Den grønne omstilling af vejgodstransport kører i slæbegear
Den grønne omstilling af vejgodstransport i Danmark og Europa står ved en skillevej. Ambitionerne er høje, men tempoet er ikke tilsvarende højt. En analyse viser, at tempoet skal markant op for at opnå klima- og konkurrencemål – og at vejen er spækket med trafikchikaner.
Den grønne omstilling af vejgodstransport er også et konkurrencespørgsmål. Hurtig elektrificering kan give danske virksomheder en fordel ved at tilbyde reel grøn transport til kunderne. Foto: 123rf.com
Status er, at transportsektoren i Danmark i 2022 stod for 30 procent af de nationale CO2-udledninger med 13 millioner ton – og at fremdriften i tiltag, der skal trække CO2 ud af vejgodstransporten er for langsom og utilstrækkelig.
Ifølge Energistyrelsen vil sektoren udlede 2,2 millioner ton i 2045 trods nulemissionsmålet. På europæisk plan advarer organisationer som IRU, ACEA og T&E mod, at en pause i EU-støtten til ladeinfrastruktur i 2026 til 2027 kan bremse udrulningen af nul-emissionskøretøjer. AFIF har muliggjort investeringer på tre milliarder euro i ladeinfrastruktur, men midlerne løber ud, og uden en dedikeret afløser risikerer infrastrukturudbygningen at miste momentum.
De største udfordringer er:
- økonomi,
- infrastruktur og
- konkurrence.
Behov for 25-dobling
Ifølge McKinsey & Company er kun cirka 30 procent af lastbilsalget i Europa konkurrencedygtigt på TCO (total cost of ownership), og omstillingen kræver en 25-dobling af offentlige ladestandere frem mod 2030. Danske lastbiler udleder årligt 1,5 millioner ton CO2.
Advisory Board for Grøn Mobilitet estimerer, at deres 24 anbefalinger kan reducere CO2-udledningerne med 42 millioner ton i perioden 2023 til 2045. Men… transportsektoren når ikke i mål med nulemissioner i 2045 med disse alene.
For at sikre og styrke den grønne omstilling peger Advisory Boardet og de kilder i denne artikel på konkrete tiltag til politisk ledelse, virksomheder og rådgivere:
Råd til politisk ledelse og myndigheder
- Sikre kontinuitet i støtte til ladeinfrastruktur via udvidelse af AFIF eller alternative EU-midler for at undgå et funding gap i 2026 til 2027.
- Indføre 100 procent reduktion i vejbeskatning for el-lastbiler frem til 2035, som EU-Kommissionen nu tillader.
- Fastfryse registreringsafgiften for eldrevne person- og varebiler på 2023-niveau og afsætte to milliarder kroner til tilskud for grønne lastbiler.
- Etablere en fast-track ordning for nettilslutning af el-lastbiler i samarbejde med netselskaberne for at reducere ventetiden fra (op til) to år til to måneder.
- Afvikle den tvungne iblanding af biobrændstoffer i vejtransporten, da elektrificeringen gør dette overflødigt.
Råd til virksomheder
- Investere i el-lastbiler, hvor total cost of ownership allerede er konkurrencedygtig, især inden for distribution og line-haul i lande med høje brændstofafgifter.
- Prioritere depotladning, som forventes at udgøre op til 90 procent af ladepunkterne i 2030, da dette giver bedre økonomi og operationel kontrol.
- Samarbejde med netselskaber om løsninger til nettilslutning og overveje mikronet-løsninger med lokal vedvarende energiproduktion og batterilagring.
Råd til rådgivere og brancheorganisationer
- Facilitere økosystemer med balanceret udbud og efterspørgsel og tilbyde initial afsætningsgaranti for infrastruktur.
- Arbejde for forudsigelige, lastbilspecifikke reguleringer og incitamentordninger på tværs af lande.
- Styrke samarbejdet mellem infrastrukturudbydere, flådeoperatører og godskøbere for at skabe levedygtige forretningsmodeller.
Også et spørgsmål om konkurrence
Den grønne omstilling af vejgodstransport er også et konkurrencespørgsmål. Hurtig elektrificering kan give danske virksomheder en fordel ved at tilbyde reel grøn transport til kunderne. Samtidig advarer McKinsey om, at kinesiske producenter kan levere el-lastbiler, der er 36 procent billigere end europæiske modeller, hvilket truer den europæiske konkurrenceevne.
Konklusionen er klar: Politisk ledelse, virksomheder og brancheorganisationer skal handle nu for at sikre den grønne omstilling. Det kræver kontinuerlig støtte til infrastruktur, forbedrede økonomiske rammer og tæt samarbejde på tværs af sektorer. Uden dette risikerer vi ikke kun, at vi misser klimamålene, men også at tabe konkurrenceevnen til lande og regioner, der allerede er længere fremme.
Læs også: Frode Laursen får godkendt klimamål
