Fleksibel plastemballage skal være genanvendeligt

Plastaffald udgør er et stort miljømæssigt problem globalt set, og i fremtiden vil alle producenter, der bringer et produkt på markedet, derfor skulle sikre, at emballagen genanvendes. Det udgør et særligt problem for fødevareproducenter, der af hensyn til fødevarens holdbarhed, emballerer fødevaren med en multilaminatfilm.

”Cirka 50 procent af plasten i vores husholdningsaffald er fleksible film fra for eksempel fødevareemballage. Heraf er halvdelen multilaminatfilm, altså plast der er sammensat af forskellige typer af plast, og det er meget vanskeligt at genanvende denne plast til samme formål. Derfor er der behov for nytænkning, og det var baggrunden for projektet Circular Mono Plastic Packaging, hvor repræsentanter for hele værdikæden inden for fødevareemballage har været repræsenteret”, fortæller Søren Rahbek Østergaard, seniorspecialist på Teknologisk Institut.

Gennem de seneste tre-et-halvt år har projektet, der er støttet af Innovationsfonden, arbejdet på at udvikle en emballageløsning, som i stedet benytter såkaldt monofilm, der kun består af én plasttype og dermed er lettere at genanvende – og der har været stor opbakning fra fødevareindustrien, som gerne ser en løsning på udfordringen.

”Som et led i Arlas bæredygtighedsstrategi vil vi gerne udvikle mere genanvendelig emballage, men det er ikke bare lige til. På den ene side skal emballagen beskytte mod madspild, der har en negativ påvirkning på klimaet. På den anden side ser vi gerne, at vores emballager er genanvendelige”, lyder det fra Lise Berg Kildemark, direktør for bæredygtig emballage hos Arla Foods og projektleder i projektet.

I projektet har man udviklet en ny monoplast-løsning til emballering af for eksempel ost, brød og pulver. Løsningen er tænkt til at kunne implementeres på de almindelige trykkelinjer, hvor emballagefilmen alligevel skal dekoreres, og undervejs i projektet er den blevet testet på en række fødevareprodukter. Her har man kunnet påvise en prisbesparelse på helt op til halvdelen af de nuværende omkostninger og en CO2-besparelse på endnu mere, hvis man sammenligner med den eksisterende emballage.

Derudover vil monoplast-løsningen, hvis den implementeres, kunne mindske den danske afbrænding af plast. Det vil samtidig være en konkurrencemæssig fordel for danske virksomheder, som dermed kan levere en løsning på de krav om genanvendelse, som fødevareproducenter til det europæiske marked snart bliver mødt med.

I udviklingen af en ny monoplast-løsning har projektet skullet adressere en række udfordringer, såsom fødevaresikkerhed, svejsning og barriereegenskaber – og selvfølgelig at sikre, at løsningen er cirkulær.

Disse udfordringer har man søgt at løse med ny teknologi. For eksempel har man udviklet en indsats til trykkelinjen, som kan plasmacoate emballagefilmen – en såkaldt PET-film (polyethylenterephthalat) - så den opnår den nødvendige tæthed, til at beskytte fødevarerne. Dette sker ved almindeligt atmosfærisk tryk og med udstyr som i forvejen anvendes på trykkerier.

Læs også: Ny støtteordning skal sætte fart på grøn industri

Desuden har man demonstreret, at PET-filmen kan gøres svejsbar på almindelige pakkelinjer ved at man påfører et tyndt svejselag lige netop på de steder, filmen skal svejses, så det ikke går over cirkulariteten. Endelig har man demonstreret, at det kan lade sig gøre at rense den brugte emballagefilm og blæse ny tynd film - såkaldt rPET - af genbrugt PET-film. Teknologierne hertil er endnu på forskningsstadiet, men potentialet er uomtvisteligt, og der er gode resultater at bygge videre på. Projektet ’Circular Mono Plastic Packaging’ sluttede officielt ved udgangen af 2023.

/ PiB