Körber Supply Chain DK A/S

Slået op d. 26.09.2025

Teknisk service support

Brænder du for at skabe struktur, koordinere opgaver og sikre høj kvalitet i teknisk service? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en Teknisk Service Support, der bliver en central nøgleperson i at planlægge serviceaktiviteter, håndtere tekniske udfordringer og sikre, at vores kunder altid oplever professionel support.

Stilling
Teknisk service support
Ansættelsesforhold
Fuldtid
Område
Nordjylland
Arbejdssted
Lansen 19, 9230 Svenstrup
Telefonnummer
+45 4172 6193
Ansøgningsfrist
Snarest muligt
Tiltrædelsesdato
Snarest muligt

Om rollen:
Som Teknisk Service Support vil du få en bred rolle, hvor du kombinerer planlægning, teknisk forståelse og kundekontakt. Din opgave bliver at sikre en effektiv koordinering og opfølgning, så både kunder, teknikere og interne afdelinger oplever et smidigt samarbejde.

Du vil blandt andet arbejde med:
 

  • Planlægning og koordinering af serviceopgaver for teknikere og eksterne partnere
  • Modtagelse, analyse og håndtering af tekniske udfordringer i tæt dialog med teknikere og kunder
  • Administration og opfølgning af servicekontrakter samt sikring af overholdelse af aftaler
  • Daglig kontakt og samarbejde med kunder, leverandører og interne afdelinger
  • Dokumentation, opdatering af systemer og udarbejdelse af rapporter
  • Identifikation og implementering af forbedringer i serviceprocesser og teknisk support

Din baggrund:

Vi forestiller os, at du har erfaring med servicekoordinering eller teknisk support og samtidig en god teknisk forståelse, så du kan sætte dig ind i og håndtere fejl og udfordringer på en effektiv måde. Du er vant til at kommunikere klart og professionelt – både med kunder, kolleger og samarbejdspartnere – og du har et naturligt serviceorienteret mindset.
Du har et højt niveau af mekanisk viden og knowhow samt stor interesse og flair for el-tekniske problemstillinger og fejlfinding. Du kan muligvis have en Bachelor i Technology Management and Marine Engineering eller lignede, hvilket giver dig en solid teknisk ballast.

Har du kendskab til kontraktstyring og administration, er det en fordel, men ikke et krav. Det samme gælder erfaring med IT-systemer, gerne ERP- eller service management-løsninger, som vil gøre det lettere for dig at navigere i de daglige opgaver.


Personlige egenskaber:

Som person er du proaktiv og løsningsorienteret, og du tager ansvar for at sikre kvalitet i dine opgaver. Du formår at bevare roen og overblikket i en travl hverdag, hvor du jonglerer mellem forskellige opgaver og kontaktflader.

Vi lægger vægt på, at du er samarbejdsvillig og bidrager positivt til fællesskabet, samtidig med at du arbejder struktureret og detaljeorienteret. Med din serviceindstilling og dit fokus på kunden møder du udfordringer med et smil og ser muligheder frem for problemer.

Hvad du kan forvente af os

Hvorfor skal du blive en del af Körber Supply Chain DK? 
Vi tilbyder en række attraktive medarbejdervilkår:


Tryghed & Sundhed: I tillæg til en konkurrencedygtig lønpakke, bliver du tilmeldt vores obligatoriske pensionsordning, der også inkluderer både Sundhedsforsikring og Tandforsikring samt mulighed for fysioterapi. Du bliver desuden en del af vores frokostordning, hvor vores kantine hver dag sørger for sund og spændende mad.


Udvikling: Vi tilbyder kontinuerligt uddannelse og kurser, og vi ved at vores succes bygger på tilfredse og kompetente medarbejdere. Derfor har vi fokus på både personlig og faglig udvikling.


Sociale arrangementer: Vi har en stærk virksomhedskultur, som vi investerer meget i at fastholde og udvikle. Det indebærer en lang række arrangementer, samt en aktiv Personaleforening, der arrangerer forskellige events som f.eks. fredagsbar, Julefrokost, en årlig skitur, kulturarrangementer og meget mere!

Lad os høre fra dig 
Har du lyst til at skabe dig en fremtid hos Körber Supply Chain DK, så send os din ansøgning vedlagt CV allerede nu. Vi har ikke ansøgningsfrist på denne stilling, men tager løbende kandidater ind i rekrutteringsprocessen og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, On-site Support, Jeppe Haugaard Nielsen, tlf. M +45 4172 6193

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.