Skal din gamle godselevator udskiftes?
Så er det værd at undersøge, om et hejs kan gøre mere end at løfte færdigvarerne mellem etagerne.
Med hejset integreret i rullebanesystemet transporteres pallerne automatisk frem, løftes til den ønskede etage og føres videre mod deres destination.. Foto: Q-System
Hvad skal den nye løsning gøre bedre?
Måske har den eksisterende godselevator fungeret i mange år. Men passer den stadig til de varer, mængder og arbejdsgange, I har i dag?
Hvis medarbejderne bruger tid på at køre paller frem, vente og hente dem igen på næste etage, bør den håndtering indgå i overvejelserne. Udskiftningen giver anledning til at undersøge, om nogle af opgaverne kan automatiseres.
Start derfor med at beskrive, hvordan færdigvarerne kommer frem til elevatoren, og hvor de skal hen efter løftet. Det giver et grundlag for at vælge den nye løsning.
Fra manuel aflevering til automatisk transport
Q Systems hejs kan integreres med rullebaner. Pallerne transporteres frem til hejset, løftes til det ønskede niveau og føres videre mod deres destination.
Hvis færdigvarerne eksempelvis skal fra produktionen til et lager på en anden etage, kan forbindelsen indgå i et samlet transportanlæg. Det reducerer behovet for, at medarbejderne afleverer og afhenter hver palle ved løftepunktet.
Når I skal erstatte den gamle installation, er det derfor relevant at undersøge, hvor langt automatiseringen skal række.
Hejset løfter pallen mellem niveauerne, mens rullebanerne sørger for transporten til og fra løftepunktet. Dermed foregår håndteringen automatisk uden manuel aflevering og afhentning ved hejset.. Foto: Q-System A/S
Tilpas det nye hejs til dagens behov
En ny pallelift skal dimensioneres efter den aktuelle last, løftehøjde og kapacitet. Er pallerne blevet tungere? Skal flere niveauer betjenes? Eller skal flere færdigvarer transporteres i de travleste perioder?
Q Systems løsning kan tilpasses med flere stoppositioner og manuel eller automatisk drift. Afhængigt af transportopgaven kan løfteplatformen udføres med rullebaner, kædebaner eller båndtransportører.
Det giver mulighed for at vælge en opbygning, der passer til både lasten og håndteringen omkring den.
Inspiration til den nye transportløsning
De følgende cases viser forskellige måder at bruge hejs i et samlet transportanlæg. De kan give inspiration til, hvad I vil have ud af en ny løsning.
Hos Beslag & Metall forbinder lifte transportbaner ved gulvet og i loftshøjde, så porte og transportveje holdes fri.
Hos Hegron Cosmetics løfter og sænker hejs paller ved en 63 meter lang transportbro mellem produktion og lager.
Hos Vedum Kök & Bad indgår hejs i en automatisk forbindelse over jernbanen til virksomhedens nye lager.
