EU-Rådet kunne ikke vedtage due diligence-direktivet
Efter to store landes svigt af en to måneder gammel, forhandlet aftale står EU nu med en svær opgave foran sig. Og virksomhederne ved ikke, hvad de skal regne med. Det ligner noget rod.
EU-rådet havde en aftale. Men så lykkedes det alligevel ikke med det CSDDD-direktiv. Foto: 123rf.com.
Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) har været i modvind siden de helt tidlige faser af direktivets tilblivelse. Men i går, den 28. februar 2024, blev det blæst helt omkuld.
På trods af en foreløbig aftale mellem Det Europæiske Råd (Rådet) og Europa-Parlamentet, kunne direktivet ikke opnå det nødvendige antal stemmer i Rådet, da det efter flere udsættelser blev sendt til afstemning.
CSDDD er tænkt som en central del af den EU-lovgivning, der etablerer obligatoriske forpligtelser for virksomheder til at håndtere deres negative indvirkning på miljø og menneskerettigheder.
To lande trak støtten og et tredje ville lave om
Selv om Rådet vedtog sin holdning til direktivet i slutningen af 2022 og nåede til enighed med Parlamentet i december 2023, blev et af partierne i den tyske koalitionsregering for nylig enig med sig selv om, at de ikke kunne støtte forslaget af frygt for de bureaukratiske og potentielle retlige konsekvenser, den ville få for virksomhederne. Da proppen først var kommet af flasken, begyndte der yderligere at opstå tvivl om Italiens støtte til lovforslaget. Og i sidste øjeblik begyndte Frankrig at argumentere for, at direktivets anvendelsesområde skulle indskrænkes så omkring 80 procent af virksomhederne i det oprindelige forslag ikke længere skulle dækkes af det.
Det belgiske formandskab for Rådet var til sidst nødt til at give op og har i en erklæring udtalt følgende:
”På trods af formandskabets indsats blev den nødvendige støtte ikke fundet. Vi er nu nødt til at overveje status og vil se, om det er muligt at løse de bekymringer, som medlemsstaterne har givet udtryk for, i samråd med Europa-Parlamentet."
Dette arbejde skal udføres under det yderligere pres, at Parlamentet mødes for sidste gang i april måned. Herefter begynder valgkampen og efter valget i juni står man med en ny parlamentarisk virkelighed og en ny EU-Kommission, som man endnu ikke kender sammensætningen af.
Hvad ville CSDDD?
De vigtigste aspekter af CSDDD omfattede krav til virksomhederne om at integrere due diligence om virkninger i deres politikker og risikostyringssystemer, herunder beskrivelser af deres tilgang, processer og adfærdskodeks, ud over at forpligte virksomhederne til at vedtage planer for klimaomstilling, der sikrer, at deres forretningsmodeller og strategi er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C.
CSDDD indeholdt også krav til selskaberne om at samarbejde med dem, der er berørt af deres forretningsaktiviteter, med forpligtelser, herunder indførelse af en klagemekanisme, samt etablering af et system for tilsyn og sanktioner, hvor medlemsstaterne opretter tilsynsmyndigheder til at overvåge overholdelsen af forpligtelserne og pålægge sanktioner, herunder "naming and shaming", " og bøder på så meget som 5% af den årlige globale omsætning..
Tilbageslaget for direktivet om virksomheders due diligence inden for bæredygtighed (CSDDD) følger efter en fireårig proces for at fremme direktivet, der begyndte med undersøgelser foretaget af Europa-Kommissionen i 2020 om ledelsesmedlemmers pligter og bæredygtig virksomhedsledelse og om due diligence-krav i forsyningskæden. Det førte til Kommissionens foreslåede udkast til FSFDD i februar 2022, der fastsætter forpligtelser for virksomhederne til at identificere, vurdere, forebygge, afbøde, håndtere og afhjælpe indvirkninger på mennesker og planeten – lige fra børnearbejde og slaveri til forurening og emissioner, skovrydning og skader på økosystemer – i deres forudgående forsyningskæde og visse aktiviteter i efterfølgende led såsom distribution og genanvendelse.
- EHS
