Dataoverflod stikker en kæp i logistikhjulet på sygehuset

”Fokus på et sygehus er naturligt nok på det sundhedsfaglige aspekt, der handler om at levere den bedst mulige behandling til patienterne. Sådan skal det også være. Men et sygehus som Aarhus Universitetshospital (AUH) er også en kæmpestor logistikopgave, som er en absolut forudsætning for, at patienter kan blive opereret og behandlet på bedst mulig vis”, fortæller Claus Ørum. Han er sektionschef for afsnittet ’Logistik & Innovation’ og har til opgave at udvikle nye løsninger til sygehusets logistik. Han supplerer:

”Forsyningsstrømmen af varer til vores sygehus i Skejby i det nordlige Aarhus svarer til forsyningen til byer som Skagen eller Ribe. Vi tager imod enorme mængder varer fordelt på 110.000 varenumre og tusindvis af leverandører, og de skal fordeles på en bygningsmasse, der strækker sig over 2,2 kilometer fra den ene ende til den anden og en personalestab på mere end 10.000 ansatte”. Han fortæller også, at det er hans vurdering, at AUH er bemandet med cirka 10 procent af det antal supply chain- og logistikmedarbejdere, en privat virksomhed med cirka samme antal ansatte typisk beskæftiger.

Enorme datastrømme

Han fortæller, at den største udfordring for at arbejde med og udvikle på logistikken er den abnormt store mængde data, de har til rådighed. Claus Ørum og hans stab har adgang til så massive datamængder, at det er svært at skabe overblik og gennemsigtighed. Funktionen har tre dataanalytikere ansat, men de kæmper med at skabe den gode transparens i datamasserne.

Læs også: 4 udfordringer og 5 løftestænger for hospitalslogistik

”Et sygehus er kendetegnet ved at have mange interessentgrupper, der har forskellige interesser og behov. Læger og sygeplejersker mener naturligt nok, at alle varer og alt udstyr altid skal være på hylderne i rigelige mængder, så der ikke er risiko for tomme hylder. Og sådan skal det selvfølgelig også være på et hospital, hvor patienters liv og helbred kan være på spil. Men samtidig har vi en ledelse, som er meget interesseret i at udnytte de økonomiske ressourcer bedst mulig. De har en interesse i at holde kapitalbindingen så lav som mulig”, fortæller han.

Det er en klassisk logistik-udfordring at balancere modsatrettede interesser mellem serviceniveau, omkostninger, leveringstid, kapitalbinding med mere. På et hospital bliver udfordringen ekstra skærpet af, at det kraftige fokus på sundhedsfaglighed skygger for forståelsen af forsyningskæden.

5 % mindre spild = millioner af kroner

”Covid-19 ramte hospitaler meget hårdt, og pandemien var en øjenåbner i forhold til, at alle personalegrupper på sygehuse fik en bedre forståelse for, at logistikken er en vital del af hospitalssystemet. Men der er stadig et stykke vej. Det er for eksempel vanskeligt at have samtaler med sundhedsfagligt personale om data på leveringstider, processer og forsyningsveje – fordi de har et helt andet fokus”, fortæller Claus Ørum.

Læs også: Tema om hospitalslogistik 

Han fortæller for eksempel, at der hurtigt kan være meget store besparelser at hente ved at få bedre styr på spild på en operationsgang. Reduktion af spild med fem procentpoint kan hurtigt betyde flere millioner kroner i besparelser.

”Nogle af de varer, operationsgangene gør brug af, er meget dyre. Nogle batteriprodukter koster eksempelvis 200.000 kroner, og det kan derfor være meget værdifuldt at mindske spildet af disse produkter. Men det kræver en anden form for tænkning end, sundhedspersonalet traditionelt er trænet i”.

Bæredygtighed kæver gode data

Claus Ørum fortæller, at AUH råder over abnormt store datamængder, men det gælder dog ikke på bæredygtighedsområdet. Her er der mangel på gode data, der fortæller noget om produkters klima- og miljøaftryk. ”Leverandørerne kan heller ikke hjælpe med ESG-data. Heldigvis har vi et godt samarbejde med Center for Bæredygtige Hospitaler, som gør et glimrende arbejde med at beregne CO2-udledninger af konkrete produkter og stiller gode beregningsværktøjer til rådighed for sundhedssektoren”.