Opgør med hypen: Det her er blockchain

Blockchain-begrebet har en del år på bagen (først beskrevet i 1990’erne), men måtte vente til dette årtusinde var godt og vel i gang til det blev en decideret hype.

For det må man da nok sige, at det er blevet. I GS1, hvor vi i mange år har leveret standarder til brug for sporbarhed og samarbejde om udveksling af data i forsyningskæden, er vi ret begejstrede for de perspektiver, som blockchain åbner for – men lige dele triste over den begrebsforvirring, der desværre er blevet udbredt om, hvad blockchain egentlig er og bidrager med for virksomheder. Derfor denne artikel.

Pointe 1: Blockchain er en teknologi, ikke et sporbarhedssystem

En hel del af den udbredte begejstring for blockchain er faktisk ikke andet end begejstring ift. udsigten til at kunne dele data mellem virksomheder – bl.a. til brug for sporbarhed.

Hvis du arbejder i fx fødevarebranchen lyder dette måske underligt, for datadeling er jo helt naturligt her. Men i mange industrier er datadeling et næsten ukendt begreb. Og derfor er begejstringen helt forståelig, for sporbarhed skaber værdi. Ingen tvivl om det.

Men.

Blockchain er ikke i sig selv sporbarhed. Blockchain er en teknologi, der lægger et ekstra lag oven på sporbarheden: Datasikkerhed.

I en blockchain kan ingen ”pille” ved data, når de først er i blockchainen. I hvert fald ikke uden at det kan ses af de andre deltagere i den konkrete blockchain. På den måde kan vi undgå, at forfalskede produkter kommer ind i forsyningskæden. Det er gode nyheder for alle brands – og det er især gode nyheder for patienter, der kan undgå at få forfalsket medicin.

Endnu et eksempel, hvor blockchain kan være yderst anvendelig, er i de såkaldte ”kølekæder” – altså forsyningskæder, hvor det er essentielt, at produkterne ikke overskrider en bestemt temperatur. Det kunne være fisk, der som bekendt helst ikke skal opbevares alt for lunt. Hvis man i en kølekæde automatisk indmelder temperaturmålinger via en blockchain, vil det være så godt som umuligt at forfalske disse sensordata. Derved kan det dokumenteres, at kølekæden er ubrudt, fra fiskenettet til forbrugerens indkøbsvogn – eller i det mindste hvor bruddet er opstået, så ansvaret kan placeres korrekt. 

Pointe 2: Delbarhed er ikke det samme som forståelighed

Ok. Så i en blockchain kan man dele verificerbar data med de andre deltagere. Men én ting er at dele informationer, noget andet er, om man kan forstå de informationer, man får adgang til.

Og det er her, standarder kommer ind i billedet. Når handelspartnere bruger standarder til at kommunikere, har de nemlig et fælles sprog, som alle kan forstå. Med et langt, fint og teknisk ord hedder dette ”interoperabilitet”.

Du kan forestille dig dette scenarie: Der er fire deltagere i en blockchain. Den ene lægger data ind på japansk, den anden på tysk, og de andre på russisk og dansk. Blockchainen sikrer, at deltagerne har adgang til data, og at data er uberørte – men ingen af deltagerne får nogen gavn af data, fordi de ikke kan forstå dem.

Der er derfor behov for, at deltagerne i en blockchain aftaler, hvilket dataformat, sprog e.l. informationerne skal have. Og vælger man et standardiseret format, kan deltagerne nemt hente data ud i egne systemer og analysere eller behandle dem efter behov.

Pointe 3: Hvis du vil bruge blockchain, kræver det tilpasninger af dine interne processer

Som med så mange andre implementeringer af nye og spændende tiltag, vil succesfuld datadeling via blockchain-teknologi kræve, at dine basale forretningsprocesser skal kigges efter og sandsynligvis ryddes op i. Det er dog ikke lutter surt arbejde; faktisk viser det sig generelt, at selve oprydningen og fokusset på disse processer i sig selv skaber værdi for organisationen.

Se på det, som den oprydning, der typisk forudsætter at du skal have gæster på besøg derhjemme. Selve besøget er jo reelt set målet og er forhåbentligt også vældig hyggeligt, men oprydningen alene er i grunden heller ikke helt dum (når den er overstået).

Så er blockchain-hypen en fis i en hornlygte?

Kort sagt: nej, selvfølgeligt er det ikke dét.

Blockchain er, som beskrevet ovenfor, et værktøj med helt enormt potentiale – alene inden for finanssektoren kan teknologien lede til paradigmeskift. Med sit verificerbare data kan blockchain revolutionere måden hvorpå vi skaber integritet i forsyningskæden. Dog skal man huske, at blockchainen ikke sikrer, at det er korrekte data der findes i blockchainen – kun at data er dem, der oprindeligt blev lagt derind.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at ordet ”blockchain” hurtigt kan blive til en slags trylleformular, som på magisk vis skaber komplet gennemsigtighed. Men gennemsigtigheden – altså forståelsen af data – afhænger forsat af, at alle deltagere taler samme sprog. For eksempel et global standardiseret sprog for datadeling, som anvendes på tværs af verdens industrier.

Vil du vide mere om standarder og blockchain?

Kontakt Mads på telefon 39 27 85 27 eller mki@gs1.dk

Mere fra...

24.09.2024GS1 Denmark

Sponseret

Få gratis adgang til en enkel og effektiv styring af produktdata

29.08.2024GS1 Denmark

Sponseret

Dagrofa: GS1Trade Packaging er den eneste rigtige vej at gå for os

19.08.2024GS1 Denmark

Sponseret

Producentansvaret for emballage omfatter ikke kun producenter

15.08.2024GS1 Denmark

Sponseret

Få kvalitetstjekket dine foodservice produkter med 50% rabat

04.07.2024GS1 Denmark

Sponseret

5 gode råd til at kortlægge dine emballagedata

02.07.2024GS1 Denmark

Sponseret

22 af verdens største virksomheder er enige: Farvel stregkode – og velkommen QR-kode fra GS1