Fart på GLSs nye sorteringsanlæg
Højere hastighed, større gennemsigtighed og forøget effektivitet det er planen med pakke-, ekspres- og logistikudbyderen GLS Denmarks nye sorteringsanlæg i deres distributionscenter i Tåstrup ved København.
Højere hastighed, større gennemsigtighed og forøget effektivitet det er planen med pakke-, ekspres- og logistikudbyderen GLS Denmarks nye sorteringsanlæg i deres distributionscenter i Tåstrup ved København. Alle GLS-pakketransporter til og fra Sjælland og Lolland-Falster bliver sendt via distributionscentret, hvor det nye sorteringsanlæg nu kan sortere op til 7500 pakker per time mod tidligere 3000.
Noget af det nye er brugen af teleskopbånd, som forlænger transportbåndene helt ud i køretøjerne. På teleskopbåndene kører pakkerne fra køretøjerne direkte over på transportbåndene og videre til scannerstationerne.
Ud fra informationerne på de labels pakkerne er forsynede med, bliver pakkerne transporteret videre ad transportbåndene ind i sorteringsanlægget. Efter at de er blevet sorteret, transporteres pakkerne igen via teleskopbåndene enkeltvis ind i køretøjerne og derfra videre til andre GLS-destinationer. Processen kaldes Loose Load og sørger for, at pakkerne kommer igennem depotet i næsten fuldstændig standardiserede trin. MM