AGR Nordic A/S indgår aftale med Dansk Cater A/S omkring AGR Inventory optimiser.
Dansk Cater A/S vælger AGR IO til indkøb og forecasting.
Dansk Cater A/S er holdingselskab for en række selvstændige selskaber, så som AB Catering, BC Catering, Cater Food, Cater Grønt og Inco cash & carry, som sælger og distribuerer fødevarer og nonfood-artikler til landets professionelle køkkener. Dansk Caters afdelinger henvender sig til alle former for køkkener fra den mindste pølsevogn til nogle af landets største kantiner, hoteller og restauranter.
Dansk Caters forretning er kendetegnet ved mange kunder, mange leverandører og mange varenumre, der kræver tæt styring af lagerbeholdninger, holdbarhedsdatoer og tilgængelighed.
AGR skal levere en løsning til forecast, indkøb og S&OP. Vores automatiske forecast og safetystock beregninger skal sikre den i forvejen høje servicegrad, samt optimere lagerbeholdninger. AGR IO kommer til at køre som et selvstændigt add-on på eksisterende ERP løsning.
AGR Nordics webbaserede Inventory Optimiser og dets unikke S&OP tool anvendes af store og mellemstore virksomheder til forbedring af servicegraden og samtidig reduktion af lagerbindingen. Sammen med det specialudviklede Manage-by-Exception rapportmodul holder systemet øje med afvigelser, der kræver fokus, samt giver et godt overblik over performance i hele kæden til såvel brugerne samt til ledelsen.
For mere information se www.agrnordic.com eller kontakt os på 7022 7100