Et megalager eller flere mindre lagre?

I de sidste ti år har der været en tendens til, at lagre bliver større og større. Det gælder både 3PL (tredjeparts-logistikudbydere) og virksomhedslagre. Den hollandske lagerspecialist Rob Wijnen fra konsulentvirksomheden Groenewout stiller nu spørgsmålstegn ved denne tendens. Han mener ikke nødvendigvis, BIG altid er BEST, når vi taler størrelsen på lagre.

”Der er uden tvivl skalafordele med et 10.000 m2 lager i forhold til et lager på 5.000 m2, men jeg tvivler på skalafordelene ved et 50.000 m2 lager i forhold til et 25.000 m2 lager”, lyder det fra Rob Wijnen.

”Det er vi uenige i. Det er vores erfaring, at større nordiske virksomheder kan hente store gevinster ved at centralisere lagerstrukturen i megalagre, der også er væsentlig større end 25.000 m2”, mener partner Lars Bek Jensen fra Langebæk Logistik.

Drivkræfter for megalagre
De to konsulenter lister baseret på egne erfaringer følgende mulige årsager til, at virksomhedslagrene bliver større og større:

* Centralisering af lagerbeholdning og mulighed for at øge servicegraden.
* Konsolidering af transportflows.
* Keep it simple – seks lagre på Europakortet ser mere overskueligt ud end 26.
* Ledelsesressourcer – alle lagre kræver naturligvis ledelsesopmærksomhed, men rationalet er, at færre lagre sammenlagt kræver færre ledelsesressourcer. Det rationale holder dog ifølge Rob Wijnen ikke altid vand.
* Lagre med dårlige præstationer og opstartslagre kræver mange ledelsesressourcer. En veletableret og effektiv lagerdrift kræver meget færre ledelsesressourcer. Udbud af lager til 3PL hvert 2. eller 3. år og skift til en ny logistikudbyder kræver rigtig mange ledelsesressourcer.
* Muligheder for at mekanisere og automatisere lagerprocesser – og derved også imødekomme stram skandinavisk arbejdsmiljølovgivning, der i mange tilfælde gør lokale lagre urealistiske.
* Mulighed for at fjerne flytning af varer mellem lagre – ofte op til 5-10 % af ordrevolumenen.

Årsagerne til, at 3PL’ers lagre bliver større, er ifølge de to logistikeksperter:

* Åbner op for bedre udnyttelse af lagerpersonale, som kan skifte fra en del til en anden del af lagerdriften (hvilket Rob Wijnen dog mener sommetider er vanskeligt at gennemføre i praksis).
* Færre kapacitetsomkostninger og mere shared services.
* Fleksibilitet til at ind- og udfase kunders lagerdrift.
* Mulighed for hurtigere og smartere opfyldning af lastbiler.

Argumenter imod megalagre
Rob Wijnen har praktiske erfaringer med, at følgende faktorer kan hæmme gevinsten ved at etablere større lagre:

* Længere transportdistancer.
* Vanskeligere at få overblik over driften.
* Det er for eksempel vanskeligere visuelt at overskue den samlede drift fra ét kontor på lagergulvet. Mange lagre gør brug af et centralt kontor, der hurtigt kan identificere problemer og sætte ind med korrigerende handlinger. Det begynder at blive urealistisk, når lageret bliver mere end 100 meter langt.
* Et megalager kræver god organisering af forsendelse og modtagelse. Der skal være 100 % styr på modtagelses- og forsendelsesporte, så lastbiler bliver dirigeret til rette port.
* Et megalager kræver megainvesteringer. Hvad sker der med forretningsplanen, hvis mængden af forsendelser viser sig at være mindre end forventet? Og for 3PL’er: Hvad sker der, hvis en stor kunde forsvinder? Der er også en tendens til, at opstartsproblemer er relativt større for megalagre end for mindre lagre, hvilket indebærer en risiko.

Den erfarne danske logistikkonsulent Lars Bek Jensen er uenig i en del af argumenterne mod etablering af megalagre og særligt i risikovurderingen:

”Vi mener, risikoen ved at etablere megalagre ofte er overdrevet. Vores erfaring er, at god ledelse af megalagre giver en meget høj leveringsevne. Centralisering af lagre giver stort set altid en markant forbedring af serviceniveauet”.

Flere interne transportkilometre
Rob Wijnen har for at kalkulere, hvilken indflydelse størrelsen på et lager har på lagerets produktivitet, analyseret et teoretisk eksempel. Eksemplet tager udgangspunkt i et standard lager-layout med brede gange, reach trucks og ordrepluk trucks. Ordrepluk sker efter varer, der er spredt ud over hele lageret. For at begrænse transportdistancerne anvender lageret ABC-klassificering.

Figur 1 viser de basale data for eksemplet, hvis man øger størrelsen fra 10.000 til 100.000 m2. Rob Wijnen sætter væksten i lagerkapaciteten i form af antal paller på lageret til 1:1. Han tager udgangspunkt i, at væksten i antal varenumre bliver mindre end 1:1, og at væksten i pallebevægelser (throughput) bliver større end 1:1. På grund af lagercentralisering reducerer virksomheden antal lagerdage (DOI=Days of Inventory).

Figur 2 viser produktiviteten i pallehåndteringen og ordrepluk, når man øger lagerets størrelse. Plukkerne skal tilbagelægge længere distancer, når varerne skal plukkes på et større lager, hvorfor tidsforbruget per pluk på et 50.000 m2-lager bliver cirka 50 % højere end på et 10.000 m2-lager.

Figur 3 viser, hvilken indflydelse den lavere produktivitet har. Antallet af løntimer til lagerpersonale stiger hurtigere end antallet af paller og ordrelinier, der bliver håndteret – det gælder særligt for lagre over 30.000 m2.

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse beregninger er baseret på en teoretisk model, og at de i virkelighedens verden kan være anderledes”, gør Rob Wijnen opmærksom på.

Det er fx muligt at reducere transportdistancen ved modtagelse ved at vælge en modtagelsesport tæt på det lagerområde, hvor varetypen bliver opbevaret. Det kan også være en fordel at opdele plukkeområdet i flere mindre plukkezoner, ligesom mekaniske løsninger som vare-til-plukker-løsninger og batch picking med sorter og conveyors kan øge produktiviteten.

Nej, færre interne transportkilometre
Lars Bek Jensen er uenig i, at megalagre medfører flere interne transportdistancer. Han refererer til, at mange års erfaring med store lagre viser, at tidsforbruget per pluk på et 50.000 m2-lager bliver lavere end på et 10.000 m2-lager.

”Det er vores erfaring, at megalagre med samme mængde varenumre sammenlagt har kortere transportdistancer per ordrepluk, fordi det er muligt at kombinere pluk til flere ordrer på samme tid. På den måde kan man øge mængden og intensiteten af pluk på plukkerens vej rundt på lageret og derved reducere mængden af kørte/gåede kilometre per pluk”, fortæller han.

Skalafordele
Et lager på 10.000 m2 er normalt mere effektivt end to lagre på hver 5.000 m2. Årsagen er skalafordele. Operatører kan for eksempel anvendes fleksibelt, der er færre kapacitetsomkostninger til mellemledere, lagerledere, IT support og andre faciliteter. Og der er ingen koordinering mellem to separate lagerenheder. Men er et lager på 50.000 m2 også mere effektivt end to lagre på hver 25.000 m2?

Lad os se nærmere på et tænkt eksempel, hvor en stor virksomhed ønsker at samle tre eksisterende lagre i ét megalager. Både de gamle og det nye lager er outsourcet til tredjepart. Centraliseringen tilbyder virksomheden reducerede omkostninger til varelager og indgående transport, mens omkostninger til udgående transport stiger.

”Virksomheden vil også høste en større besparelse på lageromkostninger på grund af skalafordele. Det er i hvert fald den almindelige forventning. Men det er ikke min erfaring, at det altid holder stik i virkelighedens verden”, lyder det fra Rob Wijnen.

Rob Wijnen argumenterer for, at der er andre skalafordele som øget mekanisering eller automatisering og bedre anvendelse af medarbejderkapaciteten, men at disse skalafordele ofte viser sig i praksis at være meget problematiske at høste. Antallet af mellemledere vil stige i samme takt som antallet af lagermedarbejdere, og centralisering giver kun anledning til mindre forbrug af lederressourcer i de tilfælde, hvor virksomheden indgår nye kontrakter med 3PL’er med en hyppighed på hvert 3. år eller mere. Det normale billede er hvert 2. år.
Det har Lars Bek Jensen følgende kommentar til:

”Megalagre forudsætter en tidshorisont på mindst tre år for at få tid til at kapitalisere på nødvendige investeringer i WMS, udstyr og endda automatisering”.

Hvad er den optimale størrelse?
”Vi tror på, at den optimale størrelse for et konventionelt lager ikke overstiger 20.000-25.000 m2. Det er vores erfaring, at når et lager bliver større end 25.000 m2, falder effektiviteten. Det er dog muligt at fastholde en vis effektivitetsgevinst, hvis man har succes med at opdele megalageret i flere adskilte enheder, der har sin egen modtagelse og forsendelse, eller ved at indføre mekaniserede eller automatiserede løsninger”, lyder det fra Rob Wijnen.

Han gør dog også opmærksom på, at 3PL kan have fordele af lagre større end 25.000 m2, særligt hvis det består af adskillige adskilte enheder til forskellige kunder. Det kan medføre fordele som shared services og fleksibel ind- og udfasning af kunder. 3PL’eren løber dog også en risiko for at miste kundegrundlaget for megalageret i kortere eller længere perioder.

Lars Bek Jensen har en ganske anden opfattelse af perspektivet i at etablere megalagre – i hvert fald i Norden:

”Megalagre er primært interessante for virksomheder med længere tidshorisont end tre år og primært for private virksomheder. De nordiske landes arbejdslønninger, arbejdsmiljølovgivning og personaletilgængelighed gør, at alle logistiktunge virksomheder er tvunget til at undersøge perspektiverne i at etablere centrallager. Den tendens vil kun blive stærkere i fremtiden, og det kan succesfulde virksomheder som Ikea, Lego, JYSK, Carlsberg og ikke mindst de store aktører inden for detailhandel bekræfte”.