Danmark er bagud med at implementere Generativ AI

"Resten af Europa er lige nu langt foran Danmark, og vi får også baghjul af vores nordiske naboer. Det kan blive rigtigt dyrt for os, men det er ikke for sent at vende udviklingen. For at forløse de enorme muligheder, som GenAI åbner for, er øget træning en afgørende forudsætning. Det vil udløse betydelige samfundsgevinster”, siger Thomas Føge, Managing Director & Partner, der leder arbejdet med AI på BCG’s danske kontor. 

BCGs analyse ‘GenAI Complacency - The Costly Inaction in the Nordics’ viser, at kun 16 procent af danske funktionærer bruger GenAI ugentligt. Det placerer Danmark på en sidsteplads i Norden og langt under det europæiske gennemsnit på 54 procent. Samtidig rapporterer danske GenAI-brugere kun en gennemsnitlig tidsbesparelse på 2,2 timer ugentligt mod 5,3 timer i Europa. 

Disse resultater peger på, at Danmark står med en betydelig udfordring, som vi skal have vendt. BCGs analyse estimerer, at hvis danske virksomheder kan realisere en gennemsnitlig tidsbesparelse på 5+ timer per uge for deres funktionærer – på linje med europæiske kolleger – vil det resultere i produktivitetsforbedringer svarende til en BNP-vækst på 75 milliarder kroner årligt. 

Ud over de direkte produktivitetsgevinster kan en øget brug af GenAI også fremme innovationen, forbedre medarbejdertilfredsheden og styrke Danmarks konkurrenceevne globalt. 

Den danske bundplacering skyldes blandt andet, at vi i Danmark har undervurderet behovet for AI-træningen af funktionærer. BCGs analyse fra januar viste, at kun 40 procent af danske virksomheder har taget initiativer til medarbejdertræning, og at Danmark er det land, hvor medarbejdere i højeste grad efterspørger netop opkvalificering. 

Analysen fremhæver fire hovedbarrierer, der skal overvindes for at fremme dansk GenAI-adoption: 

1. Manglende træning og kompetenceudvikling: Kun 32 procent af danske funktionærer har modtaget GenAI-træning, hvilket begrænser deres evne til at udnytte teknologien. 

2. Begrænset adgang til teknologierne: Mange virksomheder har endnu ikke investeret i de nødvendige værktøjer. 

3. Usikkerhed omkring datasikkerhed og AI-regulering: Bekymringer om databeskyttelse og compliance bremser implementeringen. 

4. Manglende viden og know-how: Mange ledere og medarbejdere er usikre på, hvordan GenAI kan anvendes effektivt. 

"For at høste de økonomiske gevinster fra GenAI kræver det handling fra både virksomheder og politikere. Uden en klar strategi og investeringer risikerer vi at falde endnu længere bagud globalt”, siger Thomas Føge. 

For at Danmark kan genvinde sin position som teknologisk frontløber, peger BCG på en række tiltag på tværs af samfundet. Blandt andet: 

• Øget træning: Investér i GenAI-opkvalificering for medarbejdere på alle niveauer. 

• Målrettet indsats: Identificer de specifikke funktioner og arbejdsprocesser, hvor GenAI kan skabe størst værdi, og fokusér kræfterne der. 

• Politisk handling: Indfør økonomiske incitamenter som skattefradrag for virksomheder, der investerer i at træne medarbejderne i AI. Tilpas uddannelsessystemet, så næste generation er klar til en fremtid med generativ AI. 

• Tydelige retningslinjer: Sikre, at virksomheder får støtte til at navigere i komplekse regler omkring datasikkerhed og AI-regulering. 

"GenAI er ikke bare en teknologi, men en gamechanger, der kan redefinere, hvordan vi arbejder og skaber værdi. Hvis vi handler nu, kan Danmark ikke kun indhente det tabte, men også genvinde sin position som en global leder inden for innovation”, siger Thomas Føge.

Kilde: Boston Consulting Group

/ PiB