Den digitale forsyningskæde er blevet en forudsætning for jeres vækst
For nogle år siden stod den familiedrevne grossist Eldorado med en AX 2009, der understøttede deres hverdag og med medarbejdere som kendte arbejdsgangene.
Per Lausen. Foto: Bredana Axcite
Men da en ny kunde stillede krav til den digitale samhandel, blev det tydeligt, at den eksisterende løsning ikke længere var tilstrækkelig. Data skulle flyde hurtigere, information skulle deles på tværs af virksomheden, og forretningen skulle være klar til at vokse på nye markeder.
Vi fik simpelthen at vide af en kunde, at vi ikke kunne leve op til deres krav til digital samhandel, fortæller CEO Per Lausen.
Pludselig handlede ERP ikke længere om IT, men om virksomhedens mulighed for at vokse og derfra blev beslutningen om opgraderingen til Dynamics 365 FO hurtig taget.
"Målet er at kunne honorere alle kunders krav til vores digitale set-up og sikre en vækst på 10 procent årligt," siger Per Lausen.
For Eldorado handler det ikke kun om at leve op til kundernes krav. Med 35.000 varenumre og 150 leverandører spiller forsyningskæden en afgørende rolle for virksomhedens vækst.
Forsyningskæden er et strategisk område
Eldorado sælger dyreartikler, rideudstyr og butiksinventar. Deres sortiment købes blandt andet i Østen, hvor lange transporttider stiller store krav til disponering og lagerstyring. Derfor er det afgørende hurtigt at kunne opdage ændringer i efterspørgslen og reagere i tide. Her spiller data en central rolle, fordi de giver et mere sikkert grundlag for indkøb og lagerstyring.
Når så mange varer bevæger sig gennem forsyningskæden, kan selv de mindste fejl give konsekvenser. Og jo større kompleksiteten bliver, desto vigtigere bliver adgangen til valide data.
Deres mål var derfor ikke kun at opgradere ERP-system til Dynamics 365 FO. De ville have et langt bedre overblik over deres vareflow og et stærkere grundlag for at træffe beslutninger.
Per Lausen peger blandt andet på arbejdet med langsomt omsættelige varer som et område med stort potentiale. Med 35.000 varenumre kan selv små forbedringer få mærkbar betydning for både lagerbinding og leveringsevne.
"Vi skal tilbyde et bredt og dybt sortiment og samtidig fokusere mere på den enkelte vares livscyklus," siger han.
Dermed bliver data et redskab til at styre forretningen mere præcist frem for blot at registrere, hvad der allerede er sket.
Pernille Lausen og Per Lausen. Foto: Bredana Axcite
Den digitale forsyningskæde handler om handlekraft
Mange forbinder fortsat digitalisering med nye systemer. Men for virksomheder med komplekse forsyningskæder handler det i højere grad om at kunne reagere hurtigere. Derfor er det afgørende at kunne stole på sine data og skabe overblik på tværs af virksomheden.
Eldorados erfaring viser, hvordan den digitale forsyningskæde er rykket fra at være et internt effektiviseringsprojekt til at være en del af virksomhedens vækststrategi. Det er en udvikling, som mange handels- og produktionsvirksomheder kan genkende.
Hos Eldorado blev det tydeligt, at vækst ikke kun handler om at sælge flere varer. Den afhænger også af, hvor hurtigt virksomheden kan dele data, reagere på ændringer og understøtte kundernes krav. Derfor er den digitale forsyningskæde ikke længere et internt udviklingsprojekt, men en del af forretningsgrundlaget.
Data er blevet en konkurrencefordel i forsyningskæden
På SCM-dagen 2026 møder du SCM-specialister, der hver dag arbejder med lager, indkøb, planlægning og logistik i handels- og produktionsvirksomheder. Få deres konkrete erfaringer med, hvordan data hjælper til at træffe bedre beslutninger og understøtter vækst for din virksomhed.
