Automatisering har større potentiale
KLUMME: Mange danske produktionsvirksomheder udnytter ikke fordelene ved at automatisere, fordi de ikke er klædt godt nok på til at gennemføre et succesrigt automationsprojekt. Det handler om at fastlægge en produktionsstrategi og efterfølgende den nødvendige IT- og automationsstrategi. Men der hersker både kulturelle og teknologiske udfordringer ved at gennemføre IT- og automationsprojekter.
KLUMMESKRIBENT: Carsten Nøkleby, Direktør SESAM-World
Mange danske produktionsvirksomheder udnytter ikke mulighederne ved at automatisere og dermed få en bedre og mere effektiv produktion. Ved at anvende den teknologividen, der er til rådighed hos proces- og automationsleverandørerne og forene den viden med virksomhedens viden om produktion, kan der skabes mulighed for en differentiering af produktion og produkt. En mulighed, der vil styrke alle involverede parter og dermed på den lange horisont give en mere konkurrencedygtig situation og i visse tilfælde måske betyde, at det er mere fordelagtigt at producere i Danmark frem for at outsource.
Virksomheder mangler værktøjer
I en analyse, som SESAM har gennemført i juni 2008 blandt mere end 125 mellemstore og store producerende virksomheder, fremgår det, at flere virksomheder ser Danmark som konkurrencedygtig i forhold til andre lande med et lavere lønniveau. For at bevare konkurrencedygtigheden kræver det større investeringer i automatisering, og her kan der være visse problemer. Et af problemerne er, at de producerende virksomheder oftest ikke er klædt på til at gennemføre automationsprojekter, da hovedparten mangler værktøjer til at støtte dem i processen med at gennemføre projekterne med succes: at få leveret løsningen til aftalt tid, pris og kvalitet. Denne usikkerhed og mangel på værktøjer kan afholde flere virksomheder fra at investere i nye teknologier, der ellers ville støtte op omkring virksomhedens vision. Nogle af de værktøjer, der mangler, er projektstyringsværktøjer, som kan hjælpe den producerende virksomhed med at komme fra behov, til at formulere kravene til en løsning, forstå leverandørernes løsningsbeskrivelser og fastsætte rammerne for test og indkøring. I den førnævnte analyse blandt producerende virksomheder fremgår det, at hovedparten af virksomhederne ikke har en projektmodel med tilhørende værktøjer i form af tjeklister, skabeloner, m.m. De anvender en mere ad hoc baseret styring, der kan resultere i manglende styring af især komplekse projekter. Det fremgår også af analysen, at mere end 1/3 af gennemførte projekter er forsinkede, og 2/3 af projekterne har desuden øgede omkostninger.
På baggrund af de resultater der fremgår af analysen, ligger der et stort potentiale for de producerende virksomheder i at få en bedre styring af automationsprojekter. Denne styring kan opnås ved at købe rådgivning, men det er ikke tilstrækkeligt, idet virksomhederne selv skal involveres og kunne være sparring til leverandører og rådgivere. Kun ved at give sparring til de involverede projektpartnere kan der opnås et optimalt resultat, idet virksomheden kender behovet, men ikke de teknologiske muligheder.
Større integration af IT-systemer
Det globale marked kræver også, at de producerende virksomheder i stigende grad skal have fastlagt en produktionsstrategi og en tilhørende IT- og automationsstrategi. Der tegner sig et billede af, at flere og flere virksomheder ønsker mere præcise data som beslutningsgrundlag, hvilket vil kræve en større integration af de administrative IT-systemer med de produktionsrettede IT-systemer. Ved integration af disse IT-systemer skabes et online link mellem det transaktionsstyrede IT-system i administrationen og realtids IT-systemet i produktionen. Det kan blive muligt at få ét samlet IT-system, der bedre kan vise det reelle billede af logistikken, produktionen, salget m.m. og fremhæve nogle af styrkerne og svaghederne i organisationen.
Det er min overbevisning, at flere af de store danske virksomheder vil fokusere på netop denne integration af IT-systemer, og når disse integrationsopgaver er løst, vil der komme en øget fokusering på automatisering af produktionen eller outsourcing til andre lande. Årsagen er, at ledelsen dermed får et system, der kan bibringe valide online data fra de enkelte driftssteder til vurdering af effektiviteten og produktiviteten. Det forventes, at der i år 2008-2012 vil komme en øget investering i integration af systemer og optimering af produktionen for at modstå og klare kravene fra markedet til fleksibilitet, kapacitet, ressourcebesparelse m.m.
Nye udfordringer når IT-verdner mødes
Integrationsopgaven er teknologisk og organisatorisk ikke nem, idet IT og automation vokser mere og mere sammen i de nye integrerede løsninger. Det, at to IT verdener skal mødes, giver nye udfordringer. Udfordringer, som flere danske virksomheder er begyndt at opleve. Udfordringerne ligger i, at to kulturer i IT-verdnen mødes og skal finde en fælles teknologisk løsning. I flere virksomheder har de to IT-kulturer set hinanden som en form for konkurrenter med hver deres syn på IT. Nogle af udfordringerne er for eksempel, at det ikke umiddelbart er muligt at anvende normale IT opdateringsmekanismer i produktionsmiljøet. Årsagen er ofte, at udstyret i produktionen er sammensat af hardware og software, der kører under helt specielle forhold på grund af for eksempel tidskrav til reguleringssløjfer i udstyret. Der stilles forskellige krav til oppetider, sikkerhed, backup m.m.
Opstår ny type leverandører
De nye krav til systemerne giver også udfordringer i forhold til valg af leverandører, idet få af de leverandører, der har fokus på de administrative systemer, kan varetage automationsleverandørernes opgaver i relation til IT-systemer. Det modsatte er også gældende, at automationsleverandørerne ikke kan varetage den primære IT-leverandørs rolle. Nye firmakonstellationer vil se dagens lys de næste år. Der vil opstå virksomheder, der kan spænde over en større del af IT-systemerne og varetage den IT-mæssige del så vel som den mere ingeniørmæssige del.
Produktionsudstyr skal kunne flyttes
Integrationen af udstyr opstår ikke kun horisontalt, men også vertikalt mellem forskellige maskiner. Det er den stigende globalisering, der stiller nye krav til virksomhedernes produktionsudstyr, nemlig at det skal kunne flyttes rundt mellem de forskellige produktionssites hvilket stiller krav om ensartede interfaces worldwide. De producerende virksomheder skal i større grad stille krav om, at udstyret overholder internationale standarder i relation til udveksling af produktionsdata, så som ordrenedbrydning, ordrehåndtering, tilbagemelding på produktionsordrer m.m. Udover at det stiller nye krav til de producerende virksomheder, stiller det også store krav til leverandørerne af produktionsudstyr, og her kan det være en udfordring for en maskinvirksomhed at tage vare på de nye krav til datahåndtering. Derfor vil vi se, at udvalgte leverandører, systemintegratorer og rådgivere vil blive involveret i specifikationen og implementering af de nye interfaces. De nye interfaces kræver, at der investeres i systembeskrivelser og interface specifikationer på et niveau, vi ikke har været vant til. Derfor må de involverede parter: producerende virksomheder, leverandører, maskinbyggere, systemintegratorer og rådgivere investere mere i de første installationer end først planlagt, men det vil på sigt give en simplere implementering. Derudover giver det en ekstra gevinst i form af, at flere medarbejdere kender interfacet og de tilhørende værktøjer, og dermed bliver det nemmere at vedligeholde systemerne. Desuden vil interfacene være beskrevet på en standardiseret måde, så elementer kan genbruges i de fremtidige implementeringer.
Arbejder på standardiseringer
Der pågår arbejde i forskellige arbejdsgrupper med at standardisere interfaces til udvalgt udstyr, f.eks. varetages pakkeriudstyr af Make2Pack og OMAC, og procesindustrien varetages af ISA-88.05. ISA-95 arbejder på standardisering af interfacet mellem det administrative system og produktionen. Der har tidligere været gennemført lignende standardiseringstiltag inden for datakommunikation tilbage i 90erne, men det blev ikke en succes. Det, der vil vise om de nye standardiseringstiltag bliver succesfulde, er, om de bliver anvendt i produkter fra leverandørerne. Altså anvendt i produkter, der er leverandørernes mainstream produkter. Er det ikke tilfældet, bliver de angivne produkter blot niche produkter uden væsentlig betydning for integrationen. Det bliver essentielt, at kunderne stiller krav om, at standarderne anvendes i de fremtidige løsninger for at sikre leverandørernes commitment og muligheden for succesfulde IT integrationsprojekter. Vi er kun i starten af denne integrationsperiode i relation til sammenkobling af de administrative IT-systemer med IT-systemerne i produktionen.
