COP16: Redning af biodiversiteten for vores egen skyld

I dag begynder FN’s COP16-topmøde om biodiversitet. Mødet, der strækker sig over to uger fra den 23. oktober til den 1. november 2024, skal prøve at skabe fælles fremdrift mod at imødegå den alvorlig krise i biologiske mangfoldighed.

Biodiversiteten går tilbage hurtigere end nogensinde før, hvilket senest er dokumenteret i WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der udkom 10. oktober og viser, at verdens bestande af vilde dyr i gennemsnit er gået tilbage med 73 procent siden 1970. Samtidig medfører accelererende klimaforandringer en forværring af naturkrisen – og omvendt. 

Dette biodiversitetstab, der i særlig grad rammer Latinamerika og Afrika, truer ikke kun dyreliv og økosystemer, men også økonomisk stabilitet og forsyningskæder. Ødelæggelse af skove, forringelse af landbrugsjord og forsvindende økosystemtjenester skaber stigende forretningsmæssige risici.

”Naturkrisen er ikke blevet mindre alvorlig siden COP15 for to år siden, og vi har kun fem år til at levere på vores mål. Det kommer til at koste penge, men vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være. Mere end halvdelen af verdens BNP er afhængig af naturen, og regningen vil kun blive større, hvis ikke vi handler nu, som vi har aftalt,” siger Jacob Fjalland.

COP16: Fra politik til konkret handling

COP16 bygger videre på den globale Kunming-Montreal-aftale fra COP15 i 2022, hvor verdens lande forpligtede sig til ambitiøse mål om at beskytte 30 procent af jordens overflade, genoprette ødelagte økosystemer og stoppe menneskeskabte udryddelser inden 2030. Men hvor COP15 satte målene, handler COP16 om at omsætte dem til handling. 

For virksomheder betyder det, at politiske tiltag og reguleringer vil blive intensiveret i de kommende år, hvilket kan påvirke sektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri, minedrift og energi. Hvis virksomheder ikke tilpasser sig de nye rammer, risikerer de at blive mødt med strengere regler, sanktioner og højere krav om ansvarlighed i forsyningskæder.

Præcis hvordan er dog svært at forudsige, for selvom landene er forpligtet til at præsentere nationale handlingsplaner (NBSAP'er) i år, havde kun 29 lande indleveret dem til tiden. Blandt EU-landene har kun syv indsendt egne nationale planer. Danmark er ikke blandt de syv.

Private penge skal også i spil

Et af de mest kontroversielle emner på COP16 bliver spørgsmålet om finansiering af biodiversitetsindsatsen. Udviklingslande, hvor meget af verdens biodiversitet findes, mangler økonomiske ressourcer til at beskytte og genoprette naturen. Verdens rigeste lande har lovet at mobilisere 200 milliarder dollar årligt til at beskytte naturen, hvoraf 20 milliarder skal gå til udviklingslande fra næste år. Men indtil videre er der kun afgivet løfter om 8,2 milliarder dollar – langt fra målet.

Privat kapital er afgørende for at sikre de nødvendige midler til biodiversitetsindsatsen. Dog står finansielle institutioner og virksomheder over for udfordringer med at finde klare investeringsmodeller. 

Mens klimaforandringer kan prissættes gennem CO₂-kreditter, er det sværere at måle og værdisætte naturens rigdom, hvilket hæmmer investeringer. Markedet for biodiversitetskreditter, hvor virksomheder investerer i skovrejsning eller naturbevarelse for at opnå grønne resultater, er stadig i sin spæde start, men kan blive et fremtidigt marked.

Biodiversitetskreditter får da også øget opmærksomhed, og World Economic Forum anslår, at den globale efterspørgsel efter kreditter kan nå op på USD 2 mia. i 2030 og USD 69 mia. i 2050.  Det lyder af meget, men det er værd at huske, at behovet for investeringer ligger på 200 milliarder dollar om året. Og biodiversitetskreditter vil givetvist have samme diskussions- og kritikpunkter som CO₂-kreditter i form af greenwashing, manglende kontrol eller tvivlsom værdiansættelse. 

Den Europæiske Union (EU) og førende ledere, herunder Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tydeligt tilkendegivet deres støtte til udviklingen af forretningsmodeller, der omfatter biodiversitetskreditter. 

Det stigende fokus på finansiering af biodiversitet fremgår tydeligt af dagsordenen for COP16, hvor der er en pavillon dedikeret specifikt til naturfinansiering med særlig vægt på integration af finansiering og naturbevarelse på tværs af alle sektorer.

Muligheder – men nok især trusler – for virksomheder

COP16 er ikke kun en politisk arena; det er en platform, hvor virksomheder kan positionere sig i forhold til fremtidens grønne økonomi, og spille en aktiv rolle gennem investeringer, der ikke blot gavner naturen, men også virksomhedens bæredygtighedsmål og omdømme.

For eksempel kan investeringer i regenerative landbrugsmetoder, skovbevaring eller cirkulær økonomi hjælpe virksomheder med at sikre deres råvareforsyninger og reducere miljøpåvirkningen. Samtidig vil virksomheder, der vælger ikke at handle, stå over for stigende risici – både økonomisk og omdømmemæssigt – som biodiversitetskrisen forværres.

Biodiversitet er også kommet højt på danske virksomheders dagsorden. Flere end 40 danske virksomheder er med på COP16, hvor WWF Verdensnaturfonden også afholder et officielt event sammen med Dansk Industri.

For vores egen skyld – ikke pingvinernes

Tiden er knap. Mange af de økosystemer, som verdensøkonomien afhænger af, nærmer sig "tipping points," hvor skaderne bliver uoprettelige. Amazonas-regnskoven er et tydeligt eksempel. Forskning viser, at skovens evne til at absorbere CO₂ er faldende, og uden handling kan den blive en udleder af drivhusgasser i stedet for en opsuger. 

Dette vil ikke kun påvirke klimaet, men også verdensøkonomien, herunder fødevarer, energi og forsyningskæder. Af same grund opfordrede forsker ved University of Kent og klimaaktivist, Charlie J. Gardner, på LinkedIn til, at vi holder op med at tale om biodiversitetsindsatser som noget vi gør for ”pingvinernes og planetens skyld”. Det handler om overlevelse. Han skriver: 

”Vi har i årtier forsøgt at overtale samfundet til at betale for naturbevarelse med etiske argumenter og søde dyr og samfundet har grinet os op i vores åbne ansigt. Globalt bruger vi mindre end en tredjedel af det beløb vi bruger på is på at passe på alle verdens naturlige ressourcer. Så måske skulle vi sige det som det er: hvis vi ikke passer på naturen, overlever vi ikke”. 

Vil man længere in di den tænkning, kan man dykke ned i en artikel Gardner udgav i 2021, hvor han og hans medforfatter argumenterer for et skift til ”overlevelsesøkologi”. Se mere her