Dansk produktion er kommet på bagkant med digitaliseringen

Der bliver vendt op og ned på verdens forsyningskæder, hvor fokus indtil for få år siden var på pris, lønfordele og lean værdikæder. Det var efterspørgslen, der dikterede slagets gang. Pandemien, Suez-blokade, Ukraine-krigen, energi- og klimakrise, inflation, voldsomme prissvingninger, fragtkaos med mere har de seneste år sat en helt ny agenda, hvor fokus nu er på resiliens og forsyningssikkerhed. I dag er det i høj grad forsyningerne, der dikterer slagets gang.

En gruppe forskere fra Syddansk Universitet har derfor undersøgt, hvordan de store forstyrrelser påvirker danske produktionsvirksomheders sourcing og digitalisering praksis set i lyset af både pandemien og brug af nye digitale teknologier. Undersøgelsen omfatter 213 respondenter.

Det mest overraskende resultat af undersøgelsen er måske, at den viser en overraskende lav grad af automation og digitalisering i danske produktionsvirksomheder.
Respondenterne er i undersøgelsen blevet spurgt om i hvilken grad, de anvender nye væsentlige digitale teknologier i produktionsprocesserne. Her viser alle gennemsnitsværdierne en score på under 3,0 målt på Likerts skala, der går fra 1 til 5.

Markant investeringsefterslæb
Forskerne bag undersøgelsen Jan Stentoft og Ole Stegmann Mikkelsen konkluderer: ”Disse resultater indikerer et markant investeringsefterslæb. Dataene indikerer, at der fortsat er et uudnyttet digitaliseringspotentiale blandt danske produktionsvirksomheder”.

Forskerne fremhæver, at både akademisk og mere praksisorienteret litteratur i de senere år har vist stor interesse for værdien af automation og nye teknologier i produktionsvirksomheder, og at de derfor havde forventet en højere grad af investeringsniveau.

De påpeger, at anvendelsen af nye digitale teknologier i produktionsprocesserne i både forskning og praksis igen og igen bliver udråbt som en væsentlig løftestang for produktivitet i virksomhederne og forsyningskæderne. Men denne undersøgelse viser, at denne opmærksomhed ikke synes at være slået helt igennem endnu ude i virkeligheden.

Flest robotter og mindst AI
De tre største værdier er brugen af:

• autonome robotter med et snit på 2,27,
• big data og analytics med et snit på 2,16, og
• simulering med et snit på 2,12.

Respondenterne angiver også fire andre digitale teknologier, som de anvender i produktionsprocesser:

• Internet of Things (IoT) og brugen af sensorer: 2,05.
• Additive manufacturing (3D print): 1,92.
• Augmented reality (virtualitet): 1,51.
• Kunstig intelligens (AI): 1,39.

Barrierer for brug af I4.0
Forskerne henviser til tidligere studier af brug af Industri 4.0-teknologier (se faktaboks) i produktionsvirksomheder, og her fandt de frem til følgende almene barrierer for at tage 4.0 i brug:

• Mangel på standarder.
• For få finansielle ressourcer.
• Mangel på forståelse af den strategiske vigtighed af industri 4.0.
• For få menneskelige ressourcer.
• Mere fokus på drift end på udvikling.
• Mangel på databeskyttelse (cybersecurity).
• Mangel på kvalificeret arbejdskraft.
• Mangel på viden om industri 4.0.
• Kræver efteruddannelse af medarbejdere.
• Mangel på medarbejderparathed.
• Mangel på forståelse af samspillet mellem medarbejdere og teknologi.