Dansk effektivitet til Tyskland
Den tidligere chef for DHL og nuværende direktør for dokumenthåndteringsvirksomheden Recall, Jens Poul Madsen, bliver ny direktør for Recall i Tyskland.
Den tidligere chef for DHL og nuværende direktør for dokumenthåndteringsvirksomheden Recall, Jens Poul Madsen, bliver ny direktør for Recall i Tyskland. Opgaven bliver at effektivisere de ellers så effektive tyskere.
Jens Poul Madsen har netop gennemført en omstrukturering af Recall i Danmark og i løbet af to år skåret firmaets arbejdsprocedurer til, udviklet firmaets produkter samt vendt bundlinjen fra minus til plus. Det er den manøvre, der nu skal afsluttes i Tyskland.
Recall Tyskland har de seneste ti måneder været igennem den proces, som vi gennemførte i Danmark i 2006 og 2007. Vi skal stabilisere det flotte resultat, som tyskerne opnåede ved seneste regnskabsafslutning og skabe en vækst i resten af Recalls virksomheder i Europa. Næste fase bliver at udvikle vores produkter og kundeservice, og så skal vi blive endnu bedre til at involvere medarbejderne i processen, ligesom vi har gjort i Recall i Greve. At give medarbejderne ansvar skaber engagement og stigende jobtilfredshed. Det forplanter sig igen i mere opbakning til at forandre og til at skabe yderligere vækst, forklarer Jens Poul Madsen. - MS