1 ud af 2 e-handelskøb er med gratis fragt

E-handel fylder mere og mere i de danske forbrugeres hverdag. Det gør den formentlig, fordi e-handel tilbyder danskerne fordele som et langt større vareudvalg, gennemsigtige priser og en mere bekvem hverdag. Udviklingen går stærkt, og forbrugernes øgede anvendelse af e-handel har også sat sit aftryk på de traditionelle forsyningskæder. Tidligere var det udelukkende detailhandlerne, der kunne sælge til forbrugerne, men i takt med at infrastrukturen for e-handlen er blevet udviklet, og online shopping er blevet en integreret del af danskernes liv, så er virksomheder begyndt at springe led over i forsyningskæden og sælger nu i højere grad direkte til forbrugerne.

For at blive klogere på danskernes e-handelsvaner har Dansk Industri og Epinion udviklet analysen ”Danskernes ehandel”. Her stiller de blandt andet skarpt på: Hvem der handler mest online, hvad køber de, hvor køber de, hvor meget køber de og hvad er de vigtigste faktorer for at vælge en webshop. Det er analysens ambition, at ”Danskernes e-handel” skal hjælpe danske virksomheder med at være på forkant med udviklingen, forstå kunderne og levere indsigt, der kan indgå i
virksomhedernes strategiske overvejelser om fremtiden, hvor e-handel kommer til at fylde endnu mere.

På trods af den rekordhøje inflation viser analysen, at danskernes e-handelsfrekvensen og -forbrug for Q2 2022 ligget stabilt i forhold til forrige periode. E-handelsfrekvensen for Q2 2022 er på 3,6 gange per måned, mens danskernes samlede e-handelsforbrug ligger på et gennemsnit på 1558 kroner mod 1594 kroner i Q1 2022.

51 procent køber med fri fragt
I Q2 har vi dog set en ændring i, hvorvidt danskere, der køber fysiske produkter, betalte for fragten eller ej, ved deres seneste online køb. I 2. kvartal 2022 har 49 procent af de e-handlende danskere angivet, at de ikke har betalt for levering for deres seneste online køb. Det er en stigning på 5 procentpoint fra 1. kvartal 2022, hvor andelen var på 44 procent.

Ses der på de demografiske variabler, viser dataene, at der er køn- og aldersmæssige forskelle på, om man har betalt for levering ved det seneste online køb. Således har 54 procent af mændene betalt for levering, mens ”kun” 46 procent af kvinderne har gjort det. Aldersmæssig har blot 43 procent af de unge ml. 18-25 år betalt for levering af deres seneste online køb, mens 56 procent af de e-handlende danskere på 66 år eller mere har betalt for det. Der er ingen signifikante forskelle på geografi.

Pakkeshops er den foretrukne leveringsform
Uagtet om den e-handlende dansker har betalt for levering eller ej, er ”Levering til en pakkeshop” danskernes favorit. 50 procent af alle online køb af fysiske varer/produkter blev således leveret til en pakkeshop i Q2 2022. ”Levering på privatadressen” er danskernes andetvalg på 35 procent, mens ”Klik og hent i webshoppens butik/lager” er deres tredjevalg på 8 procent.

Der er én leveringsform, som adskiller sig, afhængig af, hvorvidt der er blevet betalt for leveringen eller ej. Har man ikke betalt for leveringen udgør ”Klik og hent i webshoppens butik/lager” hvert 8. køb (12 procent), mens det blot sker ved hvert 17. køb (6 procent), når der betales for leveringen. 

Logistik er blevet forretningskritisk
”Med indsigt i danskernes e-handelsadfærd bliver købmandskabet virkelig sat på en prøve. Hvis hvert andet online køb er med fri fragt, skal udgiften således udlignes andetsteds i virksomheden for, at økonomien løber rundt. Disciplinen er udfordrende, også for Amazon, hvor logistik udgifterne i mange år har været den økonomiske post, der har trukket deres resultater i den negative retning”, konkluderer DI Handel og supplerer:

”Logistik og supply chain er derfor i højere grad blevet forretningskritisk og noget ledelsen retter fokus mod. En velfungerende logistik er et krav for at kunne drive en fornuftig forretning, alligevel fejler mange”.

Læs også: Bæredygtig hjemmelevering kræver innovationer

Bæredygtighed, omdømme og sikkerhed
Analysen konkluderer også, at bæredygtighed, et godt ry og sikker betaling er de parametre, kunderne lægger mest vægt på, når de vælger udbyder og handler. Det er bemærkelsesværdigt, at ’bæredygtighed’ nu er det vigtigste serviceparameter blandt tre alderssegmenter, som analysen operer med: De Unge Forbrugere, Det Grå Guld og Pensionisterne.