøtte relationelle processer, der skaber værdi, mening og ønsket effekt?

Dato

25.10.2024

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bredana Axcite A/S
Webinar
Få overblik over alt på et sted med Production Floor Execution

Webinaret for jer, der udfordres af for meget spildtid, mangelfuld registrering af tids- og materialeforbrug og/eller upræcise kostpriser

Dato

30.10.2024

Tid

10:00

Sted

Live webinar fra Bredana Axcite, Aarhus

Roima Intelligence
Seminar
LOGIA WMS Roadshow - opnå bedre resultater på dit lager

Deltag og få indblik i, hvad dit lager kan opnå med WMS. Eksperter og WMS-brugere vil give dig konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med lageroptimering ✅

Dato

30.10.2024

Tid

12:30

Sted

Scandic Aalborg Øst, Hadsundvej 200, 9220, Aalborg Ø