Datadeling i transport kæmper med den fragmenterede struktur

Industri 4.0 og den kraftige digitalisering erhvervslivet oplever i disse år er en stærk drivkraft for at udnytte data i transportsektoren til at gøre noget ved det åbenlyse problem, at mange lastbiler kører rigtig mange kilometer uden last eller uden særlig meget last. Det er jo spild af kapacitet og indtjeningsmulighed ligesom, det er et stort miljøproblem.

”Vi ser tydeligt, at vores kunder i transportsektoren over hele Europa oplever et stærkt voksende krav om gennemsigtighed, og at data bliver betragtet som det nye guld. Vi har erfaret, at det dog ikke er så nemt at indsamle og udnytte data i transportsektoren, og at succes i høj grad afhænger af aktørernes tilgang til data og deling af data”, fortalte Mette Dietz Lilkær på konferencen Move 2018 i Fredericia.

Hun er Strategic Sales and Marketing Manager i nordjyske GateHouse Logistics, der er en uafhængig aktør, som i en årrække har leveret tracking-ydelser og de sidste par år også har specialiseret sig i datadeling i forsyningskæden.

Barriererne holder i kø
”Vi har kunder over hele Europa samt USA og oplever stor interesse for vores uafhængige datadelingsservices. Vores vækst er i øjeblikket på omkring 100 procent om året. Vi oplever, at datadeling er gået fra at være nice-to-have til i dag at være absolut forretningskritisk. Det er data eller dø”, siger hun.

Men hun lægger heller ikke skjul på, at datadeling i transportsektoren er en opgave med mange udfordringer og barrierer. Barriererne omfatter for eksempel:

• Vognmænd frygter misbrug af sporingsdata (tracking data).
• Lav tillid mellem vognmænd og deres kunder.
• Fragmentation i transport- og logistikindustrien.
• Uklare datasikkerhedsregler.

Barriererne skal ses på baggrund af, at den europæiske transportbranche består af mere end 110.000 transportvirksomheder, 6 millioner lastbiler, 500-600 telematik- og GPS-systemer samt udpræget brug af underleverandører.

”Vi taler om en ekstrem fragmenteret industri her, hvor der næsten altid er utrolig mange aktører og datasystemer involveret”, fortæller hun og tilføjer tro mod sin rolle som markedsføringschef: ”Vores system ghTrack samler datastrømme fra de mange forskellige datasystemer og -kilder til én datastrøm, som gør det nemmere at arbejde med og udnytte samt dele dataene”.

Geodatazoner kan være et skridt på vejen
Mette Dietz Lilkær fremhæver en murbrækker, der måske kan hjælpe til at nedbryde nogle af barriererne og fremme datadeling, så flere kan dele kapacitet. Det er geodatazoner, hvor vognmænd og transportvirksomheder kan definere en for eksempel zone på 50 kilometers radius omkring Frankfurt am Main eller Amsterdam, hvor en af transportvirksomhedens lastbiler kører igennem med tom last.

Her sender transportøren så et signal ud om, at her er der en lastbil, der kan tage gods med i en bestemt retning eller på en bestemt rute. Andre transportører kan se signalet og har mulighed for at byde ind, hvis transportøren har et kundebehov, som er svært at dække.

”Det er en slags data sharing window, hvor der er grænser for hvor meget datadeling, der foregår. Det gør det nemmere for vognmanden at overskue og kan måske på sigt bane vejen for endnu mere datadeling”, fortæller hun.

Fra just-in-time til just-in-sequence
GateHouse Logistics driver også et andet projekt sammen med Magna, der er verdens største OEM bilproducent med 335 fabrikker og 168.000 ansatte.

”Magna vil ikke længere nøjes med just-in-time. De arbejder nu med just-in-sequence, hvor underleverandørers komponenter skal tilgå montagefabrikkens flow på den rette tid og i den rette rækkefølge. Planlægningen af hvornår, hvilken kofanger skal indgå i Magnas montageflow, starter allerede 1000 km. væk i underleverandørens fabrik, og det kræver skarp og professionel datadeling”, fortæller Mette Dietz Lilkær og supplerer:

”Leverancer ankommer som perler på en snor. Forudsætningen for det er, at alle tracking data i Magnas forsyningskæde samles i én datastrøm. Det giver et stærkt grundlag for både at kunne udnytte transportkapacitet bedre og naturligvis også opnå et mere optimalt produktionsflow på fabrikkerne med mindre lagre på fabrikkerne”.