PPWR er ikke et rapporteringsproblem. Det er et dataproblem.

Da Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen for nylig brugte et glas rødkål til at illustrere de nye europæiske emballageregler, ramte han en udfordring, som mange virksomheder allerede mærker konsekvenserne af.

For hvad består et glas rødkål egentlig af?

Glasset, låget, tætningen, etiketten, limen bag etiketten, trykfarverne, emballagen omkring produktet og transportemballagen udenom. Det kan virke banalt. Men netop den kompleksitet er kernen i EU's nye Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR).

Reglerne stiller krav om, at virksomheder kan dokumentere, hvad deres emballage består af, og hvordan den kan genanvendes. Ikke kun på produktniveau, men helt ned på de enkelte emballagekomponenter.

Og her støder mange virksomheder på den egentlige udfordring.

Dataene er sjældent samlet ét sted

Et enkelt varenummer kan være afhængigt af oplysninger fra en lang række leverandører, systemer og interne funktioner. Nogle data ligger i ERP-systemet. Andre i produktdata. Noget findes kun i mails, PDF'er eller regneark.

For en virksomhed med tusindvis af varenumre bliver opgaven hurtigt omfattende.

Derfor er PPWR efter min vurdering ikke først og fremmest et rapporteringsproblem. Det er et data- og driftsmodelproblem.

Udfordringen handler ikke kun om deadlines

Debatten i dansk erhvervsliv har blandt andet handlet om, at den udvidede vejledning til reglerne blev offentliggjort kort tid før ikrafttrædelsen.

Uanset hvordan man vurderer tidsplanen, peger situationen på en vigtig erkendelse: Virksomheder kan godt forberede sig juridisk. Men det er langt sværere at etablere datafelter, leverandørprocesser, systemintegrationer og kontroller, når fortolkningen af reglerne løbende præciseres.

Det er heller ikke en udfordring, Danmark står alene med. Flere europæiske brancheorganisationer har peget på de samme problemstillinger omkring implementering og fortolkning.

Det handler om mere end compliance

For at kunne efterleve PPWR skal virksomheder kunne koble emballagekomponenter til produkter, indsamle specifikationer fra leverandører, vedligeholde konsistente stamdata og dokumentere ændringer over tid.

Det er med andre ord en operationel disciplin.

Produktdata skal hænge sammen med stamdata. Leverandørinformation skal kunne indsamles og vedligeholdes systematisk. Og forretningssystemerne skal kunne omsætte informationerne til konkret rapportering på tværs af markeder og produkter.

Den digitale tråd bliver afgørende

PPWR er langt fra den eneste regulering, der stiller nye krav til dokumentation og sporbarhed.

På tværs af industrien ser vi et fælles mønster: Virksomhedernes udfordring er sjældent, at data ikke eksisterer. Problemet er, at de findes fragmenteret på tværs af systemer, leverandører og organisatoriske siloer.

Derfor bliver den digitale tråd gennem produkter, processer og data stadig vigtigere.

Spørgsmålet er ikke kun, om virksomheden har dataene. Spørgsmålet er, om man kan stole på dem, vedligeholde dem og dokumentere, hvor de kommer fra.

For netop den evne kan vise sig at blive den største konkurrencefordel, når næste bølge af regulering rammer.