Dansk løfterobot kan arbejde en måned for prisen for en vikar i 4 dage

Slagelse-firmaet Cobot Lift har udviklet en løfterobot, der med vakuum og vision for 7.500 kroner om måneden kan løfte sække, kasser og kufferter på op til 45 kilo. Vælger virksomheden at hyre en vikar til at klare opgaven manuelt, er de samme penge brugt på fire dage.

Cobot Lift sikrer ikke kun et bedre arbejdsmiljø i industrien, logistikvirksomheder og lufthavne, men bidrager også til at løse erhvervslivets problemer med at skaffe arbejdskraft. Sidst men ikke mindst kan den frigive medarbejdere til at skabe merværdi andre steder i virksomheden. Foto: Cobot Lift.

28.10.2021

SCM.dk

I en tid med arbejdskraftmangel og en robotteknologi, der er billigere end nogensinde før, er der gode argumenter for at kigge nærmere på, hvad automatisering i danske virksomheder kan bidrage med.  

Cobot Lift ApS i Slagelse har specialiseret sig i faste og mobile kollaborative robotter, der fuldautomatisk kan løfte og minutiøst placere op til 45 kilo tunge sække, kasser og hvad man ellers kan forestille sig. 

Og det vel at mærke til en pris, der gør det til en helt god investering: 7.500 kr. mdl. på en leasingaftale. 

”Vi har udviklet en prisbillig løfterobot, der kan fjerne rigtig meget af det rutinemæssige og belastende arbejde, som stadig foregår mange steder i danske virksomheder. Det kan fx være, når paller skal læsses eller aflæsses. Det er en Cobot Lift, som på månedsbasis koster det samme, som en vikar i et-holds-skift koster i fire dage”, fortæller direktør Henrik Elm Gulløv, der dermed antyder, at pengene hurtigt kan være tjent ind igen bare på vikarbudgettet. 

Læs også: BILA kåret som global topleverandør af robotfirmaer

Menneskets krop kan i længden ikke holde til at løfte og flytte tunge sække eller kasser til og fra paller dag ud og dag ind. Menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk betaler det sig således langt bedre at bruge løfterobotter. 

”Vores Cobot sikrer ikke kun et bedre arbejdsmiljø i industrien, logistikvirksomheder og lufthavne, men bidrager også til at løse erhvervslivets problemer med at skaffe arbejdskraft. Sidst men ikke mindst kan den frigive medarbejdere til at skabe merværdi andre steder i virksomheden”.  

Arbejdstilsynet ser muligheder i automation og robotteknologi 

På industrimessen hi Tech & Industry Scandinavia, der løb af stablen i uge 40 i MCH Messecenter Herning, demonstrerede Cobot Lift blandt andet sin teknologi for nogle af de 20 medarbejdere fra Arbejdstilsynet, som søgte inspiration til at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. 

”Arbejdstilsynet var på hi-messen for at se, hvad fremtiden inden for industriens område bringer. Der er ingen tvivl om at både automation og robotteknologi vinder mere frem, og hvis brugt rigtigt, vil have en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Især de steder hvor den erstatter uhensigtsmæssige arbejdsbevægelser så som løft, bæring og ensartede bevægelser”, siger Morten Vestergaard, tilsynschef i Arbejdstilsynet. 

95% af Cobot Lifts salg er eksport 

Nogle virksomheder starter med hjemmemarkedet. Cobot Lift i Slagelse starter med hele verden og har nu efter 3 år på markedet en eksportandel på 95%. 

Tandpastaproducenten Colgate har installeret første Cobot Lift-løsning på en af deres fabrikker i Indien, og de er så tilfredse, at Colgate og Cobot Lift nu er i dialog om at udvide samarbejdet til tre andre fabrikker globalt hhv, i Guatemala, Thailand og Grækenland samt til flere andre Colgate-fabrikker i Indien. 

Læs også: Ungarsk fabrik får hjælp af mobile robotter fra Fyn

"Colgate bruger i forvejen vakuumløftere fra vores leverandør TAWI på deres fabrikker, og det smarte med Cobot Lift er så, at Colgate kan nøjes med at tilsætte en cobot/robot og resten af Cobot Lifts teknologi, men de kan genbruge vakuumløfteren i den nye automatiserede løsning, som dermed bliver ene overskuelig investering i højere produktivitet, større rentabilitet og bedre og mere attraktivt arbejdsmiljø", fortæller Henrik Elm Gulløv, CEO i Cobot Lift. 

Melblandingsproducenten Puratos, som har 64 fabrikker globalt, har fået installeret Cobot Lift til en melsækkeløsning i Østrig, hvor robotløsningen løfter 40 kilo tunge sække af paller og placerer dem ved en melblandemaskine, hvor medarbejdere kan skære sækkene op uden at belaste deres krop med tunge løft og vrid. 

"Puratos har på nogle af sine fabrikker oplevet, at 50% var fraværende ad gangen på grund af corona og et tilsvarende højt forbrug af vikarer, hvilket ikke var ideelt. Så valget af teknologien Cobot Lift handler for Puratos også om forsyningssikkerhed og oppetid og om at kunne skabe social distance på arbejdspladsen", forklarer Henrik Elm Gulløv, Cobot Lift. 

- KCP

Dansk Standard

Sponseret

Standarden for miljøledelse styrker Unika Danmarks vækst og bæredygtighed

Descartes

Sponseret

Pakkeboom stiller nye krav til toldbehandling

Relateret indhold

21.10.2026Columbus

Sponseret

Fra viden til handling: AI-agenter flytter ind i virksomhedernes kerneprocesser

21.10.2026SCM.dk

Virksomheder tester AI og lagerautomatisering i Skive

SCM.dk

Forsyningskæder har radikalt skiftet design de sidste seks år

SCM.dk

83 procent forventer omfattende ændringer i logistikkæderne

15.10.2026AGR

Sponseret

Danmark er langt fremme med AI, men udnytter handels- og industrivirksomheder potentialet?

13.10.2026SCM.dk

Digitalisering drukner i drift og brandslukning

12.10.2026Descartes

Sponseret

Descartes lancerer AI-agent, der kan reducere analysetiden med op til 90 procent

12.10.2026SCM.dk

Ny teknologi kan ændre transportbranchen frem mod 2040

08.10.2026Descartes

Sponseret

Descartes udvikler bredt inden for transport og logistik

08.10.2026Delfi Technologies A/S

Sponseret

Købmanden 24/7 – en købmand skabt af lokalsamfundet

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Seneste temaer

Se alle

Events

Se alle
Bureau Veritas
Kursus
Measurement system analysis (MSA)

I en virksomhed træffes der mange gange daglig beslutninger om produkters kvalitet og processers evne til at opfylde kvalitetskravene. Fejl i disse beslutninger fører til utilfredse kunder og/eller omkostninger til spild, omarbejde etc.

Dato

26.10.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
QMS ISO 9001:2015 Lead Auditor Kvalitet (CQI and IRCA-certificeret)

Bliv certificeret ISO 9001:2015 Lead Auditor i kvalitetsledelsessystemer (CQI-IRCA-certificeret)

Dato

26.10.2026

Sted

Nyborg

DNV Business Assurance Denmark
Kursus
Modul 1: ESG og ledelsessystemet

Sådan bruger du virksomhedens ledelsessystem til at systematisere jeres bæredygtighedsarbejde.

Dato

27.10.2026

Sted

Odense

Dansk Standard
Kursus
ISO/IEC 27005 Diplomkursus - bliv skarp til risikovurdering af informationssikkerhed!

På dette kursus får du hjælp til at lave en risikovurdering med ISO 27005, som er med til at sikre det optimale niveau af foranstaltninger i din organisation i forhold til organisationens informationssikkerhed.

Dato

27.10.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Kursus
Statistical Process Control (SPC)

SPC er en effektiv metode til at overvåge en proces ved opsamling af data. Ved at indsamle prøver regelmæssigt fra processen skabes et grundlag for hurtigt at opdage og handle på trends og afvigelser, der påvirker produktets eller servicens endelige kvalitet.

Dato

27.10.2026

Sted

Fredericia

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Management Awareness Refresher Training (Online)

The main purpose of the APQP4WIND Management Awareness Refresher Training is to update and refresh your knowledge of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it from a management perspective.

Dato

28.10.2026

Sted

Online