Arbejdskraft og grøn agenda presser hospitalslogistikken

Forsyningskæder bliver næsen altid kaldt ”komplekse”. Men når vi taler forsyningskæder på hospitaler, mener Peter Lamp Sørensen, at kompleksitetsskruen bliver strammet et par ekstra omgange, så der her er tale om ”virkelig komplekse forsyningskæder”. Han er Managing Consultant med ansvar for Healthcare projekter hos konsulenthuset Langebæk A/S og har en baggrund indenfor indkøb og logistik i Region Midt, Aarhus Universitetshospital samt Nyt Odense Universitetshospital.

Flow af varer og patienter på hospitaler består af mange følsomme kæder, der går på kryds og tværs af hinanden. Varer er for eksempel mad, sengelinned, patientbeklædning, personaleuniformer, affald, medicin og blodprøver. Og patienter har i sagens natur brug for, at logistikken fungerer, så de kan modtage den rette behandling på det rette tidspunkt.

Følsomme vareflows
”Varer som understøtter hospitalernes produktion skal frem og tilbage mellem mange forskellige fagspecialer og enheder, hvor lagre til varer næsten altid er små og utilstrækkelige. Vareforsyningen til et hospital har skala og karakter af vareforsyningen til en mindre provinsby, hvor der skal ske daglige forsyninger af alt fra almindelige forbrugsvarer til ferske fødevarer, men også specialvarer til laboratorier, operationsafdelinger og hjerteafdelinger. Det er en stor opgave”.

Læs også: 4 udfordringer og 5 løftestænger for hospitalslogistik

Peter Lamp har arbejdet med logistik på hospitaler i mange år, og han fremhæver, at der er sket store forbedringer på området de sidste 10-15 år.

”Men der er hele tiden en kraftig skelen til økonomi, som for eksempel gør, at de nye supersygehuse kun bliver delvist logistikoptimerede. Når budgettet strammer, er det nemmere at reducere lagerpladsen tæt på forbrugsstedet (klinikken) end, det er at spare på størrelsen af operationsstuen eller sengestuerne. Det er helt forståeligt, men der er bare det, at alt går i stå på et hospital, hvis logistikken ikke virker. Man kan ikke operere uden rent udstyr, og man kan ikke medicinere uden medicin”, fortæller Peter Lamp Sørensen.

Økonomi, arbejdskraft og bæredygtighed
Det har alle dage været økonomien, der i høj grad styrede logistikken på hospitalerne. De økonomiske parametre er dog i dag ifølge Peter Lamp Sørensen blevet suppleret af to nye parametre, nemlig mangel på kvalificeret arbejdskraft og den grønne omstilling.

”Hospitalerne lider under mangel på klinisk personale. Det kan derfor give god mening at granske processerne og forsøge at flytte logistikrelaterede opgaver til logistikmedarbejdere frem for at lade det kliniske personale udfører den type opgaver. En tættere sammenhæng mellem klinikkens processer og hospitalets logistik er omfattet af begrebet ’klinisk integreret logistik’, og det kan frigøre meget tid det kliniske personale. Tid som kan anvendes til patientnære opgaver. Det handler meget om at planlægge, hvornår hvilke operationer eller behandlinger skal foregå og hvilket udstyr, de kliniske aktiviteter kræver. Den plan skal være synlig for logistikmedarbejderne, der så sørger for, at alt står klar til det kliniske personale”, fortæller han.

Bæredygtighedsudfordringen er på kort tid blevet meget tydelig for hospitalerne, og eftersom logistik og indkøb fylder rigtig meget i hospitalernes og regionernes klimaregnskaber, er det et oplagt sted at sætte ind.
”Indkøb af varer er en tung post i bæredygtighedsarbejdet. Analyser af hvor indkøbet sker, hvilke varer der købes ind hvor ofte etcetera er vigtige. Vi anbefaler en fremgangsmåde, der hedder kortlæg fakta og analyser, hvor det giver mest effekt at sætte ind. Sourcing tættere på – og fra områder der ikke er ramt af konflikter - vil ofte også forbedre forsyningssikkerheden, fordi robustheden er højere med færre risici”, fortæller Peter Lamp Sørensen.

Han fremhæver også en nyttig prioriteringsramme, der hedder:

• Det du ikke køber og forbruger giver den højeste bæredygtighedseffekt.
• Det du genanvender eller genbruger giver den næsthøjest effekt.
• Kan du minimere emballageforbruget, er det meget klimagevinst at hente.

Seks gode dyder
Peter Lamp Sørensen peger på seks anbefalinger eller dyder, han mener, kan være nyttige for arbejdet med at forbedre logistikken på danske hospitaler:

1. Anlæg en business case tankegang, hvor man ikke kun tager udgangspunkt i eksisterende årsbudgetter, men arbejder proaktivt med investeringer, der henover flere år kan skabe forbedringer.

2. Inddrag andre parametre end omkostningsbesparelser. Det kan være parametre som bæredygtighed, forsyningssikkerhed, effektivitet, arbejdsmiljø, hygiejne, kvalitet og patientsikkerhed.

3. Undersøg behov, tiltag og løsninger grundigt med data- og procesanalyser. Det vil tilføre flere fakta til beslutningsgrundlag, og det er der brug for.

4. Anvend en større grad af automatisering og digitalisering i nye løsninger, som i høj grad kan bidrage til at frigive tid.

5. Hospitaler kan med fordel etablere økonomiske udviklingspuljer, der er målrettet supply chain innovation. Hospitalerne er generelt gode til den daglige drift, men mangler fokus på den langsigtede udvikling.

6. Udnævn eventuelt en ’supply chain direktør’ som en del af topledelsen. Logistik er hospitalers livsnerve, men der mangler forankring af logistikken i topledelsen.