EU foreslår 90 procents reduktion i udledninger inden 2040
Nyt klimamål skal sætte retning for grøn omstilling i erhvervslivet og åbner for brug af klimakreditter og teknologiske CO2-fjernelsesløsninger
Foto: 123RF.com
Europa-Kommissionen har fremlagt et nyt klimamål, der skal sætte kursen for erhvervslivets klimaindsats i de kommende årtier. Forslaget lægger op til, at EU samlet skal nedbringe netto-udledninger af drivhusgasser med 90 procent i 2040 sammenlignet med 1990-niveauet.
Det nye mål bygger videre på EU’s eksisterende klimaregler og lægger op til at inddrage flere nye redskaber. Blandt andet foreslås det, at virksomheder inden for emissionshandelssystemet (EU ETS) fremover kan benytte CO2-fangst og lagringsteknologier som BioCCS og DACCS til at kompensere for udledninger, der er svære at undgå.
Samtidig åbnes der fra 2036 for en begrænset anvendelse af internationale klimakreditter under Paris-aftalens artikel 6.
Kommissionen betegner tilgangen som mere fleksibel og i tråd med de nuværende økonomiske og geopolitiske vilkår.
“Vi vælger ikke mellem økonomi og grøn omstilling. Vi vælger begge dele,” sagde EU-kommissær Teresa Ribera i forbindelse med præsentationen.
For erhvervslivet indebærer forslaget nye investeringsbehov og potentielle incitamenter. Kommissionen anbefaler blandt andet skattetekniske tiltag som øgede afskrivninger og fradrag for investeringer i grøn teknologi. Samtidig lægges der op til justeringer af EU’s klimaskatteregler for import, hvor op mod 90 procent af virksomhederne, særligt mindre, foreslås fritaget.
Reaktionen fra civilsamfundet har været blandet. Mens nogen ser potentiale i at skabe globale klimainvesteringer, advarer miljøorganisationer som Verdensnaturfonden om risikoen for, at målet undermineres, hvis der lægges for stor vægt på klimakompensation frem for reel omstilling i EU.
Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen understregede, at målet står fast:
“Industrien og investorerne kigger mod os for retning. I dag viser vi, at vi står ved vores løfte om at afkarbonisere Europas økonomi inden 2050.”
Forslaget skal nu behandles i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.
- lhs