Automatisér ikke for enhver pris

Mere automatisering kan løfte danske virksomheders konkurrenceevne med 15 procent, lød vurderingen i en artikel fra Mandag Morgen for nylig. Svenske og tyske virksomheder benytter sig i langt højere grad af robotter end danske, og det koster dyrt på konkurrenceevnen. De 15 procents løft fremgår af AIM-projektet, hvor en række forskere, Teknologisk Institut og virksomheden Eltronic samarbejder om at udvikle et benchmark-værktøj, der skal gøre det lettere at sammenligne automatisering af produktionsprocesser.

Men et sådant løft i konkurrenceevnen afhænger i høj grad af, hvilken produktionsopgave, man står med, mener adjungeret DTU-professor og partner i Valcon Knud Sant. Han er formand for den dommerkomité, der hvert uddeler Automatiseringsprisen og har fulgt dansk erhvervsliv på tætteste hold i over 30 år.

Knud Sant erklærer sig enig i, at produktiviteten for de produktionsopgaver, der kan løses i Danmark, direkte målt kan forbedres med øget automatisering, men samtidig kommer der flere risikofaktorer til, som det er nødvendigt at være opmærksom på.  

”15 procents produktivitetsforøgelse lyder ikke helt skævt. Men ved automatisering vil en virksomhed typisk reducere nogle direkte lønomkostninger for til gengæld at øge kapitalomkostningerne med ned- og afskrivning samt forrentning. Det betyder, at nulpunktsomsætningen vokser, og det indebærer en risiko, der bliver større, jo mere uforudsigelig afsætning og dermed belægningen bliver. Når virksomheden kan belægge et højautomatiseret produktionsapparat godt, på tre skift syv dage om ugen, så er det rigtig godt. Det er derimod rigtig skidt, hvis der effektivt køres fem timer på ét skift fem dage om ugen”, siger Knud Sant, der mener, at begrebet konkurrenceevne er for bredt favnende, da der er masser af hjemlige produktionsopgaver, der uanset om de blev fuldautomatiserede, ikke ville have en chance i den globale konkurrence.

Han er sådan set enig i, at en stigning i produktiviteten medfører en forbedret konkurrenceevne, men det er ikke ensbetydende med, at virksomheden efterfølgende bliver tilstrækkelig konkurrencedygtig på det globale marked.

Stor forskel i kreativitet
I forbindelse med uddelingen af automatiseringsprisen har Knud Sant haft lejlighed til at se på flere robotiseringsprojekter, og han oplever stor forskel i den kreative anvendelse.  

”Automatisering fjerner den manuelle fejlkilde, hvilket vil sige, at man kan opnå en kvalitetsmæssig ensartethed, som i bestemte produktioner kan være helt nødvendig. Ved en fuldautomatisering er der en kapacitet og fleksibilitet til rådighed, som betyder, at der også kan produceres i flere skift med meget kort varsel, hvor det ellers vil tage måske tre måneder at omstille sig”, siger han.

Nok så interessant bliver automatisering, når det bibringer en merværdi til produktet, som man ikke har i den manuelle produktion. Knud Sant peger på kartoffelsortering som et eksempel:

”Kartofler, der ikke skal skrælles, er da en værditilvækst, der batter. At de er kommet på markedet skyldes, at de kan automatsorteres med visuel mønstergenkendelse. Det samme gælder inden for andre fødevarer, for eksempel fisk, hvor der er skabt mulighed for at sortere og bibringe en højere, ensartet kvalitet, der ikke er set tidligere. Så automatisering handler ikke bare om rationalisering, men i høj grad også om at skabe merværdi. Rationalisering kan være udmærket, men er dobbeltsidet på grund af kapitalomkostningerne”.

Højt ambitionsniveau
Hvilke typer af virksomheder vil have mest gavn af at fokusere på automatisering?
”Jeg tror, at det er fejlagtigt at generalisere på brancheniveau; man er i stedet nødt til at se på den enkelte produktion og være kreativ i sin anvendelse af automatisering. Banale automatiseringer, såsom i- og bortlægning, indpakning og så videre, bidrager til to ting: Det fjerner et uheldigt arbejdsmiljø, et ensidigt gentaget arbejde (EGA), og så fjerner det noget direkte løn. Sådanne rationaliseringer er en ting, men jeg synes, at man skal have et højere ambitionsniveau, og det kan jeg se, at flere har. Det er interessant, at den teknologiske udvikling betyder, at vi får mere intelligent automatisering. Et godt eksempel på det er Cabinplant , der har udviklet en robotteknologi, som virkelig er eksportérbar”.

Hvilke typer processer, mener du, er de mest oplagte at automatisere i fremtiden?
”Der er mest økonomi i automatisering i de tilfælde, hvor du har tilstrækkelig volumen og levetid flere år frem på produktet med et ensartet aftræk. Det er idealet, som vi desværre får mindre og mindre af, men i den udstrækning, at det er opfyldt, bør man automatisere. Men det er samtidig en type af produktionsopgaver, som det er oplagt at lægge ud til lavtlønsområder”.

Investeringen er en barriere
Hvad er der primære barrierer for flere robotter i dansk erhvervsliv?
”Investeringen og nulpunktsomsætningen. Kort sagt manglen på økonomisk fleksibilitet. De automatiserede produktionsopgaver, der ligger bedst til i et højomkostningsland som Danmark, er opgaver med kundekrav om nærhed, altså hvor leveringstiden skal være kort, og hvor det bliver et konkurrenceparameter i forhold til at få produktet sendt fra et lavtlønsområde som Kina”, siger Knud Sant og peger desuden på individualiserede produkter, der kan være et andet argument for at beholde automatiseret produktion i Danmark, da et kundetilpasset produkt er svært at håndtere på lang afstand.

Endelig mener han, at prototypeværksteder lagt i forbindelse med innovationscentre, der udvikler nye produktionsteknologiske processer og materialer, også med fordel kan blive her i landet. Men er produkterne kørt ind og skaleret op, bliver produktionen formentlig lagt ud:

”Når man foretager en businesscase, vil det ofte kunne konstateres, at selv når vi i en typisk dansk produktionsvirksomhed har fuldautomatiseret produktionen, og den kører ubemandet, så vil alene vores indirekte produktionsomkostninger til vedligehold, energi, miljøafgifter og de faste omkostninger være højere end de direkte og indirekte omkostninger i lavtlønsområder. En automatisering kan hjælpe med at fastholde nogen produktion, men i mange tilfælde vil det være utilstrækkeligt, så vi må se i øjnene, at meget af den produktion, der er outsourcet, aldrig kommer tilbage igen”, siger Knud Sant.

Står og falder med levetiden
Når der ses på et dedikeret, højautomatiseret produktionsanlæg, der er bygget til et aktuelt produkt, så står og falder værdien af investeringen med produktets levetid, mener Knud Sant.

”Da det ikke ligefrem er en megatrend, at produkters levetid bliver længere, og at volumen i produktets levetid forøges, bliver den økonomiske risikofaktor ofte for høj. Noget kan naturligvis afbødes ved, som mange allerede gør, en omstillelig automatisering, da robotter jo kan omstilles ganske fleksibelt. Jeg tror netop, at danske virksomheder skal kigge nærmere på fleksibel automatisering, der er dedikeret til småvoluminøse produktionsopgaver med kort omstillingstid. Teknologien arbejder også i den retning”, siger Knud Sant, der mener, at det ville kunne flytte konkurrence-skillefladen mellem et højomkostningsland som vores og et lavtlønsområde.

Knud Sant slår desuden på tromme for at nuancere debatten, når der tales om dette emne.

”Vi taler om forskellige typer af produktionsopgaver, hvor vi har mulighed for at konkurrere, men det er altså ligegyldigt, hvor meget vi automatiserer produktionen af en standardvare, da den under alle omstændigheder skal lægges i et lavtlønsområde. For at opsummere har danske virksomheder den bedste chance, når det gælder produktionsopgaver med krav om nærhed til markedet, enten på grund af leveringstid eller fordi produktet er individualiseret, så en konfiguration er påkrævet. Hvis vi skal være produktive inden for den slags opgaver, må vi tænke mere i fleksibel automatisering. Og kan vi dertil skabe merværdi for kunden, begynder det for alvor at ligne noget”, fastslår han.

Rollemodellerne
Knud Sant er stødt på flere virksomheder, der har udvist idérigdom og haft succes med automatisering. Han fremhæver blandt andet Blücher, der producerer rustfri stålriste, som et godt eksempel. Virksomheden, der producerer til ordre, konfigurerer ifølge Knud Sant sine produkter loyalt og har skabt en solid sammenhæng mellem sin coil-produktion og den efterfølgende bearbejdning.”

Et andet kreativt eksempel er en af de tidligere års vindere af automatiseringsprisen, Frovin Vinduer og Døre, der var i stand til at kitte vinduer med en robot. Det var godt set af den lille kalundborgvirksomhed – med robotten kunne de levere fleksibilitet og ensartethed, producere i døgndrift, og dermed håndtere den varierende efterspørgsel på en god måde”.

Forventer du, at faldende priser og mere fleksible robotter vil skabe et spring i udbredelsen de kommende år?
”Det vil understøtte udbredelsen, men jeg tror ikke på en springvis udvikling. Så meget flytter teknologien sig ikke. Men en gradvis udbredelse, ja. Der er og vil fremadrettet være et godt marked for kreative automatiseringsløsninger, og den teknologi hører bestemt ind under den vidensbaserede økonomi, som vi skal leve af i fremtiden. Lad os få mere eksport af det”, siger Knud Sant.

FAKTA
Tre gode råd om automatisering

• Få udfærdiget en businesscase, der viser, om det er muligt at konkurrere på det globale marked Konkurrencedygtigheden kan opnås på forskellige måder – ikke kun ved rationalisering, men også gennem den værditilvækst, der tilføres produktet.
• Automatisering er en læring for organisationen. Selv om nutidsværdien af investeringen kan være usikker og ikke voldsomt høj, bør man afgrænse sig og komme i gang. 
• Vær særdeles spids på, hvilke produktionsopgaver, der skal automatiseres. Og hvor det er, at der skal outsources i stedet for, set ud fra en strategisk synsvinkel. 

Kilde: Knud Sant